Kap. 70 — Kritik

(635)  (635) Resultatet af Kritik — Vore kroppe er bygget op af det vi spiser og drikker, og karakteren af vor åndelige erfaring er afhængig af den føde vore sind får og optager. Dvæler vi stadig ved andres fejltagelser og mangler, får mange en dårlig mave i det religiøse. ret

(635)  Herren har påbudt os: ”I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!” (Fil 4,8) Men dem som har travlt med at dessikere andres ord og handlinger, for at se alt er anstødeligt, får ikke set de gode og behagelige ting. De spiser ikke den rette mad for at fremme åndelig vitalitet og sund vækst. — MS 4a, 1893. ret

(635)  Respekter og elske hinanden — Hvis vi tænker meget på andres uvenlige og uretfærdige handlinger, vil det være os umuligt at elske dem således, som Kristus har elsket os. Men dvæler vore tanker ved Kristi underfulde kærlighed og medfølelse med os, vil vi vise det samme sindelag mod andre. Vi bør elske og agte hverandre trods de fejl og ufuldkommenheder, (636) som vi ikke kan undgå at se. Vi bør bortkaste al egenretfærdighed og opelske ydmyghed og tålmodig overbærenhed med andres fejl. Dette vil udrydde al smålig egenkærlighed og gøre os højsindede og liberale. — Vejen til Kristus, 179 (1892). ret

(636)  Skabe en uvirkelig verden — Du kan skabe en uvirkelig verden i dit eget sind og danne dig et ideal i menigheden hvor Satans fristelser ikke længere tilskynder til ondskab, men hvor der kun er fuldkommenhed i din forestilling. Verden er en falden verden, og menigheden er fremstillet som en mark hvor der gror rajgræs og hvede. De skal vokse op sammen indtil høsten. Det er ikke det sted hvor vi skal rykke rajgræsset op, efter menneskelig visdom, så vi under Satans antydninger også får rykket hveden op, i troen på at det er rajgræs. Den visdom der er ovenfra vil komme til ham som er sagtmodig og ydmyg i hjertet, og den visdom vil ikke få ham til at udslette men opbygge Guds folk. — Brev 63, 1893. ret

(636)  At genopbygge og helbrede — Vi kan se på andres fejl, ikke fordømme, men genoprette og helbrede. Våg og bed, gå fremad og opad, grib mere og mere af Jesu ånd og så det samme ved alle vande. — Brev 89, 1894. (HC 185.) ret

(636)  Satan opfostrer kritik — Selvet vil altid gemme på en høj selvagtelse. Idet mennesker mister deres første kærlighed, holder de ikke Guds bud, og begynder at kritisere hinanden. Denne ånd vil hele tiden stræbe efter herredømme ved tidens afslutning. Satan forsøger at opfostre den, for at brødre, i deres uvidenhed, prøver at fortære hinanden. Gud forherliges ikke men vanæres stærkt; Guds Ånd er bedrøvet. ret

(636)  Satan jubler fordi han ved at hvis kan sætte broder til at overvåge broder i menigheden og i prædikantgerningen, så vil nogle blive så modløse at de forlader deres pligtspost. Dette er ikke Helligåndens arbejde; en kraft nedefra virker i (637) sindets kamre og i sjæletemplet for at placere sine egenskaber der hvor Kristi egenskaber burde være. — Generalkonferense Bulletin, 25. februar, 1895, s 338. ret

(637)  Sprede fra Kristus — Mange, der bekender sig til at samle med Kristus, spreder i virkeligheden. Det er grunden til, at menigheden er så svag. Mange tager frit del i kritik og beskyldninger Ved at give udtryk for mistanke, misundelse og misfornøjelse overlader de sig i Satans tjeneste. . . . Mistillid, vantro og ligefrem fritænkeri har fået tag i dem, der ellers kunne have taget imod Kristus, mens de, der har arbejdet for Satan, roligt betragter dem, som de har drevet ud i skepticisme.—Kristi lignelser, 356 (1900). ret

(637)  Lære af kødets arm — Herren ved at hvis vi ser på mennesker, og stoler på mennesker, lærer vi på det kødelige. Han indbyder vor tillid. Der er ingen begrænsning i Hans kraft. Tænk på Herren Jesus og Hans fortjenester og Hans kærlighed, men forsøg ikke at finde manglerne og dvæle ved de fejltagelser andre har gjort. Fremkald de ting i dit sind som er agtelse og ros værdig; og hvis du er skarp nok til at se fejlene hos andre, så vær mere skarp til at se det gode og værdsæt det gode. Hvis du kritiserer dig selv, kan du finde lige så mange ting som er anstødelige, som det du ser hos andre. Lad os da arbejde til stadighed for at styrke hinanden i den mest hellige tro. — MS 151, 1898. ret

(637)  Forsøg at dække selvet med angreb — Lad ingen prøve at dække over sine egne synder ved at afsløre nogen andres fejltagelser. Dette arbejde har Gud ikke givet os at gøre. Vi skal lade andre ydmyge deres egne hjerter, så de kan blive lys for Gudskendskabet.—MS 56, 1904. ret

