Sind, karakter og personlighed kapitel 71. Fra side 641ren side   tilbage

Kap. 71 — Lykke

(641)  (641) Alle kræfter handler harmonisk — Alle legemskræfter og sindets harmoniske og sunde handlinger fører til lykke; jo mere ophøjet og forædlet kræfterne er, des mere rene og ublandet er lykken. — The Review and Herald, 29. juli, 1884. (Råd om sundhed, 51.) ret

(641)  Lykkens relation til sundhed — Så tæt er sundheden forbundet til vor lykke at vi ikke kan få sidstnævnte uden førstnævnte. En praktisk kundskab til menneskelivets videnskab er nødvendig for at forherlige Gud i vore legemer. Det er derfor af højeste vigtighed at fysiologien får førstepladsen i de studier, der lægges til rette i barndommen. Hvor få ved noget om deres egne kroppe og naturlovenes struktur og funktioner! Mange driver omkring uden kundskab, som et skib på havet uden kompas eller anker; og hvad værre er, at de ikke er interesseret i at lære at holde deres legemer i sund tilstand og forhindre sygdom. — The Health Reformer, august, 1866. (Råd om sundhed, 38.) ret

(641)  Loven om handlingen og virkningen — Vor lykke vil stå i forhold til vore uselviske gerninger, ansporet af guddommelig kærlighed, for i frelsesplanen har (642) Gud udpeget loven om handlingen og virkningen deraf.—The Signs of the Times, 25. november, 1886. (Welfare Ministry, 302.) ret

(642)  At gøre godt stimulerer nerverne — Hver gang lyset skinner på andre, vil det give genskin i vore egne hjerter. Ethvert venligt og medfølende ord til de sorgfulde, enhver handling for at hjælpe de undertrykte og enhver gave til vore medmenneskers fornødenhed, som bliver givet eller gjort med Guds ære for øje, vil blive til velsignelse for giveren. Den, der virker på denne måde, adlyder en himmelsk lov og vil få Guds velbehag. Fornøjelsen at gøre godt mod andre giver en gnist til følelser, som flammer op gennem nervebanerne, fremmer blodcirkulationen og fremkalder mental og fysisk sundhed. — Vidnesbyrd for menigheden 4:56 (1876). ret

(642)  Enhver person er en kilde for sin egen lykke — Et liv i Kristus er et liv i hvile. Uro, utilfredshed og rastløshed viser, at Frelseren er fraværende. Hvis Jesus lever i os, vil vort liv være fuldt af gode og ædle gerninger for Mesteren. I vil glemme at tjene selvet og I vil komme den kære Frelser nærmere og nærmere; jeres karakter vil være præget af Kristus og alle jeres omgivelser vil erkende, at I har været hos Jesus og lært af ham. ret

(642)  Enhver har selv kilden til sin egen lykke eller elendighed. Hvis han vil, kan han hæve sig over den lave, sentimentale følelse, der fylder manges liv; men så længe han er opblæst og selvoptaget, kan Herren intet gøre for ham. Satan vil fremkomme med ærgerrige planer for at blænde sanserne, men vi bør altid sigte efter »målet, den sejrspris, som Gud fra det høje kaldte os til i Kristus Jesus«. Fyld dette liv med så mange gode gerninger, som I på nogen mulig måde kan! »De forstandige skal stråle som himmelhvælvingens glans og de, der førte de mange til retfærdighed, skal lyse som stjerner evigt og altid.” (Daniel 12,3).—Vidnesbyrd for menigheden 5:487, 488 (1889). ret

(643)  (643) Menneskets stærkeste impuls — Bibelen bringer uransagelige rigdomme og himlens evige skatte frem for vort syn. Mennesket stærkeste impuls tilskynder det til at søge sin egen lykke, og Bibelen genkender dette ønske og viser os at hele himlen vil gå sammen med mennesket i bestræbelserne på at få sand lykke. Det åbenbarer de vilkår som Kristi fred er givet til mennesker på. Det beskriver et hjem med evig lykke og solskin hvor der ikke kendes til tårer eller mangler. — Brev 28, 1888. (My Life Today, 160.) ret

(643)  Kristne nyder den virkelige lykke — Hvis der er nogen som taknemmelige, så er det en Kristi efterfølger. Hvis der er nogen som nyder virkelig lykke, også i dette liv, er det den trofaste kristne. — Brev 18, 1859. (HC 201.) ret

(643)  Vi bør være det lykkeligste folk på jordens overflade, og ikke undskylde over for verden, at vi er kristne.—MS 17, 1893. ret

