Kap. 62 — Kommunikation

(572)  (572) Ordenes vidtrækkende indflydelse — Stemmen og tungen er Guds gaver, og hvis de bliver anvendt på rette måde, kan de være en Guds kraft. Ord betyder meget! De kan udtrykke kærlighed, hengivenhed, lov og pris til Gud, eller had og hævnlyst. Ordene åbenbarer hjertets følelser. De kan være en duft af liv til liv, eller af død til død. Tungen er en verden af velsignelse eller en verden af ugudelighed. — MS 40, 1896. (S.D.A. Bibelkommentar 3:1159.) ret

(572)  Trøstesløse hagl eller kærlighedens frø? — Man kan se nogle komme ud fra deres daglige samfund med Gud med et ydmygt sind ligesom Kristus. Deres ord ligner ikke et ødelæggende haglvejr, der slår alt, hvad det møder, ned; de lyder mildt fra deres læber. De sår kærlighedens og venlighedens frøkorn alle vegne, hvor de går, og alt dette uden at vide af det, fordi Kristus bor i deres hjerte. Man føler mere deres indflydelse end man ser den. — MS 24, 1887. (S.D.A. Bibelkommentar 3:1159.) ret

(572)  Glade ord — Jammerråbene fra en verden i sorg høres overalt omkring os. Synden kaster sine skygger over os og vort sind må være rede til al god tale og gerning. Vi ved, at Jesus er nærværende hos os. (573) Hans Helligånds liflige indflydelse underviser os og vejleder vore tanker, leder os til at tale sådanne ord, som kan opmuntre og glæde andre på deres vej. — Vidnesbyrd for menigheden 6:115 (1900). ret

(573)  Opmuntrende ord — Hvis vi ser på den lyse side af tingene, vil der være nok til at gøre os glade og lykkelige. Hvis vi sender et smil, vil de sendes tilbage til os; hvis vi siger venlige og opmuntrende ord, vil de siges til os igen. — The Signs of the Times, 12. februar, 1885. ret

(573)  Kristi-centrede ord — Menneskers ord udtrykker deres egne menneskelige tanker; men Kristi ord er ånd og liv. —Vidnesbyrd for menigheden 5:433 (1885). ret

(573)  Englene lytter for at høre, hvilket vidnesbyrd du aflægger for verden om din himmelske Mester. Lad din tale være om ham, som lever for at gøre forligelse for dig hos Faderen. Når du trykker en vens hånd, så lad Guds pris være på dine læber og i dit hjerte. Dette vil lede hans tanker til Jesus. — Vejen til Kristus, 177 (1892). ret

(573)  Kristus kom direkte til punktet — I Kristi lære er der ikke lange, vidtrækkende og komplicerede fornuftsslutninger. Han kommer direkte til sagen. I Sin tjenestegerning læste han alle hjerter som en åben bog, og fra lageret af Hans uudtømmelige rigdomme, drog Han ting ud, både nye og gamle, for at illustrere Sin lære, og give dem kraft. Han berørte hjertet, og vækkede sympatien. — MS 24, 1891. (Evangelisering, 171.) ret

(573)  Nem at forstå — Kristi undervisningsmetode var smuk og tiltrækkende, og den var altid karakteriseret af enkelthed. Han udfoldede himmerigets mysterier ved brug af billeder og symboler, som Hans tilhører kendte til; og almindelige folk hørte glædeligt på Ham, for de kunne forstå Hans ord. Det blev ikke brugt højtsvævende ord, som skulle kunne forstås (574) uden at slå op i et leksikon. — Råd til forældre, lærere og studerende, 240 (1913). ret

(574)  Han brugte et enkelt sprog — Argumenter er gode nok til sin plads, men langt mere kan udrettes ved en enfoldig forklaring af Guds Ord. Kristi lærdomme blev så tydelig illustreret at de mest uvidende let kunne forstå dem. Jesus brugte ikke lange og vanskelige ord i sine taler; han brugte et enkelt sprog som var tilpasset efter jævne menneskets fatteevne. Han trængte ikke længere ind i de emner han fremholdt end at de var i stand til at følge ham. — Evangeliets tjenere, 169 (1915). ret