(637)  Bære nerverne udenfor — Dem der kritiserer og fordømmer hinanden bryder Guds bud og er en forhånelse for ham. De hverken elsker Gud (638) eller deres medmennesker. Brødre og søstre, lad os bortvaske kritikkens, mistænksomhedens og beklagelsens skrald, og ikke bære vore nerver uden på tøjet. Nogle er så følsomme at de ikke er til at tale til fornuft. Vær åben for hvad det vil sige at holde Guds lov og om du overholder eller bryder den lov. Det er det som Gud ønsker at vi skal være følsomme over for. — Generalkonferense Bulletin, 1. april, 1903 (S.D.A. Bibelkommentar 7:937.) ret

(638)  Råd til en der gik fejl af stolthed pga. følsomhed — Men du står parat til at retfærdiggøre dig selv med den påstand at du er så følsom; du tager dig det så nært; du lider så meget. Jeg så at alt dette ikke vil undskylde dig for Guds åsyn. Du forveksler stolthed med følsomhed. Selvet sættes i første række. Når selvet korsfæstes så vil følsomhed, eller stolthed, dø; før da er du ikke en kristen. ret

(638)  At være en kristen vil sige at ligne Kristus, at have ydmyg og en sagtmodig og stille ånd som vil sige imod uden at blive rasende eller passende sindssyg. Hvis det bedragende dække som er over dig kunne rives i stykker, så at du kunne se dig selv som Gud ser dig, ville du ikke længere forsøge at retfærdiggøre selvet, men ville falde helt sønderbrudt på Kristus, den Eneste som kan fjerne manglerne i din karakter og derefter forbinde dig. — Vidnesbyrd for menigheden 2:573 (1870). ret

(638)  Ærlig selvransagelse — Hvis alle, der bekender sig til at være kristne, brugte deres forskningsevner til at undersøge, hvilke onder de trænger til at rette på hos sig selv, i stedet for at tale om andres fejl, ville der i dag råde en sundere tilstand i menigheden. ret

(638)  Nogle kan være ærlige, når det intet koster, men når selviske hensyn betaler sig bedst, glemmes ærligheden. Ærlighed og egoisme kan ikke samarbejde i det samme hjerte. I tidens løb vil enten selviskheden fordrives og kærligheden herske enerådende, eller hvis selviskheden næres, vil kærligheden glemmes. De kommer aldrig overens; de har intet til fælles. Den ene er Ba'als profet, den anden er Guds sande profet. ret

(639)  (639) Når Herren samler sine juveler, vil de sande, de oprigtige og de ærlige blive betragtet med velbehag. Engle er beskæftigede med at lave kroner til sådanne og på disse stjernebedækkede kroner vil det lys, der udstråler fra Guds trone, genskinne med funklende glans. — Vidnesbyrd for menigheden 5:96 (1882). ret

(639)  Bitterhedens rødder — Så længe du er så hurtig til at tænke og tale ondt om andre, så længe du lader bitterhedens rødder spire og gemme på den, spredes din indflydelse bort fra Kristus og hjerter gøres hårde mod den liflige enheds og freds ånd. Læg det hele bort, uden et øjebliks tøven: ”Elsk hinanden,” siger Kristus, ”ligesom jeg har elsket jer” (Joh. 15,12). — Brev 33, 1890. ret

(639)  Tro er at tage Gud på Hans ord — Husk på at tro er at tage Gud på Hans ord. Guds Søn forbereder et sted for dig i boligerne der oppe. Lad taksigelsen give udtryk for dette. Føl ikke at du ikke er hans barn, fordi du ikke altid føler dig opløftet. Gå i gang i ydmyghed og iver med det arbejde som Han beder dig om. Påskøn enhver anledning til at gøre et arbejde, som vil være til velsignelse for dem omkring dig. Lad det være din beslutning at gøre din del, for at forberede et sted, som Gud kan billige og velsigne. — Brev 246, 1908. ret

(639)  Synderens forsikring om accept — Det er på grund af Jesu godhed og nåde at synderen kan komme i det rette forhold til Gud. I Kristus bliver synderen dagligt formanet til at blive forligt med Gud. Herren står med udstrakte arme for at tage imod fortabte syndere. Den kærlighed han viste ved sin død på korset, er synderens pant på at blive godtaget og få lov til at opleve Guds fred og kærlighed. Undervis om dette så enkelt som muligt, for at det sind som er formørket af synd, skal kunne se lyset som skinner fra korset på Golgata. — Brev 15a, 1890. (På fast grunn 1:178, 179.) ret

(640)   (640) Jeg vil give jer hvile — Herren har givet mig et budskab til dig, og ikke kun til dig, men også til alle andre trofaste sjæle som er belastet med tvivl og frygt angående deres modtagelse i Herren Jesus Kristus. Hans ord til jer er, »Frygt ikke, jeg genløser dig, jeg kalder dig ved navn, du er min.« (Es 43,1) Du ønsker at behage Herren, og du kan gøre dette ved at tro hans løfter. Han venter på at tage dig i et ly af nådig erfaring, og han byder dig, »Hold inde og kend, at jeg er Gud,« (Sal 46,10) Du har haft en tid i uro; men Jesus siger til dig, »Kom til mig,... og jeg vil give jer hvile.« (Matt 11,28) Kristi glæde i sjælen er alt værd. »Glade blev de, fordi« de er privilegeret til at hvile i den evige kærligheds arme. — Brev 2, 1914 (Vidnesbyrd til prædikanter og evangeliearbejdere, 516.) ret

næste kapitel