Sind, karakter og personlighed kapitel 63. Fra side 587 | ren side tilbage |
(587) (587) Kristus brugte fantasien — Ved fantasiens hjælp nåede Han [Kristus] ind til hjertet. Hans eksempler stammede fra dagliglivets begivenheder, og skønt de var ganske enkle, ejede de en vidunderlig dyb betydning. Fuglene i luften, liljerne på marken, hyrden, sæden og fårene, med disse emner skildrede Kristus den udødelige sandhed, og siden hen, når hans tilhørere tilfældigvis mødte noget af dette i naturen, huskede de på hans ord. De billeder, Kristus brugte, gentog bestandig hans lære. ret (587) Kristus smigrede aldrig mennesker. Han sagde aldrig det, som kunne ophidse deres fantasi og indbildningskraft, og heller ikke roste han dem for deres snedige opfindelser; men tænksomme, fordomsfrie mennesker tog imod hans lære og fandt, at den satte deres visdom på prøve. De undrede sig over den åndelige sandhed, der blev udtrykt i det enkleste sprog.—Den store mester, 164 (1898). ret (587) Pligt at styre fantasien — Ganske få erkender, at det er en pligt at udvise kontrol over tanker og fantasier. Det er vanskeligt holde et udisciplineret sind fast på gavnlige emner. Men hvis tankerne ikke beskæftiges rigtigt, kan religionen ikke florere i sjælen. (588) Sindet må først optages af hellige og evige ting, ellers vil det gemme på ubetydelige og overfladiske tanker. Både forstanden og de moralske kræfter må disciplineres, og de vil styrkes og udnyttes ved anvendelse. — Råd til forældre, lærere og studerende, 544 (1913). ret (588) Sygdom kommer nogle gange af indbildningen [Se kapitel 75, “Indbildning og sygdom.”] — Sygdom fremkaldes ofte ved - og forøges ofte i høj grad af - en sygelig indbildning. Mange, som er syge hele deres liv igennem, kunne komme sig, hvis de blot troede, at de kunne. En mængde mennesker bilder sig ind, at enhver ubetydelig anstrengelse vil forårsage sygdom, og de uheldige virkninger ytrer sig også, fordi man forventer dem. Mange dør af sygdomme, hvis årsag udelukkende er indbildt.—I den store Læges fodspor, 241 (1905). ret (588) En forvansket fantasi — Ud fra det Herren har vist mig, har kvinder i denne klasse [dem med et overdrevet begreb af deres egenskaber] fået deres indbildninger forvrænget af novellelæsning, dagdrømmeri og luftkasteller og lever i en indbildt verden. De bringer ikke deres tanker ideer ned til livets almindelige, nyttige pligter. De tager ikke de livsbyrder op som ligger på deres sti og søger at gøre et lykkeligt, muntert hjem for deres mænd. De lægger hele vægten på dem og bærer ikke deres egne byrder. De forventer at andre foregriber deres ønsker og gør det for dem, medens de tillader sig at finde fejl og betvivle efter deres forgodtbefindende. Disse kvinder har en elskovssyg følelse og de og tror hele tiden at de ikke er værdsat, da deres mænd ikke giver dem al den opmærksomhed de fortjener. De forestiller sig at de er martyrer.—Vidnesbyrd for menigheden 2:463 (1870). ret (588) Råd til en mand med en sygelig indbildning — Jeg så at Herren havde givet dig lys og erfaring, så du kan se den overilede ånds syndighed og styre dine anfald. Så sikkert som du undlader dette, lige (589) så sikkert vil du miste evigt liv. Du må overvinde denne sygelige indbildning. ret (589) Du er ekstremt følsom og hvis et ord siges til fordel for noget der går imod din vej, så såres du. Du føler at du er til skamme og at du må forsvare dig selv, rede dit liv; og i dine alvorligste anstrengelser for at redde dit liv, mister du det. Du har et arbejde at gøre: at dø i selvet og opelske en overbærenhed og tålmodighed. Overvind den tanke at du ikke udnyttes rigtigt, at du er forkert på den, at nogen ønsker at presse eller skade dig. Du ser igennem falske øjne. Satan forleder dig til at tage dette fordrejede syn på tingene. — Vidnesbyrd for menigheden 2:424 (1870). ret (589) Fornuften styres af fantasien — Og dog er du i stand til at kontrollere din fantasi og overvinde disse nervøse anfald. Du har en stærk vilje og du skulle bruge den til din fordel. Dette har du ikke gjort, men ladet din stærkt virkende fantasi beherske forstanden. Derved har du bedrøvet Guds ånd. Hvis du ikke havde evne til at beherske dine følelser, ville det ikke være synd, men det går ikke an sådan at give efter for fjenden. Din vilje må helliggøres og bøjes og ikke sættes i opposition til det, som hører Gud til.