(574)  Alvorlige emner eller sentimental nonsens — Hvad er vel mere værdigt til at optage sindet end genløsningens plan? Dette er et emne, som er uudtømmeligt. Jesu kærlighed, den frelse, der ved hans uendelige kærlighed tilbydes det faldne menneske, hjertets hellighed, den dyrebare, frelsende sandhed for disse sidste dage, Kristi nåde - dette er emner, der kan oplive sjælen og få de rene af hjertet til at føle den glæde, som disciplene følte, da Jesus kom og vandrede sammen med dem, medens de gik til Emmaus. Den, som elsker Kristus, vil finde behag i denne hellige omgang og samle guddommelig styrke ved sådant samkvem; men den, som ingen smag har for den slags samtale og som synes bedst om sentimentalt pjank, er vandret langt bort fra Gud og er i færd med at blive ligesom død over for hellig og ædel tragten. Sådanne anser det sanselige, det jordiske, for at være himmelsk.—Vidnesbyrd for menigheden 5:600 (1889). ret

(574)  Række ud efter menneskelig sympati — Når samtalen er præget af det intetsigende og smager af en utilfreds higen efter menneskelig sympati og påskønnelse, har den sit udspring i en elskovssyg sentimentalisme og hverken ungdommen eller de gråhårede mænd kan være trygge. Når Guds sandhed er et iboende princip i (575) hjertet, vil den være som et levende kildevæld. Der kan blive gjort forsøg på at hæmme strømmen, men den vil vælde frem på et andet sted; den er der og kan ikke holdes tilbage. Sandheden i hjertet er et livsens kildespring. Den vederkvæger den trætte og betvinger slette tanker og ytringer. — Vidnesbyrd for menigheden 5:600, 601 (1889). ret

(575)  Sig aldrig et tvivlende ord — Enhver har sine prøver og sorger, som er tunge at bære, fristelser, der er hårde at modstå. Fortæl ikke andre om dine besværligheder, men bring alting til Gud i bøn. Gør det til regel aldrig at tale tvivl og mismod. Du kan gøre meget til at styrke andre i deres bestræbelser ved at tale opmuntrende til dem. — Vejen til Kristus, 119, 120 (1892). ret

(575)  Vore ord påvirker os — Men ordene er mere end en tilkendegivelse af karakteren, de har også magt til at indvirke på karakteren. Mennesker bliver påvirkede af, hvad de selv siger. Tit giver de efter en øjeblikkelig indskydelse, som stammer fra Satan udtryk for skinsyge eller ond mistænksomhed, så de udtaler noget, som de selv i virkeligheden ikke tror; men det, de har sagt, virker tilbage på tankerne. De lader sig bedrage af deres egne udtalelser og kommer til at tro på det, som blev sagt efter Satans tilskyndelse. Når de har givet udtryk for en mening eller en beslutning, er de ofte for stolte til at tilbagekalde den og prøver så på at bevise, at de har ret, indtil de selv kommer til at tro, at de har det. ret

(575)  Det er farligt at sige et tvivlende ord, det er farligt at betvivle eller kritisere det himmelske lys. Hvis man vænner sig til letsindig og uærbødig kritik, indvirker det på karakteren ved at fremkalde uærbødighed og vantro. Mange mennesker, som har vænnet sig hertil, er blevet ved dermed uden at tænke på faren, indtil de var rede til at kritisere og forkaste Helligåndens gerning. — Den store mester, 214 (1898). ret

(575)  Bebrejdende ord vender tilbage til én selv — Bebrejdende ord vender tilbage til ens egen sjæl. Tungens oplæring bør begynde med vor egen personlighed. Lad os ikke tale ondt om mennesker.—MS 102, 1904. ret

