Kap. 6 - En sund tilstand

(48)  En kilde til sand lykke. - Der er mennesker med en sygelig indbildning, for hvem religionen er en tyran, der behersker dem med et jernspir. Sådanne mennesker sørger altid over deres fordærvelse og stønner under formodet ondt. Kærlighed findes ikke i deres hjerter; der er stadig en mørk sky i deres ansigt. Den uskyldige latter hos de unge, eller hos nogen anden, virker som kulde på dem. De anser al adspredelse eller fornøjelse for at være synd og mener, at sindet stadig må være oparbejdet netop til et sådant strengt, alvorligt punkt. Dette er den ene yderlighed. ret

(48)  Andre mener, at tankerne altid må anspændes for at finde på nye fornøjelser og adspredelser, for at kunne opnå sundhed. De oplæres til at stole på spænding og er urolige, når denne ikke er til stede. Sådan er sande kristne ikke. De går til en anden yderlighed. ret

(48)  Kristendommens sande principper stiller alle over for en åben lykkens kilde, hvis højde og dybde, længde og bredde ikke kan måles. Den er Kristus i os, en kilde af vand vælder frem til evigt liv. Den er et stadigt kildevæld, hvoraf en kristen kan drikke efter behag uden nogensinde at kunne tømme kilden. - vidnesbyrd 1 565, 566 (1867). ret

(49)   (49) En iver der hurtig visner. - Vi skal ikke opmuntre til en entusiasme som bringer iver for en stund, men hurtig dør ud, og efterlader modløshed og depression. Vi behøver livets brød som kommer ned fra himlen der giver liv til sjælen. Studér Guds ord. Lad dig ikke styre af følelser. Alle som arbejder i Herrens vingård må lære at følelser ikke er tro. Det er ikke altid nødvendigt at være i en løftet tilstand. Men det er nødvendigt at vi har en fast tro på Guds ord som Kristi kød og blod. - Brev 17, 1902. (Ev 138.) ret

(49)  Hverken kold vedhængen ved det bestående eller ubekymret liberalisme. - Hvilke fremskridt en reform vil kunne gøre, afhænger af en klar opfattelse af visse grundlæggende sandheder. Medens der på den ene side ligger fare i en indskrænket filosofeeren og en ubøjelig vedhængen ved det bestående, så er der på den anden side også stor fare i en sløv liberalisme. Guds lov danner grundvolden til varig reform. Vi må klart og tydeligt fremholde nødvendigheden af at adlyde denne lov. Dens grundsætninger må fremholdes for folket. De er lige så evige og uforanderlige som Gud selv. - Slf. 132 (1905). ret

(49)  Behov for velafbalancerede mennesker. - Meget siges i Brevene om at være sund i troen. Dette burde lære os forsigtighed. Vi må ikke væve vore egne tilbøjeligheder og stærke karaktertræk ind i vor erfaring. Dette vil give en forkert fremstilling af sandhedens dyrebare, ophøjende og forædlende principper og lede andre på vildspor. En sund tro indbefatter mere end vi ser. Det betyder at rette alle de fejl der er i vore tanker og handler, så vi ikke fordærver Guds Ord. ret

(49)  I denne tid er er brug for velafbalancerede sindelag og sunde kristne. Mange af dem der bekender Kristus har en sygelig erfaring. De kan ikke bære noget ugunstigt. De mister hjertet, hvis de på nogen måde tror at de er ringe eller skadede, hvis deres brødre ikke har været lige så ømme over for dem, som de mener de burde være. Den Store Læge vil, med sin uendelig dygtighed, helbrede dem til (50) sund moralsk helse; men patienten nægter at efterkomme den forskrift Han giver. Disse personer kan bruge Guds Ord til deres sag for en kort tid, men de bliver ikke Ordets gørere. De kommer hurtigt under den indflydelse, som passer til deres naturlige smag, og modvirker alt de har vundet. - RH, 28. juli, 1896. ret

(50)  Alle evner må opelskes. - Dersom visse evner bliver benyttet på bekostning af at andre forsømmes, bliver Guds hensigt med os ikke fuldt ud gennemført; for alle evnerne har en forbindelse med og er i høj grad afhængige af hverandre. For at ligevægten nøje kan blive bevaret, kan den ene ikke bruges med god virkning, uden at alle virker. Dersom den ene skænkes al opmærksomhed, medens andre ligger i dvale, er udviklingen stærk i denne ene og vil lede til yderligheder, fordi ikke alle kræfterne er blevet plejet. Nogles sind forkrøbles og har ikke den rette ligevægt. Ikke alles sind er fra naturen ens sammensat. Der gives forskellige slags sind; nogle er stærke på visse punkter og meget svage på andre. Disse mangler, der er så iøjnefaldende, behøver ikke at forekomme og burde ikke forekomme. ret

(50)  Hvis de, der besidder et sådant sind, ville styrke de svage punkter i deres karakter ved dannelse og øvelse, ville de blive stærke. - vidnesbyrd bd. 3 s. 33 (1872). ret

