Sektion II Grundlæggende relationer
Kap. 7 - Sygdom der begynder i sindet.

(59)  [Se kapitel 75, "Indbildninger og sygdom."] ret

(59)  Der tænkes for lidt på årsagerne. - Alt for lidt opmærksomhed gives de årsager, som ligger til grund for den dødelighed og sygdom og det forfald, som man i vor tid er vidne til selv i de mest civilisere og begunstigede lande. Menneskeslægten er i tilbagegang. - Slf. 386 (1905). ret

(59)  Ni tiendedele af sygdommene kommer fra sindet. - Psykiske lidelser gør sig gældende overalt. Ni tiendedele af de sygdomme menneskene lider under, har deres dybeste årsag deri. Måske er der en eller anden stadig besværlighed i hjemmet, der ligesom et kræftsår æder sig ind til selve sjælen og svækker livskræfterne. Anger over synd kan til tider undergrave helbredet og bringe sindet ud af ligevægt. Der er også vildfarende lærdomme, såsom læren om et evigt brændende helvede og de gudløses endeløse pine, som ved at lede til overdrevne og forvrængede anskuelser om Guds væsen har haft den samme virkning på følsomme sind. - vidnesbyrd bd. 5 444 (1885). ret

(59)  Sindet påvirke legemet. - Mellem sindet og legemet råder der et meget fint sammenspil. Når det ene påvirkes, reagerer det andet. Sindets (60) tilstand har stor indflydelse på den fysiske organismes sundhed. Dersom bevidstheden om at have handlet ret og dersom følelsen af tilfredshed over at have været årsag til andres lykke er til stede og gør sindet let og glad, vil det skabe en glæde, som virker tilbage på hele organismen og medfører et hurtigere blodomløb og styrker hele legemet. Guds velsignelse er et lægende middel og de, der med rund hånd gør godt mod andre, vil erfare denne underfulde velsignelse i deres hjerte og liv. - CTBH 13, 1890. (CH 28; se også vidnesbyrd. bd. 4 60, 61 [1876].) ret

(60)  En velnæret og sund hjerne. - Hjernen er sindets organ og redskab, og kontrollerer hele legemet. For at andre dele af kroppen kan være sund, må hjernen være sund. For at hjernen kan være sund, må blodet være rent. Ved rigtige spise- og drikkevaner vil hjernen få den rette næring. - MS 24, 1900. (MM 291.) ret

(60)  Indbildningens vidtrækkende indflydelse. - Sygdom fremkaldes ofte ved og forøges ofte i høj grad af en sygelig indbildning. Mange, som er syge hele deres liv igennem, kunne komme sig, hvis de blot troede, at de kunne. En mængde mennesker bilder sig ind, at enhver ubetydelig anstrengelse vil forårsage sygdom, og de uheldige virkninger ytrer sig også, fordi man forventer dem. Mange dør af sygdomme, hvis årsag udelukkende er indbildt. - Slf. 245 (1905). ret

(60)  Hjernens elektriske kraft giver organismen liv. - Tankelivets indflydelse på legemet såvel som legemets indflydelse på tankelivet burde indprentes. Hjernens elektriserende kraft, der fremmes gennem sindets virksomhed, er livgivende for hele organismen og er derfor en uvurderlig hjælp til at modarbejde sygdomme. Dette burde tydeligt forklares. Viljens magt og vigtigheden af selvbeherskelse, både til at bevare og til at genvinde sundheden, de hæmmende og endog nedbrydende virkninger af vrede, misfornøjelse, selviskhed eller urenhed, og (61) på den anden side den vidunderlige livgivende magt, der findes i venlighed, uselviskhed og taknemmelighed, burde også fremhæves. - Ud 199 (1903). ret

(61)  Nogle er syge fordi de mangler viljekraft. - På rejserne har jeg mødt mange, som virkelig led på grund af deres indbildning. De manglede viljekraft til at rejse sig op og bekæmpe kroppens og sindets sygdomme, og derfor blev de tilbageholdt i lidelsens trældom. . . . ret

(61)  Jeg vender mig ofte bort fra sengekanten hos disse selvforskyldte invalider, og siger til mig selv: Dø af bagateller, dø af ladhed, en sygdom som ingen andre end de selv kan kurere. - HR, Jan, 1871. (MM 106, 107.) ret

(61)  Betydningen af et sundt sind i sund krop. - Mental og moralsk kraft er afhængig af den fysiske sundhed. Børn bør oplæres til at fornøjelser og eftergivenhed skal ofres, da det vil påvirke helbredet. Hvis børn oplæres i selvfornægtelse og selvkontrol, vil de være langt lykkeligere end hvis de fik lov til at føje deres ønsker for fornøjelse og ødselhed i klæder. . . . . ret