(576)  (576) Sig ord som giver mod og håb — Der kan være mangen sjæl, som er hårdt anfægtet af fristelse og næsten færdig til at give efter i kampen mod kødet og det ondes magt. Gør ikke et sådant menneske modløs i hans hårde kamp. Du skal opmuntre ham indgyde ham håb og tro og hjælpe ham frem på vejen. Således kan Kristi lys udstråle fra dig. »Ingen af os lever for sig selv.« (Rom. 14,7). Ved vor ubevidste indflydelse kan andre enten blive opmuntrede og styrkede eller de kan blive modløse og stødes bort fra Kristus og sandheden.— Vejen til Kristus, 177 (1892). ret

(576)  Små opmærksomheder og kærlige ord — Det er de små opmærksomheder, de talrige små hændelser og den ligefremme, enkle høflighed, der til sammen udgør livets lykke; og det er forsømmelsen af venlige opmuntrende, kærlige ord og af de små høfligheder i livet, der bidrager til at danne summen af livets elendighed. Det vil til sidst vise sig, at fornægtelsen af selvet af hensyn til vore omgivelsers ve og vel udgør en stor del af livsregnskabet i himmelen. Og det faktum vil også afsløres at bekymringen for selvet er, uanset andres gode og lykke, ikke upåagtet for vor himmelske Fader.—Vidnesbyrd for menigheden 2:133, 134 (1868). ret

(576)  Pas på foragt, ligegyldighed, eller spotske smil — Alle skal samle på kærlighedens dyrebare skatte, ikke blot som favoritter, men til enhver sjæl som har sin hånd og hjerte i prædikantgerningen; for alle som gør dette er Herrens. Han virker igennem dem. Lær kærlighedens lektier fra Kristi liv. ret

(576)  Lad mennesker passe på med hvad de siger til deres medmennesker. Der skal ikke være egoisme, tyranni over Guds arvinger. Et bittert spotsk smil bør ikke komme over noget sind eller hjerte. Ingen hånende tonefald må kunne høres i stemmen. Siger du dine egne ord; har du en ligegyldig attitude; viser foragtelse, fordomme, jalousi og ved forkert ledelse vil arbejdet være gjort for en sjæl.—Brev 50, 1897. ret

(577)   (577) Uvenlig kritik og irettesættelser ansporer til bedrag — Min bror. Din diktatoriske talemåde sårer barnet. Når de bliver ældre, vil de få en stadig stærkere tilbøjelighed til at kritisere. Din sygelige trang til at finde fejl hos andre vil forplante sig til din hustru og dine børn. Du opmuntrer ikke børn til at have tillid til dig og til at erkende sine fejl, fordi de ved at du bare vil irettesætte dem. Dine ord er ofte som et ødelæggende haglgevær som knækker de spæde planter. Det er umulig at afgøre hvor meget skade de gør. For at beskytte sig mod dine hårde ord, forsøger børn at bedrage dig og føre dig bag lyset. De omgår sandheden for ikke at blive irettesat og straffet. En hård og kold befaling kan ikke andet end at skade dem.—Brev 8a, 1896. (Det kristne hjem, 328.) ret

(577)  Lue ethvert uforsigtigt ord ud — Husk at du skal retfærdiggøres med dine ord, og bliver fordømt med dine ord. Tungen behøver et bidsel. De ord du siger, er frø der sås, som enten avler gode eller dårlige fugter. Nu er det din såtid. ret

(577)  Det gode menneske bringer gode ting ud af hjertets gode skatkammer. Hvorfor? Fordi Kristus er vedvarende til stede i sjælen. Den helliggørende sandhed er et visdommens skattekammer for alle som praktiserer sandheden. Som et levende udspring springer det op til evigt liv. Den som ikke har Kristus bundet til sit hjerte vil føje sig i tarvelig snak, overdrevne udtalelser, som leder på gale veje. Den tunge som siger forvanskede ting, tarvelige ting, slang, den tunge må behandles med brændende enebær-kul. — MS 17, 1895. ret

(577)  Gnavpottetendensen vokser — Der er mennesker som har fremragende evner, men som er kommet i stilstand. De går ikke frem til sejr. Og de evner som Gud har begavet dem med, er ikke af værdi for hans sag, fordi de ikke bruges. Mange af disse mennesker findes blandt gnavpotterne. De knurrer fordi de siger at de ikke bliver påskønnet. Men de påskønner ikke dem selv (578) nok til at samarbejde med den Største Lærer verden nogen sinde har kendt. — The Review and Herald, 10. marts, 1903. ret