(50)  Kalde alle sindets kræfter i gang. - Hele sindets styrke bør bruges og udvikles for at mænd og kvinder kan have et velafbalanceret sindelag. Verden er fuld af ensidige mænd og kvinder som er blevet sådan fordi en del af deres evner blev opelsket medens andre blev små på grund af passivitet. ret

(50)  De fleste unges opdragelse slår fejl. De studerer for meget medens de forsømmer det som hører til det praktiske liv. Mænd og kvinder bliver forældre uden at tage hensyn til deres ansvar og deres efterkommere synker dybere ned på den menneskelige mangelheds-skala end de selv er. Således degenereres slægten hurtigt. ret

(51)  De stadige krav til studier, som skolerne (51) udviser nu, gør de unge uegnede for det praktiske liv. Mennesket vil gerne i aktivitet. Hvis det ikke er aktivitet i den rette retning, vil det være aktivitet i den forkerte retning. For at bevare sindets balance, bør arbejde og studier gå sammen i skolerne. - vidnesbyrd 3 s. 152, 153 (1872). ret

(51)  Forbedringsmidler er inden for alles rækkevidde. - Der mangler unge mænd, som har forståelse, som påskønner de evner som Gud har givet dem og opdyrker dem med allerstørste omhu. Bruges disse evner bliver de større, og hvis hjertekulturen ikke forsømmes, vil karakteren være velafbalanceret. Forbedringerne er inden for alles rækkevidde. Lad da ingen skuffe Mesteren, når Han kommer og leder efter fugten, men viser ikke andet end blade. En resoluthed, helliget ved Kristi nåde, vil gøre undere. - MS 122, 1899. ret

(51)  Krop, sind, hjerte er under Guds kontrol. - Han som virkelig elsker og frygter Gud, stræber målrettet på at gøre Hans vilje, vil sætte hans legeme, hans sind, hans hjerte, hans sjæl, hans styrke under Guds tjeneste. Sådan var det med Enok. Han vandrede med Gud. . . . Dem som er besluttede på at gøre Guds vilje til deres egen må tjene og behage Gud i alt. Så vil karakteren være harmonisk og velafbalanceret, pålidelig, glad og sand. - Brev 128, 1897. (HP 190.) ret

(51)  Sindets evner behersker kroppen. - Sand uddannelse indbefatter hele vort væsen. Den lærer os at gøre en rigtig brug af os selv; den sætter os i stand til at anvende hjerne, ben og muskler, legeme, sind og hjerte på bedste måde. Åndsevnerne, som er de højeste, skal herske over legemet. De naturlige lyster og lidenskaber må bringes ind under samvittighedens og de åndelige tilbøjeligheders kontrol. Kristus står som menneskeslægtens hoved, og det er hans hensigt at lede os i sin tjeneste ind på ophøjede, hellige og rene stier. Ved hans nådes vidunderlige værk skal vi blive fuldkommengjorte i ham. - Slf. 404 (1905). ret

(52)  (52) Veludviklet sindelag og tolerante karaktertræk. - Guds folk må arbejde på at blive alsidige mennesker; det vil sige at have en bredte; og ikke et snævertænkende menneske, der kun tænker på en arbejdsmetode, kommer i en skure, og ude af stand til at se og fornemme at deres ord og deres sandhedsforsvar må variere efter hvilke slags mennesker de er blandt og hvilke forhold de skal arbejde under. Alle burde hele tiden sørge for veludviklede tankesæt og overvinde ubalancerede karaktertræk. Dette må være jeres stadige studium, hvis du vil være en nyttig og fremgangsrig medarbejder. - Brev 12, 1887. (Ev 106.) ret

(52)  Banale og trivielle ting forkrøbler sindet. - Enhver studerendes sind bør være indprentet med tanke at uddannelse er en fiasko, medmindre forstanden har lært at gribe de guddommelige sandheders åbenbaring og medmindre hjertet accepterer lærdommene fra Kristi evangelium. Den studerende som, i stedet for de brede principper til Guds Ord, vil acceptere almindelige ideer og vil optage sin tid og opmærksomhed på banale og trivielle sager, vil finde at sindet bliver forkrøblet og svækket. Han har mistet voksekraften. Sindet må oplæres til at forstå de vigtige sandheder som vedrører det evige liv. - RH, 11. nov., 1909.(FE 536.) ret

(52)  Sindene må ikke overdynges med unødige ting. - Uddannelse, sådan som den føres i dagens skoler [1897], er ensidig, og derfor en fejltagelse. Som Guds Søns anskaffelse, er vi Hans ejendom, og enhver bør have en uddannelse i Kristi skole. Der bør vælges kloge lærere til vore skoler. Lærere skal arbejde med menneskers sind, og de er ansvarlige over for Gud, at indprente disse sind, med den nødvendige kundskab om Kristus, som en personlig Frelser. Men ingen kan uddanne Guds anskaffede ejendom rigtigt, hvis han selv ikke er blevet undervist i Kristi skole, hvordan man underviser. ret

