Kap. 60 — Konflikt og tilpasning

(555)  (555) Konflikt imødekommes bedst med standhaftighed — Det åndelige liv bliver styrket gennem kamp og strid. Når man forstår at bære sine prøvelser ret, vil de udvikle en fast karakter og dyrebare, åndelige dyder. Troens, ydmyghedens og kærlighedens fuldkomne frugt modnes ofte bedst, når vi møder modgang og storme. — Kristi lignelser, 48 (1900). ret

(555)  Føre en krig — Vi deltager i en strid, hvis følger er af evig betydning. Vi har usynlige fjender at møde. Onde engle kæmper om overherredømmet over hvert eneste menneske. — I den store Læges fodspor, 131 (1905). ret

(555)  Konflikter ikke skabt af Kristus — Vi lever i en højtidelig tid. Et vigtigt arbejde skal gøres for vore egne sjæle og for andres sjæle, ellers vil vi se et uendeligt tab. Vi må forvandles ved Guds nåde ellers mister vi himmelen og på grund af vor indflydelse vil andre gå fortabt sammen med os. ret

(555)  Lad mig forvisse jer om, at kampe og konflikter som følger med i opgaverne, den selvfornægtelse og opofrelse som må gøres hvis vi er trofaste over for Kristus, ikke er skabt af ham. Det er ikke (556) påtvunget af en vilkårlig eller unødig befaling; de kommer ikke af det strenge liv, han forlanger af os i hans tjeneste. Prøvelser ville komme i større kraft og antal, hvis vi ikke adlød Kristus og blev Satans tjenere og syndens slaver. — Vidnesbyrd for menigheden 4:557, 558 (1881). ret

(556)  Livet er en konflikt — Dette liv er en konflikt, og vi har en fjende som aldrig sover, som hele tiden er på vagt for at ødelægge vore sind og lokke os bort fra vor dyrebare Frelser, som har givet Sit liv for os. — Ellen G. Whites livsskildringer, 291 (1915). ret

(556)  Forberede sjælen til fred — Herren lader konflikter forberede sjælen til fred.—Den store strid, 578 (1888). ret

(556)  Religiøs erfaring vindes kun gennem konflikt — Vore unge bør med energi og flid, imødegå de krav de stilles, og det vil være en garanti for succes. Unge mennesker som aldrig har haft fremgang i livets timelige opgaver vil være lige så uforberedt på at gå ind i de højere pligter. En religiøs erfaring vindes kun gennem konflikt, gennem skuffelser, gennem hård selvdisciplin, gennem alvorlig bøn. Skridtene til himlen må tages et ad gangen, og ethvert skridt fremad giver styrke til det næste.— Råd til forældre, lærere og studerende, 100 (1913). ret

(556)  Få lykke nu — Jeg ser ikke afslutningen på al lykke; jeg får lykken efterhånden jeg er på vej. Uanset om jeg har prøvelser og trængsler, ser jeg bort hen til Jesus. Det er på de lige og stærke steder at Han er lige ved vor side, og vi kan kommunikere med Ham, lægge alle vore byrder på Byrdebæreren, og sige: ”Her Herre, jeg kan ikke bære disse byrder længere.” Så siger Han til os: ”Mit åg er nemt, og min byrde er let” (Matt. 11,30). Tror du på dette? Jeg har prøvet det. Jeg elsker Ham; jeg elsker Ham. Jeg ser en uforlignelig ynde hos ham. Og jeg ønsker at prise Ham i Guds rige. – Ellen G. Whites livsskildringer, 292 (1915). ret

(557)   (557) To modstridende principper — Guds rige kommer ikke med ydre pragt. Guds nådes evangelium kan med sin selvfornægtende ånd, aldrig stemme overens med verdens ånd. De to retningslinjer er i skarp modsætning til hinanden. "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt." (1 Kor. 2,14). — Den store mester, 347 (1898). ret

(557)  Tilpas ikke til principper og skikke — De kristne bærer sig ofte ad ligesom israelitterne. De giver efter for verdens indflydelse og følger dens sæder og skikke for at opnå de gudløses venskab. Men til sidst viser det sig, at disse tilsyneladende venner er deres allerfarligste fjender. ret