(61)  God helse, sunde sind, og rene hjerter sættes ikke altid først i hjemmene. Mange forældre opdrager ikke deres børn til nyttighed og pligter. De er eftergivne og forkælede, indtil selvfornægtelsen hos dem bliver næsten en umulighed. De lærer ikke at få succes i kristenlivet, at udvikle et sundt sind i en sund krop er af største betydning. - RH, 31. okt., 1871. ret

(61)  Børn som presses for hårdt og for tidligt. - I klasseværelset er fundamentet lagt alt for sikkert for sygdomme af forskellige slags. Men især det mest fintfølende af alle organer, hjernen, har ofte lidt permanent skade ved at blive brugt for meget. . . . .Og manges liv er blevet ofret på grund af ambitiøse mødre. Af de børn, som tilsyneladende har haft tilstrækkeligt god (62) legemsbeskaffenhed til at overleve denne behandling, er der mange som bærer på effekten i efterfølgende liv. Hjernens nervekraft bliver så svækket, at de derefter kommer til forfaldet, er det umuligt for dem at udholde så megen mental udfoldelse. Nogles kraft fra hjernens fintfølende organer virker til at være opbrugt. Og ikke blot børns fysiske og mentale helse kommer i fare, ved at sende dem for tidligt i skolen, men de går tabt fra et moralsk synspunkt. - HL 43, 44, 1865. (2SM 436.) ret

(62)  Nogle kommer sygdomme af at være selvcentereret. - Mange er fysisk, åndeligt og moralsk syge fordi deres opmærksom er vendt næsten helt til dem selv. De kunne reddes fra stagnation ved yngre og forandrede tankers sunde livskraft og børns hvileløse energi. - vidnesbyrd. bd. 2 647 (1871). ret

(62)  Meget få kan se fordelene ved omsorg, ansvarsfølelse og erfaring som børn giver familien. . . . . . Men et barnløst hus er et trøstesløs sted. Beboernes hjerter er i fare for at blive egenkærlige, bevare en kærlighed for deres eget velvære og rådføre sig efter deres egne ønsker og bekvemmeligheder. De samler forståelse for sig selv, men har kun lidt at vise til andre. Omsorg og kærlighed over for afhængige børn fjerner råheden fra vor natur, gør os ømme og forstående og har en indflydelse der udvikler vor karakters pænere bestanddele. - vidnesbyrd. bd. 2 647 (1871). ret

(62)  Nedtrykte følelser er skadeligt for sundheden. - Det er enhvers pligt at opelske munterhed, i stedet for at ruge på sorger og trængsler. Mange har ikke kun gjort sig selv ulykkelige på den måde, men de ofrer helsen og lykken til en sygelig indbildning. Der er ting i deres omgivelser som ikke er behagelige, og deres ansigter bærer konstant en mine, som er tydeligere end ord kan udtrykke misfornøjelse med. Disse nedslående (63) følelser er til stor skade for dem i sundhedsmæssig henseende, for ved at hindre fordøjelsesprocessen får de problemer med ernæringen. Selvom sorg og bekymringer ikke kan afhjælpe et eneste onde, kan de gøre megen skade; men munterhed og håb oplyser andres stivej, "thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød." (Ordsp. 4,22). - ST, 12. febr, 1885. ret

(63)  Behandle syge, studere sindene. [Se kapitel 42, "sind og helse."] - Ved behandling af de syge bør betydningen af sjælelig påvirkning ikke overses. Brugt på rette måde er denne indbydelse af de kraftigste midler til at bekæmpe sygdom. -Slf. 246 (1905). ret

(63)  Sygdomme kommer fra sindet. - En stor del af de sygdomme der kommer over mennesker har sin oprindelse fra sindet og kan kun kureres ved sindets helbredelse. Der er rigtig mange flere end vi forestiller os som er mentalt syge. Hjertesygdomme gør mange til dyspeptikere, for mentale besværligheder har en lammende indflydelse på fordøjelsesorganerne. - vidnesbyrd. bd. 3 184 (1872). ret

(63)  Kristus helbreder. - Der er en sjælssygdom som ingen balsam kan nå, ingen medicin helbrede. Bed for disse, og brug dem til Jesus Kristus. - MS 105, 1898. (WM 71.) ret

(63)  Atmosfæren giver sundhed og livskraft. - Frem for alt bør forældre omgive deres børn med en glad, beleven og elskende atmosfære. Et hjem hvor kærligheden bor og hvor den finder sit udtryk i det synlige, i ord og handlinger, er et sted hvor engle glæder sig ved at bo. Forældre, vær tilfreds med at lade kærlighedens, gældens og lykkens solskin gå ind i jeres egne hjerter, og lad dets liflige indflydelse gennemsyre hjemmet. Udvis en venlig og overbærende ånd, og opmuntre det samme i jeres børn, opelske alle de nådegaver som vil oplyse hjemmelivet. (64) Atmosfære som således skabe, vil være det for børn, som luft og solskin er for planteverden, virke for sindets og kroppens sundhed og livskraft. - CT 115 (1913). ret

næste kapitel