(52)  Ud fra det lys Gud har givet mig, må jeg fortælle at jeg ved (53) der bruges megen tid og mange penge på at studerende for en kundskab, der blot er som avner for dem, for den sætter dem ikke i stand til at hjælpe deres medmennesker, til at forme en karakter, så de kan forene sig med de hellige og med engle i den højere skole. I stedet for at belaste de unges tanker med en masse ting, som er usmagelig og i mange tilfælde aldrig vil være til gavn for dem, bør der gives en praktisk uddannelse. Der bruges tid og penge på at få en unødig kundskab. Sindet bør oplæres omhyggeligt og klogt til at dvæle ved Bibelsandheden. Hovedformålet med uddannelse bør være at få kundskab til hvordan vi kan forherlige Gud, som vi tilhører ved skabelsen og ved genløsningen. Resultatet af uddannelse bør sætte os i stand til at forstå Guds stemme. ret

(53)  Ligesom grenene på den Sande Vin, bringer Guds Ord enighed i spliden. I den er der en fuldkommen, overmenneskelig og mystisk enighed. Den indeholder guddommelig visdom, og det er grundlaget for al sand uddannelse; men denne Bog er blevet behandlet ligegyldigt. ret

(53)  Vi behøver nu, som aldrig før, at forstå uddannelsens sande videnskab. Hvis vi ikke forstår dette, skal vi aldrig have et sted i Guds rige. " Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." (Joh. 17,3). Hvis dette er himlens pris, skal al uddannelse så ikke ledes på disse linjer? - Christian Educator, aug., 1897. ret

(53)  Bombastiske regler for andre vanærer Gud. - Gud vil ikke forsvare noget påfund hvorved mennesker i mindste grad kan herske eller undertrykke sine medmennesker. Ligeså snart et menneske begynder at gøre sig til en jernhård hersker over for andre mennesker, vil det vanære Gud og bringe sin egen sjæl og sine brødres sjæle i fare. - vidnesbyrd. bd. 7 181 (1902). ret

(53)  Balance mellem forskellige menneskesind er nødvendig. - Her er vi sat sammen - Med forskellige sindelag, forskellig uddannelse - og vi forventer ikke at ethvert menneskes sind vil løbe i denne samme kanal; men (54) spørgsmålet er: Er vi, de forskellige grene, indpodet i på samme vintræ? Det er hvad vi må spørge om, og vi mangler at spørge lærere såvel som studerende. Vi ønsker at forstå om vi virkelig er podet ind i Vin-samtræet. Er vi det, har vi en anderledes optræden, anden tone og andre stemmer. Du kan se tingene fra et ståsted, og vi har idéer der adskiller sig fra hinanden, med hensyn til skriften, ikke i mod skriften, men vore ideer kan være omskiftelige. Mine sinds-tanker kan gå i baner der er fortrolig med den, og en anden kan tænke og tage synspunkter efter hans karaktertræk, og se en meget dyb interesse i dette, som andre ikke ser. - MS 14, 1894. ret

(54)  Yssop, cederen og palmen. - I alle Herrens foretagender, er der ikke noget så skønt, som hans plan at give mænd og kvinder forskellige gaver. Menigheden er Hans have, besmykket med forskellige træer, planter og blomster. Han forventer ikke at Yssopen får cedertræets størrelse, eller ikke at oliven når den statelige palmes højder. Mange har kun fået en begrænset religiøs og forstandsmæssig oplæring, men Gud har en opgave til denne klasse, hvis de vil arbejde ydmygt og stole på ham. - Brev 122, 1902. (Ev 98, 99). ret

(54)  Karaktertræk er ligeså forskellige som blomster. - Vi må lære en betydningsfuld lektie fra de uendelig forskellige planter og blomster. Al blomsterfloret er ikke det samme i form eller farve. Nogle har helbredende effekt. Nogle dufter altid. Der er bekendende kristne, som anser det for deres pligt at gøre alle kristne lig dem selv. Det er menneskenes plan, ikke Guds plan. I Guds menighed er der plads til lige så forskellige karaktertræk, som blomster i en have. I hans åndelige have er der mange varianter af blomster. - Brev 95, 1902. (Ev 99.) ret

(54)  Sindets og legemets kræfter - Guds gave. - Guds fordringer må indprentes i samvittigheden. (55) Både mænd og kvinder må vågne op til forståelsen af deres pligt med hensyn til selvbeherskelse, af nødvendigheden af renhed og af at være befriet for enhver fordærvelig last og besmittende vane. De må forstå betydningen af den sandhed, at alle deres sjælelige og legemlige evner og kræfter er en Guds gave, der skal bevares i den bedst mulige stand til at benyttes i hans tjeneste. - Slf. 132 (1905). ret

(55)  Gud ønsker symmetriske karaktertræk. - Gud sender advarsler og irettesættelser til mennesker fordi han elsker dem. Han ønsker at de skal få del i den styrke han kan give, så de kan have et sundt sind og en god karakter. Da vil de kunne være et eksempel for Guds folk og lede dem nærmere himmelen. Da vil de kunne være med til at bygge et helligt tempel for Herren. - MS 1, 1883. (1SM 48.) ret

næste kapitel