—Vidnesbyrd for menigheden 5:310, 311 (1885). ret (589) Kosten påvirker fantasien — Manglen på afholdenhed begynder ved vort bord med brugen af usund føde. Som følge af fortsat mangel på mådehold svækkes fordøjelsesorganerne efterhånden og den føde, man spiser, tilfredsstiller ikke appetitten. Usunde tilstande opstår og der melder sig en trang til mere pirrende føde. Kaffe, te og kødspiser frembringer en øjeblikkelig virkning. Under indflydelsen af disse giftstoffer pirres nervesystemet og i øjeblikket synes forstandsevnerne i nogle tilfælde at styrkes og fantasien at blive mere livlig. —Vidnesbyrd for menigheden 3:487 (1875). ret (589) Virkningen af te, kaffe og andre populære drikkevarer — Te virker som et pirremiddel og fremkalder en vild (590) grad af beruselse. Virkningen af kaffe og mange andre almindelige drikkevarer er af lignende art. Til at begynde med føler man sig oplivet. Mavesækkens nerver pirres, og igennem disse føres pirringen videre til hjernen, som så ophidses til at påskynde hjertevirksomheden og meddele en kortvarig kraft til hele organismen. Man glemmer sin træthed og syndes at have fået ny styrke, åndsevnerne vækkes, og fantasien bliver livligere. —I den store Læges fodspor, 331 (1905). ret (590) Populære vækkelser og fantasi — Populære vækkelser er ofte baseret på en appel til fantasien, en ophidselse af følelserne og tilfredsstillelse af lysten til det, der er nyt og overraskende. De, der omvendes på denne måde, nærer intet ønske om at lytte til Bibelens sandheder og føler ingen interesse for profetiernes og apostlenes vidnesbyrd. Hvis en gudstjeneste ikke er sensationel, bryder de sig ikke om den. Et budskab, som appellerer til den kølige fornuft, vækker ingen interesse. Guds ords klare advarsler, som tager direkte sigte på menneskenes evige interesser, gives der ikke agt på.—Den store strid, 409 (1888). ret (590) Teater fordærver fantasien — Blandt de mest farlige forlystelsessteder er teatret. I stedet for at være en moralens og dydens skole, som man ofte kalder det, er det i virkeligheden et drivhus for umoralitet. Dårlige vaner og syndige tilbøjeligheder styrkes og stadfæstes ved disse forlystelser. Slette sange, usømmelige fagter, udtryk og hentydninger ophidser indbildningskraften og nedsætter moralen. Enhver ung, som vanemæssigt deltager i den slags forestillinger, vil få fordærvede principper. ret (590) Der er ikke nogen indflydelse i vort land, der er mere egnet til at forgifte fantasien, ødelægge religiøse indtryk og svække lysten til passende fornøjelser og det ædruelige livs virkeligheder end teatralske forlystelser. Kærlighed til disse scenerier bliver større ved denne eftergivenhed, ligesom ønsket om berusende drikke styrkes ved dets brug. Den eneste sikre grund er at afsky teater, cirkus og alle andre tvivlsomme fornøjelsessteder.—Vidnesbyrd for menigheden 4:652, 653 (1881). ret (591) (591) Fiktion skaber en fantasiverden — Du har hengivet dig til læsning af romaner og eventyr, indtil du lever i en indbildt verden. En sådan læsning har en skadelig indflydelse både på sindet og på legemet; den svækker åndsevnerne og påfører de fysiske kræfter en frygtelig byrde. Til tider er dit sind næppe normalt, fordi fantasien er blevet overspændt og sygelig ved læsning af opdigtede historier. Sindet bør stilles under en sådan disciplin, at alle dets evner får en symmetrisk udvikling. . . . . . ret (591) Dersom fantasien stadig næres og ophidses ved opdigtet læsning, bliver den snart en tyran, der behersker alle de andre åndsevner og gør, at smagen bliver lunefuld og tilbøjelighederne fordærvede. — Vidnesbyrd for menigheden 4:497 (1881). ret (591) Læsning påvirker hjernen — Jeg kender personligt til nogle som har mistet sindets sunde klang på grund forkerte læsevaner. De går igennem livet med en sygelig indbildning, forstørrer enhver lille beklagelse. De ting, som et sundt, fornuftigt tankesind ikke ville lægge mærke til, bliver til uudholdelige trængsler uovervindelige forhindringer for dem. For dem er livet i konstant skygge. — Kristen mådehold og bibelhygiejne, 124, 1890. (Grundsætninger for kristen Uddannelse, 162, 163.) ret (591) Forsøger at fordærve