(643)  En aldrig-svigtende ven — Dette er Jesus, han som er selve livet i hver nådesbevisning, hvert løfte, hver forordning og hver velsignelse. Jesus er indholdet, herligheden, vellugten, ja, selve livet. "Den som følger mig, skal ikke vandre i mørket, men have livets lys" (Joh 8,12). Den kongelige vej, beredt for de forløste så de kan vandre på den, er ikke nedslående og mørk. Vor pilgrimsvandring ville i sandhed være ensom og smertefuld hvis det ikke havde vært for Jesus. Han siger: ”I skal ikke lade jer blive som forældreløse børn igen." (Joh. 14,18) Lad os tage ethvert løfte til os som er nedtegnet. Lad os gentage dem om dagen, meditere over dem i nattens løb og være lykkelige. — Brev 7, 1892. (På fast grunn 2:244.) ret

(643)  Lykke er ikke egenrådighed — Jesus ønsker at du skal være lykkelig, men du kan ikke blive lykkelig med din egen måde og følge dit eget hjertes impulser. . . . Vore idéer og særligheder er helt menneskelige og må du (644) ikke komme ind på eller give efter for. Selvet skal korsfæstes, ikke nu og da men dagligt, og det fysiske, mentale og åndelige skal underordnet Guds vilje. Guds herlighed, udvikling af kristen karakter, skal være målet, hensigten med dit liv. Kristi efterfølgere må efterligne Kristus i natur. . . . Ligesom Kristus er løsnet, ikke som din fader eller din moder, men som Kristus – er du skjult i Kristus, iklædt Kristi retfærdighed, gennemsyret af Kristi Ånd. — Brev 25, 1882. (HC 29.) ret

(644)  Selvisk lykke er dårlig balance — Den lykke, som søges af egennyttige bevæggrunde uden for pligtens vej, er upålidelig, lunefuld og flygtig. Den forsvinder, og sjælen fyldes med ensomhed og sorg. Men Herrens tjeneste bringer glæde og tilfredshed. En kristen behøver ikke at gå på usikre veje; han overlades ikke til forfængelige bekymringer og skuffelser. Dersom vi ikke har dette livs glæder, så kan vi alligevel glæde os ved at se fremad til det tilkommende liv. — Vejen til Kristus, 185 (1892). ret

(644)  Hjertet i fred med Gud — Grunden til at så mange hjem er ødelagt ligger i lidenskab for opvisning. Mænd og kvinder udtænker og planlægger hvordan de får midler så de kan se rigere ud end deres naboer. Men selvom de får held med dette i deres desperate kamp, er de ikke rigtige lykkelige. Sand lykke udspringer fra et hjerte, der har fred med Gud. — MS 99, 1902. (S.D.A. Bibelkommentar 7:941, 942.) ret

(644)  Kærlighed bringer lykke — Fra et verdsligt synspunkt, er penge magt; men fra den kristnes ståsted, er kærligheden magten. Forstandsmæssig og åndelig styrke omfattes af dette princip. Ren kærlighed har en særlig virkning til at gøre godt og kan ikke gøre andet end godt. Den forebygger uendelighed og sorg og bringer den sandeste lykke i stedet for. Rigdomme har ofte en fordærvende og ødelæggende indflydelse; magt er stærk til at skade; men sandhed og godhed er den rene kærligheds redskab. — Vidnesbyrd for menigheden 4:138 (1876). ret

(645)   (645) Den gyldne regel skaber lykke — “Derfor, alt hvad I vil, at menneskene skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem.” (Matt. 7,12). Frelseren lærte dem dette princip for at menneskene skulle være lykkelige, ikke triste, for lykken opnår vi ikke på nogen anden måde. Gud ville at mænd og kvinder skulle få del i et højere liv. Han giver dem livets velsignelse, ikke bare for at de skal blive rige, men for at deres højere kræfter skal blive styrket når de udfører det arbejde han har overladt menneskene – at opdrage og afhjælpe sine medmenneskers behov, men til bedste for alle omkring os og velsigne dem med vor indflydelse og godhed. Dette formål ser vi et eksempel i Kristi liv. — MS 132, 1902. (Livet sammen med Gud, 10. juni.) ret

(645)  Lykke i gerninger — Det har ikke noget at gøre hvilken stilling vi er i, eller hvor begrænsede evner vi har, vi har et arbejde at udføre for Mesteren. Vore nådegaver udvikles og modnes ved anvendelse. Med Guds sandhed brændende i sjælen, kan vi ikke være ledige. Den lykke, som vi skal erfare i gerninger, vil opveje enhver anstrengelse vi gør i dette liv. Kun dem der har erfaret lykken af selvfornægtende anstrengelser i Kristi tjeneste, kan tale med om dette. Det er faktisk så ren, så dyb en glæde at sproget ikke kan udtrykke det. — Brev 9. 1873. (HC 186.) ret

