Kap. 67 — Temperament

(615)  (615) Forskellige temperamenter — I vor omgang med hinanden skal vi huske på at alle ikke har de samme talenter eller den samme natur. Medarbejdere adskiller sig fra hinanden i planer og tankegang. Det er nødvendigt at de forskellige gaver kombineres, for at arbejdet må lykkes. Lad os huske på at nogle kan bedre udfylde visse stillinger end andre kan. Den medarbejder som har fået taktfølelse og evne så han kan udrette en særlig slags arbejde burde ikke kritisere andre, for at ikke kunne gøre det som han, måske kan gøre hurtigt. Er der ikke ting som hans kollegaer kan gøre langt bedre end han selv? — Brev 116, 1903 (Evangelisering, 103.) ret

(615)  Forskellig natur, forskelligt syn — I al omgang mellem menneskerne indbyrdes kræves der selvbeherskelse, overbærenhed og sympati. Vi er så vidt forskellige i sind, i vaner og opdragelse, at vi ikke ser alting ens. Vi dømmer forskelligt. Vor opfattelse af sandhed, vore begreber om liv og vandel er ikke altid ens. Der gives ikke to mennesker, hvis erfaring i alle enkeltheder er den samme. Den ene har ikke de samme prøvelser som den anden. De pligter, som forekommer den ene at være lette, kan for en anden være svære og vanskelige. — I den store Læges fodspor, 483 (1905). ret

(616)   (616) Forskellige temperamenter i familien — I den samme familie findes der ofte påfaldende forskelle i tilbøjelighed og karakter, for Gud har indrettet det sådan, at mennesker med forskelligt temperament skulle omgås hinanden. Når dette er tilfældet, bør hvert enkelt medlem af husstanden tage tilbørligt hensyn til andres følelser og respektere deres rettigheder. Herved vil en gensidig hensynsfuldhed og overbærenhed blive opøvet, fordomme vil blive nedbrudt og knudrede karaktertræk glattet ud. Harmonien kan sikres, og sammenblandingen af de forskellige naturer kan blive til fordel for alle. —The Signs of the Times, 9. september, 1886 (Barnet i hjemmet, 199.) ret

(616)  Forældre overfører temperamentet — Dette ansvar gælder fædrene såvel som mødrene. Både faderen og moderen overfører både deres åndelige og fysiske egenskaber og deres tilbøjeligheder og lyster til deres børn. — Patriarker og profeter, 289 (1890). ret

(616)  Nedarvet natur — Gud ønsker, at vi skal hjælpe hverandre ved at lægge medfølelse og uegennyttig kærlighed for dagen. Der findes mennesker med nedarvede ejendommelige karaktertræk og tilbøjeligheder. De er til tider vanskelige at omgås; men er vi fejlfrie? Vi må ikke gøre dem modløse. Deres fejl må ikke blotstilles for alle. Kristus har medlidenhed med og hjælpe for dem, som forsynder sig af mangel på sundt omdømme. Han har lidt døden for alle og netop af den grund viser han en varm og dybtfølt interesse for hvert enkelt menneske.—Vidnesbyrd for menigheden 9:222 (1909). ret

(616)  Ændre til et lifligt temperament — “Våg og bed” er en formaning der ofte gentages i skriften. I deres liv som adlyder denne formaning vil der være en understrøm af lykke som vil velsigne alle, som de kommer i kontakt med. Dem som er sure og på tværs i temperamentet, vil blive liflige og venlige; dem som er stolte vil blive sagtmodige og ydmyge. — Råd til forældre, lærere og studerende, 293 (1913). ret

(616)  Regelmæssighed og orden forbedrer temperamentet — Hvis de unge ville gøre regelmæssighed og orden til en vane, ville (617) deres helbred, sindsstemning, hukommelse og humør blive bedre. — The Youth’s Instructor, 28. januar, 1897. (Barnet i hjemmet, 107.) ret

(617)  Temperamentet kan ændres — Det er i sin nåde at Herren åbenbarer mennesker deres skjulte mangler. Han vil have at de skal ransage deres komplicerede følelser og motiver i deres egne hjerter kritisk og opspore det som er forkert, ændre deres temperamenter, og forædle deres optræden. Gud vil have at Hans tjenere skal kende til deres egne hjerter. For at få dem til at kende deres sande tilstand, lader Han pinslernes ild angribe dem, så de kan renses.—The Review and Herald, 10. april, 1894 (My Life Today, 92.) ret

(617)  Et gnavent temperament skader lærerens virkeevne — Frem for alle andre bør han, der oplærer de unge, passe på at ikke blive gnaven og få et tungsindigt temperament; for dette vil afskære ham fra at vise forståelse for sine studerende, og uden forståelse kan han ikke turde håbe at hjælpe dem. Vi bør ikke formørke vor egen sti, eller andres sti med vore trængslernes skygge. Vi har en Frelser som vi må gå til, hvis medynkende øre vi kan udgyde enhver beklagelse for. Vi kan overlade vore bekymringer og byrder til Ham, og så vil vort arbejde ikke virke vanskeligt, eller vore trængsler vanskelige.—Råd til forældre, lærere og studerende, 233 (1913). ret

(617)  Kombinere solskin og munterhed — Jesu religion mildner alt som er hårdt og groft i ens væsen, udjævner det som er kantet og skarpt i ens manérer. Den gør ens ord milde og ens optræden vindende. Lad os lære af Kristus at forene en ophøjet sans for renhed og retskaffenhed med et lyst sindelag. En venlig, høflig kristen er det mægtigste argument som kan lægges frem til fordel for kristendommen. — Evangeliets tjenere, 87 (1915). ret