fantasien — Vi lever i en tid, hvor moralsk fordærv kommer til udfoldelse overalt. Øjnenes lyst og lave lidenskaber vækkes ved at se og læse. Hjertet bliver demoraliseret gennem fantasien. Tankerne finder glæde ved at fordybe sig i scener, der vækker de laveste og sletteste lidenskaber. Disse sjofle billeder, betragtet med en snavset fantasi, ødelægger moralen og får vildledte, forblindede mennesker til at give de kødelige lyster frit løb. Derpå følger synder og forbrydelser, der trækker mennesker, som blev skabt i Guds billede, ned på dyrenes stade og til sidst fører dem til evig fortabelse. ret (591) Undgå læsning af, og undgå at se, ting som vil antyde til urene tanker. De moralske og intellektuelle evner bør udvikles. Lad ikke disse ædle kræfter blive forkrøblet (592) og forvrænget ved at børn læser fortællingsbøger. Jeg kender til stærke personligheder som er blevet bragt ud af balance og har fået sindet næsten lammet på grund af ukontrolleret læsning. — Vidnesbyrd for menigheden 2:410 (1870). ret (592) Ornani og fantasi — Når personer hengiver sig selv til selvmisburg, er det umuligt at vække deres moralske følelser at erkende evige sager eller at glæde sig ved åndelige aktiviteter. Urene tanker tager fat, styrer indbildningskraften og fængsler sindet og dernæst følger et næsten ukrontrollerbart ønske om at udføre urene handlinger. Hvis sindet blev oplært til at betragte de ophøjede emner, ville indbildningen oplæres til at reflektere på rene og hellige ting, den ville styrkes mod denne frygtelige, forringende sjæls-legme ødelæggende trang. Det ville, ved oplæring blive normalt at holde sig til det høje, det himmelske, det rene, det hellige og det dyriske, fordærvede og slette ville ikke kunne tiltrækkes.—Vidnesbyrd for menigheden 2:470 (1870). ret (592) Sindets drømmeri fører til selv-ophøjelse — Hvis tankerne, sindets drømme, har en stor vilje hvor selvet figurer, vil der åbenbares selvophøjelse, en opløftning af selvet i ord og handlinger. Disse tanker er ikke sådan at de fører til en tæt vandring med Gud. Dem som handler uden nøje overvejelse, handler uklogt. De anstrenger sig rykvis, slå ud her og der, griber det og det, men det fører ikke til noget. De ligner vinen; dets slyngtråde er ikke i træning og får lov til at vokse vildt ud i alle retninger og fæstner sig på hvad som helst inden for rækkevidde; men før vinen kan være til nytte, må disse slyngtråde skæres af fra de ting de har grebet om og lære at kun vikle sig om de ting som vil gøre dem smukkede og velformede.—Brev 33, 1886. ret (592) Kontrollere fantasien — Havde du oplært dit sind til at dvæle ved ophøjede emner, meditere over (593) himmelske sager, kunne du have udrettet meget godt. Du kunne have haft en indflydelse på andres tanker, så de kunne vende deres selviske tanker og verdenselskende tilbøjeligheder ind i åndelighedens kanal. Var din hengivenhed og tanker underkastet Kristi vilje, ville du være i stand til at udrette godt. Din fantasi er sygelig fordi du har ladet den løbe i den forbudte kanal og blevet drømmerisk. Dagdrømmeri og romantisk opbygning af luftkasteller har gjort din brugbarhed uegnet. Du har levet i en indbildt verden; du har været en indbildt martyr og indbildt kristen. —Vidnesbyrd for menigheden 2:251 (1869). ret (593) Væk fra Satans fortryllede grund (råd til en selv-centreret familie) — Du bør holde dig borte fra Satans fortryllede grund og ikke tillade dit sind at blive ledet bort fra troskab mod Gud. Gennem Kristus kan du og bør du blive lykkelig og du bør tilegne dig den vane at kunne beherske dig. Selv dine tanker må bringes til lydighed under Guds vilje og dine følelser under fornuftens og religionens kontrol. Du fik ikke din indbildningskraft for at den skulle have lov til at løbe løbsk eller gå sin egen vej, uden at du bestræber dig for at holde den igen og betvinge den. Dersom tankerne er dårlige, vil følelserne blive dårlige og tankerne og følelserne tilsammen udgør den moralske karakter. Hvis du mener, at du som Kristen ikke behøver at beherske dine tanker og følelser, vil du komme under onde engles indflydelse; du vil i virkeligheden indbyde dem til at komme og herske over dig. Hvis du giver efter for deres indskydelser og du tillader dine tanker at løbe i retning