(578)  Ingen kritiske, grove eller hård ord (råd til en prædikant og forfatter) — Herren vil hjælpe enhver af os, hvor vi mest trænger til hjælp i den store opgave med at overvinde og besejre os selv. Lad kærlighedens lov være på jeres læber og nådens olie i jeres hjerter. Dette vil have vidunderlige følger. I vil blive milde, medfølende og hensynsfulde. I trænger til alle disse nådegaver. Helligånden må modtages og blive en del af jeres sind; så vil det blive som en hellig ild, hvorfra røgelsen stiger op til Gud, ikke fra læber, der fordømmer, men som lægedom for menneskers sjæle. Jeres ansigt vil blive et udtryk for Guds billede. ret

(578)  Ingen skarpe, kritiske, grove eller strenge ord må siges. Dette er almindelig ild og må lades ude af alle vore rådssamlinger og omgang med vore brødre. Gud vil, at enhver sjæl i hans tjeneste skal tænde deres røgelseskar med gløder fra hellig ild. ret

(578)  De sædvanlige, strenge og hårde ord, der så tit lyder fra jeres læber, må holdes tilbage, og Guds Ånd skal tale gennem det menneskelige redskab. Ved at betragte Kristi egenskaber vil I blive forvandlede til at ligne ham. Alene Kristi nåde kan forvandle jeres sjæle, og så vil I genspejle vor Herres Jesu billede. Gud kalder os til at ligne ham, rene, hellige og ubesmittede. Vi skal ligne det himmelske forbillede.—Brev 84, 1899. (S.D.A. Bibel kommentaren 3:1164.) ret

(578)  Ord der ødelægger livet — Hårde prøvelser vil komme over dig. Sæt din lid til Herren Jesus Kristus. Husk på at du under voldsomhed vil skade dig selv. Hvis du under alle omstændigheder vil sidde i himmelske steder hos Kristus, vil dine ord ikke forandres med kugler der sårer hjerterne og som ødelægger livet.—Brev 169, 1902. ret

(578)  Når du taler om tvivl, øges tvivlen — Vi skal ikke tale om vor tvivl og trængsler, fordi de vokser sig større hver gang (579) vi taler om dem. Hver gang vi taler om dem, har Satan vundet sejr; men når vi siger: ”Jeg vil overgive min sjæl til Ham, som til et trofast vidne,” så bevidner vi at vi har givet os selv uforbeholdent til Jesus Kristus, og så giver Gud os lys og vi glæder os i Ham. Vi ønsker at sætte os selv under retfærdighedens Sols klare stråler, og så vil vi være et lys i verden. ”Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde” (1 Peter 1,8).—MS 17 1894. ret

(579)  Når du taler om troen, øges troen — Jo mere du taler om troen, des mere vil du få. Jo mere du dvæler ved modløshed, fortæller andre om dine trængsler, og går i detaljer om dem, for at opremse den sympati som du beder om, des flere skuffelser og trængsler vil du få. Hvorfor knurre over det som vi ikke kan undgå? Gud indbyder os til at lukke sjælens vinduer mod jorden og åbne dem mod himlen, så Han kan oversvømme vore hjerter med den herlighed, der skinner over himlens tærskel.—MS 102, 1901. ret

(579)  Nogle gange er irettesættelse nødvendig — Så længe vore ord altid er venlige og ømme, bør der ikke siges ord som vil få en fejlende person til at tro at hans optræden ikke er anstødelig for Gud. Det er en venlig sympati som er jordisk og bedragene. Der kan ikke gives tilladelse til upassende ømhed, til en sentimental forståelse. Den fejlende behøver råd og irettesættelse, og nogle gange må den irettesættes strengt.—MS 17, 1899. ret