(645)  Vor lykke er andres lykke — Kristus gør sin menighed til et skønt tempel for Gud. ”Hvor to eller tre er samlet i mit navn,” erklærede han, ”der vil jeg være midt iblandt dem.” (Matt. 18,20). Hans menighed er rum for helligt liv, fyldt med forskellige gaver, og begavet med Helligånden. De behørige opgaver er udpeget af Himlen til ethvert menighedsmedlem på jorden, og alle skal finde deres lykke i deres lykke som de hjælper og velsigner. — The Signs of the Times, 1. marts, 1910. (HC 164.) ret

(646)   (646) Gavner hele organismen — Hvis man er let og glad til sinds fordi man ved at man har gjort det som er rigtigt og nærer selvtilfredsstillelse over at gøre andre glade, så skabes der en glæde som vil påvirke hele systemet og give en bedre blodcirkulation og en styrkelse af hele kroppen. Guds velsignelse er en lægende kraft, og de som er rundhåndede med andre, vil opleve denne herlige velsignelse både i hjerte og livet. — Kristen mådehold og bibelhygiejne, 13, 1890. (Livet sammen med Gud, 26. maj.) ret

(646)  De som følger visdoms og helligheds vej vil ikke være tynget af bekymringer over misbrugt tid, og de vil heller ikke blive udruget af mørke eller rædsel, som enkelte andre, hvis de da ikke tager del i tomme og overfladiske fornøjelser. — Helsereformeren, marts, 1872. (Livet sammen med Gud, 26. maj.) ret

(646)  Lykken er inden for rækkevidde — Verden er fuld af utilfredshed som overskygge den lykke og de velsigner som er inden for rækkevidde og der søges vedvarende efter lykke og tilfredshed som ikke kan erkendes. Den er hele tiden på vej efter noget forventet, fjerner goder der er større end den de har og er altid skuffede. De værner om vantro og utaknemmelighed, idet de overser velsignelserne lige på deres stivej. De almindelige hverdagsvelsignelser i livet er uvelkomne for dem, som mannaen var for Israels børn. — Vidnesbyrd for menigheden 2:640 (1871). ret

(646)  Fornøjelser ophidser, men bevirker depression — Fornøjelser virker ophidsende på sindet, men siden bliver man ramt af nedstemthed. Nyttigt arbejde og fysisk aktivitet vil være bedre for sindet, og det vil styrke musklerne, forbedre blodomløbet og være et godt middel til at genvidne sundheden. — The Health Reformer, marts, 1872. (Livet sammen med Gud, 26. maj.) ret

(646)  Søge lykke på en forkert måde (råd til en ung mand) — Da jeg var i ___ for et år siden, arbejdede vi i din interesse. (647) Jeg er blevet vist dine farer og vi var ivrige efter at frelse dig, men vi så at du ikke havde styrke til at gennemføre, med fasthed, det der blev gjort. Jeg er bekymret over sagen og frygter at jeg ikke var så redelig som jeg burde have været med at fremlægge alt for dig, hvad jeg vidste om din sag. Nogle ting holdt jeg tilbage fra dig. Medens jeg var i Battle Creek i juni, fik jeg igen vist at du ikke gjorde nogen fremskridt og det er grunden til at du ikke havde rent spor efter dig. Du glæder dig ikke ved religion. Du er gået væk fra Gud og retfærdigheden. Du har søgt efter lykken på den forkerte vej, i forbudte forlystelser; og du har ikke moralsk mod til at bekende og opgive dine synder så du kunne finde nåde. — Vidnesbyrd for menigheden 2:291 (1869). ret

(647)  God samvittighed og Guds anerkendelse, modsat de naturlige lidenskaber og kødeligt hjerte — Hvilke goder ville han fratage os? Han ville fratage os retten til at opgive det kødelige hjertes naturlige lidenskaber. Vi kan ikke blive vrede netop når vi er tilfredse og har ren samvittighed og Guds billigelse. Men er vi ikke villige til at opgive dette? Vil vi blive lykkeligere når vi giver efter for fordærvede vredesudbrud? Det er fordi vi ikke vil at der her lægges begrænsninger på os. ret

(647)  Det vil ikke forøge vor glæde at blive vrede og opdyrke et trodsigt temperament. Det er ikke for vor lykkes skyld at vi følger det naturlige hjertes ledelse. Bliver vi bedre af at føje os for denne ledelse? Nej; den vil kaste en skygge i vore hjem og kaste et ligklæde over vor lykke. At give adgang for den naturlige appetit vil kun skade legemsbeskaffenheden og rive organismen i stykker. Derfor vil Gud have os til at tæmme appetitten, styre lidenskaberne og holde hele mennesket i ave. Og han har lovet at give os styrke hvis vi vil virke med til dette. — Vidnesbyrd for menigheden 2:590, 591 (1871). ret