(617)  Upassende mad ødelægger temperamentet — Mange vil ødelægge sit gode humør ved at spise for meget. Vi burde være (618) ligeså omhyggelige med at lære sundhedsreformens lektier som vi er til at lære vigtige opgaver til en eksamen. De sundhedsvaner som vi danner, vil hjælpe os til at bygge en karakter for det fremtidige liv. Det er muligt at ødelægge hele vor åndelige erfaring ved at misbruge og mishandle maven. — Brev 274, 1908 (Råd og vink, 100.) ret

(618)  Kødspiser afføder et irritabelt temperament — Gud nægtede ikke hebræerne kød i ørkenen blot for at hævde sin autoritet, men fordi det var bedst for dem at undvære det, så de kunne bevare deres legemlige og åndelige styrke. Han vidste, at animalsk føde styrker de dyriske lidenskaber og svækker forstanden. Han vidste, at hvis hebræerne fik lov til at tilfredsstille deres begær efter kød, så ville deres moral blive nedbrudt og skabe et sådan irritabelt temperament, at den vældige hær ville blive opsætsig, og at de ville miste den fine sans for deres moralske forpligtelser og nægte at lade sig lede af Jehovas gode love. — Sanitarium Announcement, 6, 1876. (Helse og livsstil, 158.) ret

(618)  Sukker og temperamentet — Sukker er ikke godt for maven. Det gærer let, og det gør at hjernen bliver omtåget. Den, som spiser meget sukker, har let for at blive sur og vranten.—MS 93, 1901. (Råd og vink, 364.) ret

(618)  Blødgøre et perverseret temperament — Fremgang i kristenerfaring kendetegnes ved større ydmygelse, som følge af større kundskab. Enhver som er forenet i Kristus vil forlade al synd. ret

(618)  Jeg siger jer, i gudsfrygt, jeg er blevet vist at mange af jer mister evigt liv, fordi I bygger jeres håb, om himmelen, på falsk grund. Gud overlader til der selv »at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at se, hvad der boede i dit hjerte.« I har forsømt skifterne. I foragter og forkaster vidnesbyrdene fordi de irettesætter jeres yndlingssynder og forstyrrer jeres selvtilfredshed. ret

(618)  Når Kristus bevares i hjertet, vil hans lighed åbenbares i livet. Ydmyghed vil regere, (619) hvor stolthed førhen var fremherskende. Underkastelse, sagtmodighed og tålmodighed, vil blødgøre en naturlig trodsig op opfarende naturs ujævne karaktertræk. Kærlighed til Jesus vil blive udvist i kærlighed til hans folk. Kærlighed til Jesus vil udvises i kærlighed til hans folk. Ikke en, rykvis, eller krampagtig, men stille, dyb og stærk. ret

(619)  Den kristnes liv vil afklædes al indbildskhed, fri fra påtagethed, list og falskneri. Den er alvorlig, rigtig og ædel. Kristus taler i ethvert ord. Han ses i enhver handling. Livet er omstrålet af en iboende Frelsers lys. I samtale med Gud og i lykkelig betragtning af himmelske sager, bereder sjælen sig for himmelen og arbejder på at samle andre sjæle ind til Kristi folk. Vor Frelser kan og vil gøre mere for os, end vi kan bede om eller endog forestille os.—Vidnesbyrd for menigheden 5:49, 50 (1882). ret

(619)  Gud kan forme temperamentet — Uanset hvordan dit temperament er, kan Gud forme det sådan at det vil være lifligt og Kristus lig. Ved levende tro kan du skille dig af med alt der ikke er i overensstemmelse med Guds sindelag, og derved bringe en himmel ind i dit liv her nede. Vil du gøre dette. Hvis du vil, så vil du få solskin hvor hvert skridt. — MS 91, 1901. ret

(619)  En velsignelse for den syge — Det behagelige temperament, det skønne karaktertræk, vil Herren bruge til at give den syge velsignelse. Sandhederne i Guds ord har en helliggørende og forvandlende kraft. Hvis der tages imod dem i hjertet og de føres ud i livet, vil de vise sig at være en smag af liv til liv. Lad dem som arbejder på vore institutioner være sådan, at sandhedens lys skinner ud af deres daglige ord og handlinger. Det er disse at Kristus kan acceptere som medarbejdere sammen med Ham. — MS 69, 1909. (.) ret

(619)  Harmoni mellem forskellige temperamenter — Den harmoni og enighed, der findes mellem mennesker med forskellige tilbøjeligheder, er det stærkeste vidnesbyrd om, at Gud har sent sin (620) Søn til verden for at frelse syndere. Det er vort privilegium at aflægge dette vidnesbyrd. Men for at kunne gøre dette må vi lade os lede af Kristus. Vor karakter må dannes i overensstemmelse med hans karakter og vor vilje må underordne sig hans vilje. Da kan vi arbejde sammen uden tanke for sammenstød. — Vidnesbyrd for menigheden 8:242, 243 (1904). ret

(620)  Et temperament der er gennemsyret med taknemmelighed og fred — Af alle de ting, der søges, hæges om og dyrkes, er intet så værdifuldt i Guds, øjne som et rent hjerte, et temperament, der er gennemtrængt af taknemmelighed og fred. — Vidnesbyrd for menigheden 4:559 (1881). ret

(620)  Temperamentet ændres ikke ved opstandelsen — Dersom du vil være hellig i himmelen, må du være hellig på jorden. De karaktertræk vi udvikler i dette liv vil ikke blive forandret ved døden eller opstandelsen. Du vil stå op fra graven med de samme tilbøjeligheder som kom til syne i hjem og samfund. — Brev 18b, 1891. (Det kristne hjem, 14.) ret

næste kapitel