(579)  Hvad ord afslører — Du kan ikke være for forsigtig med hvad du siger, for de ord du udtrykker viser hvilken kraft der kontrollerer dit sind og hjerte. Hvis Kristus hersker i dit hjerte, vil dine ord åbenbare en karakters renhed, skønhed og vellugt som er formet og dannet af Hans vilje. Men siden Satans fald, har han været brødrenes (580) anklager, og du må være på vagt for at du ikke åbenbarer den samme ånd. — Brev 69, 1896. ret

(580)  Gentagelse er nødvendig — Tro ikke at dine tilhørere vil erindre alt det du har fremholdt når du har gennemgået et emne en gang. Der er fare for at en kan gå for hurtigt fra et punkt til et andet. Giv undervisningen i korte afsnit, i et klart og enkelt sprog, og gentag den ofte. Korte prædikener vil huskes meget bedre end de lange. Vore talere bør erindre at de emnet som de fremholder, kan være nye for nogen af tilhørerne, og derfor bør hovedpunktene gentages igen og igen. — Evangeliets tjenere, 122 (1915). ret

(580)  Nervøs og forhastet optræden skader kommunikationen — Prædikanter og lærere bør være særlig opmærksom på stemmekultur. De bør lære at tale, ikke på en nervøs og forhastet måde, men med langsom, tydelig og klar udtale, og bevare stemmens melodi. ret

(580)  Frelserens stemme var en musik for deres ører som havde vænnet sig til skriftkloge og farisæernes åndsløse forkyndelse. Han talte langsomt og udtryksfuldt, og lagde eftertryk på de ord, som Han ønskede at Hans tilhører skulle give særlig agt på. Gamle og unge, uvidne og lærte, kunne gribe den fulde mening i Hans ord. Dette ville have været umuligt, hvis Han havde talt på en forhastet måde og skyndt sig igennem sætning for sætning uden en pause. Folk var meget opmærksom på Ham, og det blev sagt om Ham at Han talte ikke som de skriftkloge og Farisæerne gjorde; for hans ord var fra én som havde myndighed. — Råd til forældre, lærere og studerende, 239, 240 (1913). ret

(580)  Klart udtryk og det rette eftertryk — Ved alvorlig bøn og ihærdige anstrengelser vil vi opnå egnede taleegenskaber. Denne egnethed indebærer at enhver stavelse, udtrykkes klart, og der sættes kraft og udtryk de steder, hvor det skal være. Tal langsomt. Mange taler hurtigt, forhaster (581) det ene ord efter det andet så hurtigt, at virkningen af det, som de siger, går tabt. Læg Kristi ånd og liv i det du siger. — Råd til forældre, lærere og studerende, 254, 255 (1913). ret

(581)  Tal med en melodi og en sætning ad gangen — I mine yngre dage plejede jeg at tale for højt. Herren har vist mig at jeg ikke kunne gøre det rette indtryk på folk ved at få stemmen på et unaturligt leje. Så blev Kristus præsenteret for mig, og Hans måde at tale på; og der var en liflig melodi i hans stemme. Hans stemme nåde dem som lyttede på, på en langsom og rolig måde, og hans ord trængte ind i deres hjerter, og de var i stand til at gribe hvad Han sagde, før den næste sætning blev sagt. Nogle har det sådan at de må haste direkte videre, ellers vil de miste inspirationen, og folk vil miste inspirationen. Hvis det gælder inspiration, så lad dem miste den, og jo hurtigere des bedre. — MS 19b, 1890. (Evangelisering, 670.) ret

(581)  Talens kraft under fornuftens kontrol — Din indflydelse er vidtrækkende, og dine kræfter til at tale bør være under fornuftens kontrol. Når du belaster taleorganerne, går stemmens modulationer tabt. Tendensen til at tale hurtigt bør overvindes beslutsomt. Gud forlanger af sine menneskeredskaber, al den tjeneste som mennesker kan give. Alle de talenter der er betroet menneskeagenten skal der værnes om og påskønnes, og bruges som en dyrebar gave fra himlen. Medarbejderne på høstmarken, er Gud udpegede agenter, kanaler som Han kan bibringe himlens lys igennem. — SpT Serie A, nr. 7,s 10, 6. jan., 1897. (Evangelisering, 668.) ret

