Kap. 65 — Magelighed

(602)  (602) Forpligtet til at udvikle forstanden til sin sit højeste — Gud påbyder at vi skal opøve åndsevnerne. Det er hans hensigt, at hans tjenere skal være i besiddelse af større indsigt og skarpsindighed end et verdsligt menneske, og han er misfornøjet med dem, der er alt for ligegyldige og lade til at blive dygtige, velunderrettede arbejdere. Herren byder os at elske ham af hele vort hjerte og hele vor sjæl og hele vor styrke og hele vor forstand. Dette forpligter os til at udvikle vore åndsevner til det yderste, så at vi kan kende og elske vor Skaber af hele vort sind. — Kristi lignelser, 333 (1900). ret

(602)  Mennesket finder lykke i arbejdet — Adam havde temaer til at betragte Guds værker i Eden, som var himlen i miniature. Gud formede ikke blot mennesket for at betragte Hans herlige værker; derfor gav Han ham hænder til at arbejde med, såvel som et sind og hjerte til at betragte med. Hvis menneskets lykke bestod af at ikke gøre noget, ville Skaberen ikke give dem deres tilrettelagte arbejde. Mennesket skulle finde lykke i arbejde, såvel som i meditation. — The Review and Herald, 24. februar, 1874. (S.D.A. Bibel kommentar 1:1082.) ret

(603)   (603) Dovenskab er den største forbandelse — Bibelen giver ingen godkendelse til dovenskab. Det er den største forbandelse som rammer vor verden.—Kristi lignelser, 343 (1900). ret

(603)  Udfør de daglige opgaver med glæde — Nogle anser faktisk rigdomme og dovenskab for at være en velsignelse; men dem som altid har travlt og som gladelig går i gang med deres daglige opgaver er de mest lykkelige og mest sunde. Den sunde træthed som kommer af velreguleret arbejdet, giver dem en opfriskende søvns goder. Mundheldet at en mand må slide for sig daglige brød og løftet for fremtidig lykke og herlighed – begge kommer fra den samme trone, og er begge velsignelser.—The Youth’s Instructor, 5. december, 1901. (My Life Today, 168.) ret

(603)  Lykke af at udfylde opgaverne — Sand lykke findes kun i at være gode og gøre det gode. . . . De, der trofast udfører deres pligter, opnår den reneste og den højeste fryd. — The Youth’s Instructor, 5. december, 1901. (My Life Today, 168.) ret

(603)  Fritid kan føre til fortvivlelse — Fortvivlende følelse er ofte resultatet af upassende fritid. Dovenskab giver tid til ruge over indbildte sorger. Mange som ikke har virkelige trængsler eller prøvelser i nutiden, er sikre på at få dem i fremtiden. Hvis disse personer vil søge at lette andres byrder, vil de glemme deres egne. Energisk arbejde om vil kræve både mentale og fysiske kræfter vil vise sig at være en uvurderlig velsignelse for sind og legeme. — The Signs of the Times, 15. juni, 1882. ret

(603)  Udvikle karakteren — Husk på, at i hvilken stilling du end må være i, så åbenbarer du dine bevæggrunde og udvikler karakteren i den ene eller den anden retning. Hvad dit arbejde end består i, så udfør det med nøjagtighed og flid; overvind tilbøjeligheden til at søge let arbejde.— I den store Læges fodspor, 507 (1905). ret

(604)  (604) Sindet skal oplæres at ikke se på selvet — Sindet bør oplæres til at se bort fra selvet, og dvæle ved temaer som er ophøjet og forædlende. Lad ikke livets dyrebare timer blive forspildt på drømmerier over et stort arbejde der gøres i fremtiden, medens de nuværende små pligter forsømmes. — The Signs of the Times, 15. juni, 1882. ret

(604)  Passivitet er sundhedsskadelig — Svagelige personer bør ikke lade sig synke ned i en passivitetstilstand. Dette er meget skadelig for sundheden. Viljens kraft må forsvares; uvilje mod aktive øvelser og skræk for al ansvar må overvindes. Du kan aldrig genoprette sundheden medmindre de ryster denne sindets ligegyldighed og drømmetilstand af sig og værker sig selv til handling. — The Signs of the Times, June 15, 1882. ret

(604)  For magelige til at bruge evnerne — Dem som er for magelige til at erkende deres ansvar og bruge deres evner, vil ikke få Guds velsignelse og de evner som de havde, vil tages bort og gives til aktive, nidkære medarbejdere, som forøger deres talenter under ustandselig brug. — Vidnesbyrd for menigheden 4:458, 459 (1880). ret

(604)  Veltilrettelagt arbejde er nødvendig for succes — Nogle unge mennesker tror at hvis de kunne bruge et liv med at ikke gøre noget vil de blive aller lykkeligst. De opægger et had til nyttigt arbejde. De misunder fornøjelsens sønner som bruger deres liv til fornøjelse og festlighed. . . . Ulykke og hjertesorg er resultatet af sådanne tanker og ledelse. At gøre ingenting har sunket mange unge mennesker i fordærv. ret

(604)  Velreguleret arbejde er absolut nødvendig for enhver unges succes. Gud kunne ikke have påført en større forbandelse på mænd og kvinder end at dømme dem til at leve et liv i passivitet. Dovenskab vil ødelægge sjælen og legemet. Hjertet, moralkarakteren, og fysiske kræfter svækkes. Forstanden lider, og hjertet står åbent for fristelser som en åben vej der synker ned i enhver uvane. Det dovne menneske frister djævelen til at friste ham. — MS 2, 1871. (HC 222.) ret

(605)   (605) Dovenskabens vaner hærger (råd til forældre) — I har været blinde over for den magt som fjenden havde over jeres børn. Husligt arbejde, endda så de blev trætte, ville ikke have skadet dem en femtedel så meget som dovenskaben ville have gjort. De kunne have undgået mange farer hvis de var blevet undervist tidligere om at bruge deres tid med nyttigt arbejde. De ville ikke have pådraget sig en så rastløs natur, et så stort ønske for forandring og for at komme i selskaber. De kunne have undgået mange fristelser for forfængelighed og unyttige fornøjelser, lemfældig læsning, tom snak og vrøvl. Deres tid ville være gået mere med deres oprejsning og uden at fristes til det modsatte køns selskab og undskylde sig selv på en dårlig måde. Forfængelighed og påtagethed, unyttighed og direkte synd, har været følgen af denne ladhed. — Vidnesbyrd for menigheden 4:97, 98 (1876). ret

(605)  At spænde alle musklerne — Mennesket har fået tildelt sin del af denne store kamp for evigt liv; det må reagere på Helligåndens virke. Det vil kræve en kamp at bryde igennem mørkets kræfter, og Ånden virker i det for at udrette dette. Men mennesket er intet passivt væsen, der skal frelses i dovenskab. Det kaldes til at spænde alle muskler og bruge alle evner til kamp for evigt liv; dog er det Gud som giver livskraften. ret

(605)  Intet menneskevæsen kan frelses i dovenskab. Herren påbyder os: ”Kæmp I for at komme igennem den snævre port; thi mange, siger jeg jer, skal søge at komme ind og ikke formå det.” (Lukas 13,24). “ Gå ind ad den snævre port; thi vid er den port og bred den vej, som fører til fortabelsen, og mange er de, der går ind ad den; og snæver er den port og trang den vej, som fører til livet, og få er de, der finder den.” (Matt. 7, 13. 14).—MS 16, 1896. ret

næste kapitel