(557)  Bibelen lærer tydeligt, at der ikke kan være venskab mellem Guds folk og verden. "I skal ikke undre jer, mine brødre, om verden hader jer." (1. Joh. 3, 13.) Vor frelser siger: "Når verden hader jer, så skal I vide, at den har hadet mig før jer." (Joh. 15, 18.) Satan får de ugudelige til at foregive, at de er venner af Guds folk, for at lokke disse til at synde, så han kan skille dem fra Gud. Og når Guds folk ikke længere står under Guds beskyttelse, får Satan sine redskaber til at gøre front imod dem for at komme dem til livs. — Patriarker og profeter, 228 (1890). ret

(557)  Almindelig og hellig ild — Guds sandhed er ikke blevet ophøjet hos Hans troende folk, fordi de ikke har haft den for øje i deres personlige erfaring. De tilpasser sig verden og er afhængig af deres indflydelse. De lader verden omvende dem og lader den almindelige ild få pladsen for den hellige så de, i deres arbejdslinje, møder verdens standard. ret

(557)  I disse bestræbelser må verdens skikke ikke efterabes. Dette er almindelig, og ikke hellig, ild. Det levende brød skal ikke kun beundres, men spises. Det brød som kommer ned fra himlen vil give liv til (558) sjælen. Det er den surdej som absorberer alle karakterelementer til en enhed sammen med Kristi karakter og former den ubehagelige arv og de opdyrkede tendenser efter guddommelig lignelse. — MS 96, 1898. ret

(558)  Kristus og tilpasning — Hvor forunderligt er ikke nådearbejdet på menneskehjertet! Det giver mental kraft, visdom at bruge bemidlede talenter, ikke til selvbehag, men ved selvfornægtelse, for at fremføre missionsarbejde. Kristus, Guds Søn, var en missionær for vor verden. Han siger: ”Den som vil følge med, lad ham opgive alt.” Du kan ikke elske Ham medens du kopierer verdens moder eller nyder verdens selskab.—Brev 238, 1907. ret

(558)  Tilpasning fornedrer standarderne — Kirkens efterligning (konformitet) af verdens skikke gør kirken verdslig, men det gør aldrig verden kristen. Nær berøring med synden vil uundgåeligt føre til, at den forekommer mindre frastødende. Det menneske som vælger at omgås Satans tjeneste, vil hurtigt holde op med at frygte disses herre. Når vi på pligtens vej kommer ud for prøvelse, således som Daniel kom ved kongens hof, kan vi være sikre på, at Gud vil beskytte os, men hvis vi med overlæg udsætter os for fristelse, vil vi før eller senere falde for den. — Den store strid, 450 (1888). ret

(558)  Tilpasning forvansker gradvist de rigtige principper — Det er tilpasning til verden der får vort folk til at miste deres holdning. Forvanskningen af de rette principper er ikke sket pludseligt. Herrens engel bragte dette frem for mig i symboler. Det var som om en tyv i hemmelighed bevægede sig nærmere og stadig nærmere og gradvist med sikkert stjal identiteten af Guds værk, ved at lede vore brødre til at tilpasse sig verdslige fremgangsmåder. Menneskets sind har taget den placering der rettelig tilhører Gud. Uanset hvilken position et menneske kan have, hvor ophøjet den end kan være, så bør han handle som Kristus ville, (559) om Han var i hans sted. For hvert slag i arbejde, som han udfører, i hans ord og i hans karakter, bør han være som Kristus. — MS 96, 1902. ret

(559)  Enhed, men ikke på bekostning af tilpasning — Nogle som bekender at være loyale mod Guds lov har forladt troen og har ydmyget Hans folk til støvet, fremstillet dem som en enhed med verdslige. Dette har Gud set og bemærket. Tidspunktet er kommet hvor vi, for enhver pris, skal tage den position som Gud har tiltænkt os. ret

(559)  Nu skal syvendedags adventister stå frem som udskilte og på afstand, et folk Herren har benævnet som Sit eget. Han kan ikke blive forherliget i dem, før de har gjort dette. Sandhed og vildfarelse kan ikke stå hånd i hånd. Lad os nu sætte os selv der hvor Gud har sagt at vi skal stå. Vi skal stræbe efter enhed, men ikke på tilpasningens lave niveau til verdslig klogskab og enhed med populære kirker. — Brev 113, 1903. ret