(581)  Videnskabelig læsning af højeste værdi — At kunne læse korrekt og med rette eftertryk, er af højeste værdi. Uanset hvor megen kundskab du kan få i andre linier, hvis du ikke opdyrker din stemme og måde at tale på, så at du kan tale og læse klart og med forstand, så vil al din (582) lærdom ikke være til nytte; for uden stemmekultur kan du ikke kommunikere det hurtigt og klart som du har lært. — MS 131, 1902. (Evangelisering, 666.) ret

(582)  Virkelige og uvirkelige ting — Ved en bestemt lejlighed, da Betterton, den berømte skuespiller, spiste sammen med Dr. Sheldon, ærkebiskoppen for Canterbury, sagde ærkebiskoppen til ham: "Fortæl mig venligst, Mr. Betterton, hvorfor at dine skuespil tiltrækker dine tilhører så mægtigt, ved at tale om fantasifulde ting." ret

(582)   "Min herre," svarede Betterton, "med passende underdanighed for Deres Nåde, så lad mig fortælle at årsagen er tydelig; det ligger alt sammen i entuisiamens kraft. Vi på senen siger forkerte ting, som om de var virkelige; og I på talerstolen siger de virkelige ting, som om de er uvirkelige." — Råd til forældre, lærere og studerende, 255 (6. juli, 1902). ret

(582)  Leve og tale oven over vore omgivelser — Selvom der er uretfærdighed overalt omkring os, bør vi ikke tilnærme os den. Tal ikke om den uretfærdighed og ondskab der er i verden men ophøj jeres sind og tal om jeres Frelser. Når I ser uretfærdigheden helt omkring jer, gør det jer meget mere glad at Han er jeres Frelser og vi er Hans børn.—MS 7, 1888. ret

(582)  Lær af tavshedens veltalenhed — Når man en gang har givet plads til vredladenhed, er han ligeså beruset som det menneske der har sat glasset til sine læber. Lær af tavshedens veltalenhed og vid at Gud respekterer købet af Kristi blod. Oplær jer selv; vi må lære hver dag. Vi må komme højere og højere op og nær til Gud. Rens slaggerne bort fra Kongens hovedvej. Ban en vej, så Kongen kan vandre i vor midte. Tag alle smudsige meddelelser bort ud af din mund (Se Kol. 3,8).—MS 6, 1893. ret

(582)  En hellig tvang — Uden tro er det umuligt at behage Gud. Vi kan have Guds frelse i vore (583) familier, men vi må tro på den, leve for den og have en stadig, blivende tro og tillid til Gud. Vi må undertrykke et heftigt sind og beherske vor tale; derved vil vi vinde store sejre. ret

(583)  Dersom vi ikke behersker vor tale og vort sind, er vi den ondes trælle. Vi er hans undergivne; han fører os i fangenskab. Al kævl tilligemed ubehagelig, utålmodig, pirrelig tale er et offer til hans majestæt, Satan. Og det er et dyrt offer, dyrere end noget offer, vi kan frembære for Gud; for det ødelægger hele familiers fred og lykke, det ødelægger sandheden og bliver til sidst årsag til, at et evigt liv i lyksalighed forspildes. ret

(583)  Det bånd, som Guds ord lægger på os, er til vort eget bedste. Det forøger vore familiers og alle vore omgivelsers lykke. Det forædler vor smag, helliger vor dømmekraft og bringer fred i sindet og til sidst et evigt liv. Under dette hellige bånd vil vi vokse i nåde og ydmyghed og det vil falde os let at føre den rette tale. Det naturlige, lidenskabelige sindelag vil blive holdt i tøjler. En iboende Frelser vil styrke os hver time. Tjenende engle vil dvæle i vore boliger og med glæde bringe tidender om vor fremgang i det guddommelige liv med til himmelen og den nedtegnende engel vil have en glædelig beretning at aflægge. — Vidnesbyrd for menigheden 1:310 (1862). ret

næste kapitel