Kap. 64 — Vaner

(596)  (596) Bibelen giver principperne — "Guds ord indeholder en overflod af almindelige principper for dannelsen af rigtige livsvaner og Vidnesbyrdene, både de almindelige og de private, har til hensigt mere særskilt at gøre dem opmærksomme på disse principper. — Vidnesbyrd for menigheden 5:663, 664 (1889). ret

(596)  Som et stålnet — Når en vane er dannet er den som et stålnet. Du kan kæmpe desperat imod det, men det vil ikke bryde. Din eneste sikre vej, er at bygge for tid og for evighed.—Brev 117, 1901. ret

(596)  Vanens herredømme — Det er alles pligt at holde livsvanerne i strenge tøjler. Det er for jeres eget bedste, kære unge, både fysisk og moralsk. Når I står op om morgnen, så tænk i videst muligt omfang, på det arbejde som I skal udrette i løbet af dagen. Hav om nødvendigt en lille bog med, til at skrive de ting ned som behøver at blive gjort, og sæt jeres tid til side til at gøre jeres arbejde i. — The Youth’s Instructor, 28. januar, 1897. (Evangelisering, 562.) ret

(596)  Regelmæssige vaner forbedrer sundheden — Vor Gud er ordenens Gud, og han ønsker, at hans børn skal have vilje til at stille sig under hans disciplin og orden. (597) Ville det derfor ikke være bedre at bryde vanen med at gøre nat til dag og de tidlige morgentimer til nat? Hvis de unge ville gøre regelmæssighed og orden til en vane, ville deres helbred, sindsstemning, hukommelse og humør blive bedre. — The Youth’s Instructor, 28. januar, 1897. ret

(597)  Fjerne årsagen til sygdom — Praktiseres rigtige og korrekte levevaner med forstand og udholdende, vil det være årsag til at fjerne årsagen til sygdom, og stærk medicin behøver ikke at tilflugtsvejen. Mange fortsætter fra skridt til skridt med deres unaturlige føjelighed, som bringer en ligeså unaturlig tilstand som overhovedet muligt. — MS 22, 1887. (.) ret

(597)  De rette levevaner opfostrer sundheden — Sundheden kan opnås ved en rigtig levemåde og gøres mulig ved at afgive renteafkast og renters rente. Men denne kapital, der er mere kostbar end noget indskud, kan ofres ved umådeholdenhed i spise og drikke, eller ved at overlade organerne til passivitet. Yndlingsfornøjelser må opgives; dovenskaben må overvindes. — Vidnesbyrd for menigheden 4:408 (1880). ret

(597)  Vaner der fornedrer de højere evner — En levevis, som ikke bidrager til, at den menneskelige organisme fungerer sundt, forringer de ædle åndsevner. Eftergivenhed for appetitten styrker de dyriske tilbøjeligheder og giver dem herredømmet over de åndelige og sjælelige kræfter. — The Review and Herald, 25. januar, 1881. (Råd om sundhed, 67.) ret

(597)  Overvinde forudfattede levevaner— Forudfattede levevaner og tanker må i mange tilfælde overvindes før vi kan vokse i det religiøse liv. — The Review and Herald, June 21, 1887. (Grundsætninger for kristen Uddannelse, 118.) ret

(597)  Forkerte vaner er vanskelige at komme fri af (råd til en overordnet) — Det vil nu være svært for dig at gøre de forandringer som Gud forlanger at du skal gøre, fordi det var svært for dig at handle punktlig og hurtig da du var ung. Da karakteren blev (598) dannet, blev vanerne fastsat og de mentale og moralske anlæg er blevet fastere, det er sværest at lære forkerte vaner om, til at blive hurtigere. Du burde erkende værdien af tid. ret

(598)  Du har ingen undskyldning for at forlade det vigtigste, skønt det er et ubehageligt arbejde. Du håber at du bliver fri for det, eller du tror at det vil blive mindre ubehageligt, skønt du bruger din tid på behagelige ting der ikke belaster så meget. Du bør først gøre det arbejde som skal gøres og som har med sagens livsvigtige interesser at gøre og kun tage de mindre betydningsfulde sager op efter at det vigtige er gjort. ret

(598)  Punktlighed og beslutsomhed i Guds sag og arbejde er yderst vigtig. Udskydelser er i virkeligheden nederlag. Minutterne er guld og bør udnyttes på allerbedste måde. Jordiske forhold og personlige interesser bør altid komme i anden række. Guds sag burde aldrig, i mindste detalje, komme til at lide, på grund af vore jordiske venner eller kæreste slægtninge. — Vidnesbyrd for menigheden 3:499, 500 (1875). ret

(598)  Nedarvede og opdyrkede tendenser bliver til vaner — Den store arv og opdyrkede tendenser til ondt hos Judas var begærlighed. Og da dette blev praktiseret, blev det til en vane, som han førte ud i hele sit fag. Kristuslignende principper for oprigtighed og retfærdighed havde ikke plads i køb og salg. Hans økonomi udviklede sig til en sparsommelighed og blev en fatal snare. Vinding var hans mål for en korrekt religiøs erfaring, og al sand retfærdighed blev underordnet. Medens han fortsatte som discipel i det ydre, medens han var meget personlig tilstede hos Kristus, tilegnede han sig selv midler som tilhørte Herrens pengekasse. — MS 28, 1897. ret

(598)  Levevaner afgør fremtiden — Det må erindres at unge danner vaner som, i ni ud af ti tilfælde, vil afgøre deres fremtid. Påvirkningen af den (599) gruppe de er i, den forening de danner og de principper de gør sig, vil følge dem igennem livet. — Vidnesbyrd for menigheden 4:426 (1880). ret