(559)  En skillelinje — Et dybt og grundigt reformarbejde er nødvendigt i syvendedags adventistkirken. Verden skal ikke have lov til at fordærve Guds lovlydige folks grundprincipper. Troende skal udøve en indflydelse som bærer vidne til kraften i de himmelske grundprincipper. Dem som forener sig med menigheden må bevise en forandring i principperne. Sker dette ikke, bevares skillelinjen mellem menigheden og verden ikke bevares så nøje, - vil resultatet være en tilpasning til verden. Vort budskab til kirken og til vore institutioner er: ”Omvend jer: for himlens rige er nær” (Matt 3,2). Der må værnes om egenskaberne i Kristi karakter, og disse skal være en kraft i livet hos Guds folk.— MS 78, 1905. ret

(559)  Sædvanen er i krig med naturen.— Vor kunstige civilisation afføder onder, som ødelægger sunde grundsætninger. Sæder og skikke er i strid med naturen. Den (560) levevis, som de pånøder, og den umådelighed, som de avler, nedsætter stadig både legemlig og sjælelig styrke og påfører menneskeslægten en byrde, som den ikke formår at bære. Umådelighed og forbrydelse, sygdom og elendighed findes overalt. —I den store Læges fodspor, 125, 126 (1905). ret

(560)  Når principper ikke overtrædes, så følg skik og brug — Når skik og brug ikke er i strid med Guds lov, så må I rette jer efter det. Hvis arbejderne ikke gør det, vil de ikke blot hindre deres eget arbejde, men vil blive en anstødssten for dem, de arbejder for, og hindre dem i at modtage sandheden.—The Review and Herald, 6. april, 1911. ret

(560)  Jeg beder mindeligt vort folk om at vandre varsomt og forsigtigt for Guds åsyn. Følg skik og brug i klædedragten, så længe den er i overensstemmelse med sundhedsprincipperne. Vore søstre bør klæde sig enkelt, som også mange gør, i tøj af godt og holdbart materiale og som passer for vor tid og ikke lade spørgsmålet om beklædning fylde sindet. Vore søstre bør klæde sig enkelt. De bør iføre sig en enkel klædning, der er blufærdig og ærbar. Giv verden et levende eksempel på Guds nådes indre prydelse. — MS 167, 1897. (Barnet i hjemmet, 398.) ret

(560)  Adskil jer fra verdslige skikke — Idet Gud gør sin vilje kendt for de hebræiske fanger, for dem som var allermest adskilt fra en ond verdens sæder og skikke, ligeså vil Herren bibringe lyset fra himlen til alle, som vil påskønne et ”Så siger Herren.” Til dem vil han udtrykke Sit sindelag. Dem som er bundet mindst op af verdslige ideer, er mest adskilt fra reklamernes opvisning, forfængelighed, stolthed og kærlighed, som står frem som Hans særlige folk, der er nidkær i gode gerninger – til disse vil han åbenbare Sit ords betydning. — Brev 60, 1898. (Råd til skrivere og forfattere, 101, 102.) ret

(560)  Grund til at være separatist (et budskab til troende) — Hvorfor skal vi som bekendende kristne blandes (561) med verden, indtil vi mister evigheden af syne, indtil vi mister Jesus Kristus af syne, og indtil vi mister Faderen af syne? Jeg spørger, hvorfor er der så mange familier der er blottet for Guds Ånd? Hvorfor er der så mange familier der har så lidt af Jesu Kristi liv, kærlighed og lighed? Det er fordi de ikke kender Gud. Hvis de kendte Gud, og hvis de ville beskue ham i troen på Jesus Kristus, som kom til vor verden for at dø for mennesker, ville de se Sønnens uforlignelige ynde, så de ved beskuelse ville forandres til samme billede. Nu ser I fejlen ved at tilpasse sig verden. — MS 12, 1894. ret

(561)  Sande principper i omløb i hele systemet — Tilpasning til verden kan forhindres ved sandheden, ved at få føde fra Guds ord, ved at dets grundprincipper er i omløb i hele livsstrømmen og udvirker det ord i karakteren. Ved apostlen Johannes formaner Kristus os at ”ikke elske verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.” (1 Joh. 2,15). Dette er et klart sprog, men det er Guds målestol for hvert menneskes karakter.—MS 37, 1896. ret

næste kapitel