af mistænksomhed, tvivl og græmmelse, vil du stå iblandt de ulykkeligste af dødelige og dit liv vil være spildt. — Vidnesbyrd for menigheden 5:310 (1885). ret (593) Se livet som det er — Medmindre du ser livet som det er, kaster de glinsende indbildninger til side og kommer ned til de nøgterne erfaringer, vil du vågne op når det er for sent. Du vil så indse den frygtelige fejltagelse du har gjort. — Vidnesbyrd for menigheden 3:43 (1872). ret (594) (594) Begærlighed skaber indbildte mangler — Bror I's tilfælde er skrækkelig. Denne verden er hans gud; han dyrker penge. . . . . Han behøver ingens kritik, men alles medynk. Hans liv har været et frygteligt fejlgreb. Han har bildt sig ind at han mangler penge, medens han er omgivet af overflod. Satan har taget plads i hans sind og har, ved at opildne hans begærlighed, gjort ham sindssyg efter dette. De højere ædlere kræfter hos ham er på det sidste underkuet ret meget, tilbøjelig til egenkærlighed. ret (594) Hans eneste håb er at bryde Satans bånd og overvinde dette onde i hans karakter. Der er blevet arbejdet på hans samvittighed og han har prøvet at gøre noget efter dette, men det er ikke nok. Blot at gøre en stor anstrengelse og kun skille sig af med nogle af hans penge og hele tiden føle at han skiller sig af med sin sjæl, er ikke den sande religions frugt. ret (594) Han må oplære sit sind til gode gerninger. Han må træne sig i ikke at erhverve sig ting. Han må flette gode gerninger ind i sit liv. Han må opelske en kærlighed for at gøre godt og overvinde den lille gerrighed han har opfostret. — Vidnesbyrd for menigheden 2:237, 238 (1869). ret (594) Overtro kommer af fantasien — Din erfaring blev vist mig som til at stole på, fordi modsatte sig den naturlige lov. Den er i konflikt med naturens uforanderlige principper. Overtro, min kære søster, kommer sig af sygelig indbildning, sætter dig i konflikt med videnskab og princip. Hvilket skal opgives? Dine stærke fordomme og meget faste ideer med hensyn til hvilken kurs der er bedst at tage over for dig selv der så længe er blevet holdt fra godt. Jeg har forstået din sag i årevis, men har følt mig ude af stand til at fremstille tingene på så klar en måde at du kan se og fatte det og gøre praktisk brug af det lys du har fået. — Vidnesbyrd for menigheden 3:69 (1872). ret (594) Mødre og fantasi — Jeg er blevet vist mødre som beherskes af sygelig indbildning, (595) en påvirkning der mærkes på mand og børn. Vinduerne må holdes lukkede fordi moderen mærker luften. Er hun helt kold og der ændres ved hendes klæder, tror hun at hendes børn må behandles på den samme måde og således frarøves hele familien for fysisk modstandskraft. Alle berøres af et sindelag, skades fysisk og mentalt af en kvindes sygelig indbildning, som betragter sig selv som kriterium for hele familien. . . . ret (595) Disse personer pådrager sig selv sygdomme på grund af deres dårlige vaner; alligevel vil de, over for lyset og kundskaben, holde fast ved deres egen handlemåde. De drager denne slutning: "Har vi ikke prøvet dette? og forstår vi det ikke ved egen erfaring?" Men en persons erfaring hvis indbildning er ledt på vildspor burde ikke have så megen vægt for nogen. — Vidnesbyrd for menigheden 2:524 (1870). ret (595) Anstrenge sindet — Alle er frie moralske agenter, og som disse må de få deres tanker til at løbe i den rigtige kanal. Her er en vidt bredt mark hvori sindet kan strejfe sikkert omkring. Hvis Satan prøver at splitte sindet til lave og sensuelle ting, så få det tilbage igen, og sæt sindet over evige ting; og når Herren ser de afgjorte anstrengelser der gøres for at kunne tøjle rene tanker, vil Han tiltrække sindet, ligesom en magnet, rense tankerne, og sætte dem i stand til at rense sig selv fra enhver skjult synd. ”Alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus.” (2. kor. 10,5) ret (595) Det første arbejde der er for dem som vil reformere, er at rense indbildningen. Hvis sindet ledes ud i en skadelig retning, må det tøjles til at kun dvæle ved rene og ophøjede emner. Når det fristes til at give efter for en fordærvet indbildning, så fly til nådens trone og bed efter styrke fra himlen. Fantasien kan i Guds kraft disciplineres til at dvæle ved ting som er rene og himmelske. — Udateret MS 93. ret |