(599)  Dårlige levevaner formes nemmere end de gode — Børn er særlig modtagelige for indtryk; og de lektier som de får i de tidlige år vil de tage med sig igennem livet. Al den lærdom, de kan tilegne sig, vil aldrig ophæve de uheldige følger af en slap disciplin i barndommen. En forsømmelse, der ofte gentages, danner en vane. En forkert handling baner vej for en anden. ret

(599)  Dårlige vaner dannes meget lettere end gode, men er vanskeligere at aflægge. Det koster langt mindre tid og umage at fordærve et barns natur end det gør at indprente retfærdighedens principper og vaner i sjælens tavler. ret

(599)  Herren vil være hos jer, mødre, idet I prøver at forme jeres børns levevaner. Men I må begynde læreprocessen tidligt, ellers vil jeres fremtidige arbejde være meget vanskeligt. Lær dem linje for linje, forskrift for forskrift, lidt her og lidt der. Hav i sinde at jeres børn tilhører Gud og skal blive Hans sønner og døtre. Han har udtænkt at familierne på jorden skal være mønster for familien i himlen. — The Review and Herald, 5. december, 1899. ret

(599)  Levevaner ændres sjældent — Gentagelsen af bestemte handlinger bliver til vaner. Disse kan senere i livet modereres ved hård træning, men kan sjældent ændres. Er vanerne først dannet, sætter de dybere og dybere præg på karakteren. — The Gospel Herald, januar, 1880. (Barnet i hjemmet, 193, 194.) ret

(599)  Angreb af forkerte levevaner udretter kun lidt — Det gavner kun lidt at forsøge på at fremkalde en forandring hos andre ved at angribe det, som vi måtte anse for fejlagtige vaner. Sådanne bestræbelser udretter ofte mere ondt end godt. ret

(600)  (600) Da Kristus talte med den samaritanske kvinde, gav han sig ikke til at tale nedsættende om Jacobs brønd, men fremholdt noget, som var bedre: "Dersom du kendte Guds gave," sagde han, "og hvem den er, som siger til dig: Giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende vand." (Joh 4,10) Han ledte samtalen ind på den skat, som han havde at give, og tilbød kvinden noget bedre, end hvad hun ejede, nemlig levende vand, evangeliets glæde og håb. — I den store Læges fodspor, 160 (1905). ret

(600)  Anstrengelserne for reform, kommer af et ønske om at gøre det rette — Det er sandt, at mennesket undertiden skammer sig over deres syndige veje og afstår fra nogle af deres onde vaner, før de mærker, at de drages til Kristus. Men når deres stræben efter forbedring kommer af et oprigtigt ønske om at handle rigtigt, er det altid Kristi kraft, som drager dem. En indflydelse, de ikke er sig bevidst, virker på sjælen, samvittigheden vækkes, og det udvortes liv forbedres. Og idet Kristus leder dem til at se på hans kors og betragte ham, hvem deres synder har gennemboret, vil hans bud virke på deres samvittighed. Deres ugudelige liv og synden, som er så dybt indgroet i sjælen, bliver åbenbaret for dem. De begynder at få nogen forståelse af Kristi retfærdighed og udbryder: ”Hvad er synden, at den skulle kræve et sådant offer for synderens frelse? Var al denne kærlighed, al denne lidelse, al denne fornedrelse nødvendig, for at vi ikke skulle fortabes, men have et evigt liv? ”—Vejen til Kristus, 35 (1892). ret

(600)  Onde vaner skal overvindes — Ved at se Herrens herlighed, som i et glas, bliver vi faktisk ændret til det samme billede, fra herlighed til herlighed, ligesom ved Herrens Ånd. Vi forventer for lidt, og vi modtager efter vor tro. Vi skal ikke klynge os til vore egne veje, vore egne planer, vore egne idéer; vi skal forvandles ved at forny vore sind, så vi kan bevise ”hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og (601) fuldkomne.” Skødesynder skal besejres og onde vaner skal overvindes. Et forkert temperament og følelser skal rykkes op med rode og et helligt sind og følelser skabes i os ved Guds Ånd. — Brev 57, 1887. ret

(601)  Når dårlige vaner modsættes, vil de møde den mest sejrrige modstand; men hvis krigen vedholdes med kraft og udholdenhed, vil det besejres.—Vidnesbyrd for menigheden 4:655 (1881). ret

(601)  Kristi nåde bryder onde vaners trældom — Menneskerne trænger til at lære, at de kun til fulde kan blive delagtige i de velsignelser, som lydighed medfører, når de modtager Kristi nåde. Det er hans nåde, som giver menneskerne kraft til at adlyde hans love; det er den, der sætter dem i stand til at sønderbryde onde vaners trællebånd. Den er den eneste kraft, som kan lede dem ind på og bevare dem på den rette vej. — I den store Læges fodspor, 117 (1905). ret

(601)  Ved Kristi kraft har mænd og kvinder brudt med syndige vaner. De har givet afkald på selviskhed. De verdslige er blevet fromme, de berusede er blevet ædru, de lastefulde rene. Sjæle, der har været præget af Satan, er blevet omskabt i Guds billede. — Mesterens efterfølgere, 252 (1911). ret

(601)  Rette tanker og handlinger kan blive en vane — Det eneste trygge for noget menneske er at tænke rent. Som en person "tænker i sit hjerte, sådan er han". (Ordsp 23,7) Evnen til at holde sig selv i ave styrkes ved øvelse. Det, som til at begynde med syndes vanskeligt, vil efterhånden blive let, indtil rigtige tanker og handlinger bliver til en vane. — I den store Læges fodspor, 500 (1905). ret

næste kapitel