(647)  Fremme sundhed og et langt liv — Mod, håb, sympati og kærlighed befordrer sundheden og forlænger livet. Tilfredshed og glæde er sundhed for legemet og styrke for sjælen. "Et glad hjerte (648) er en god lægedom." (Ordsp 17,22) — I den store Læges fodspor, 241 (1905). ret

(648)  Det sind som hviler tilfreds i Gud er på sundhedens sti. — The Review and Herald, 11. marts, 1880,. (Livet sammen med Gud, 26. maj) ret

(648)  Resultatet af lydighed over for fysiske love — Sundhed, liv og glæde er resultater af lydighed mod de fysiske love. Hvis vor vilje og adfærd stemmer overens med Guds vilje og adfærd, hvis vi opfylder Skaberens ønsker vil han holde den menneskelige organisme i god funktion og genoprette de moralske, åndelige og fysiske kræfter så han kan æres gennem os. Hans genskabende kraft virker stadig i vore legemer. Hvis vi samarbejder med ham i denne gerning, opnår vi med sikkerhed sundhed og glæde, fred og brugbarhed. — MS 151, 1901. (S.D.A. Bibel kommentar 1:1118.) ret

(648)  Helbredelse til kronisk syge — Lad de syge gøre noget i stedet for at de fylder deres tanker med simpel morskab, som forringer deres egen vurderingsevne og får dem til at tro, at de lever unyttigt. Hold viljens kraft vågen, for en vågen og rigtig rettet vilje er en stærk lindring for nerverne. Syge er langt gladere for at blive beskæftiget og deres helbredelse kommer lettere. — Vidnesbyrd for menigheden 1:557 (1867). ret

(648)  Livet på landet og lykke (råd til en moder) — Det er sandt, at du heller ikke ude på landet ville være helt fri for vanskeligheder og brydsomme bekymringer; men du ville undgå mange onder og lukke døren til for en flod af fristelser, der truer med at overvælde dine børns sind. De behøver beskæftigelse og afveksling. Ensformigheden i deres hjem gør dem urolige og hvileløse og de er kommet i vane med at omgås de vanartede drenge i byen og tilegner sig således en gadens opdragelse. ret

(648)  Alle børn vil have fordele af at bo på (649) landet. Et aktivt liv i frisk luft vil styrke både kroppens og sindet helse. De burde have et jordstykke der hvor de kan dyrke forskellige blomster og grønsager og på den måde kombinerer skaberglæde og trivsel med nyttigt arbejde. Barnet vil udvikle smagssans og dømmekraft ved dette arbejdet. Kendskabet til alt det skønne og nyttige Gud har skabt, vil løfte sindet op til ham som er alle tings Skaber og Herre. — Vidnesbyrd for menigheden 4:136 (1876). ret

(649)  Søge efter “vore rettigheder.” — De, som vi har kær, kan måske tale eller handle overilet, hvilket kan såre os dybt. Det var ikke deres mening at gøre dette, men Satan forstørrer deres ord og handlinger for vort sind og udslynger således en pil fra sit kogger for at gennembore os. Vi omgjorde os for at stå den imod, som vi mener har gjort os skade og derved ansporer vi den ondes fristelser. ret

(649)  I stedet for at bede Gud om kraft til at stå Satan imod, tillader vi vor lykke lider skade ved, når vi prøver at vedholde vore såkaldte "rettigheder". Derved tilstår vi Satan en dobbelt fordel. Vi giver vore krænkede følelser udtryk i handling og Satan bruger os som sine redskaber til at såre og bedrøve dem, der ikke havde til hensigt at skade os. ret

(649)  Mandens krav kan undertiden forekomme hustruen urimelige; men dersom hun roligt og oprigtigt overvejer sagen en gang til og betragter den i et for ham så gunstigt lys som muligt, vil hun indse, at når hun giver afkald på sin egen mening og bøje sig for hans skøn, selv om dette skulle gå hendes følelser imod, vil det spare dem begge for ulykke og give dem en stor sejr over Satans fristelser. — Vidnesbyrd for menigheden 1:308, 309 (1862). ret

(649)  Gud fjerner hindringer for lykke — Gud søger efter vor virkelige lykke. Hvis noget ligger i vejen for dette, ser Han at det må fjernes. Han vil forpurre vore hensigter og skuffe vore forventninger og bringe os igennem skuffelser og prøvelser, for at åbenbare for os at vi er i synd, er årsag til al vor ve. Hvis vi vil (650) have en sand fred og lykke i sindet, må synden fjernes. — Brev 29, 1879. (HC 81.) ret

(650)  Nogle vil ikke være lykkelige i himlen — Kan de, hvis liv har været tilbragt i oprør mod Gud, pludselig opløftes til Himmelen og se den ophøjede, hellige og fuldkomne tilstand, som hersker dér – hver sjæl opfyldt af kærlighed, hvert ansigt strålende af glæde, vidunderlig musik, som hæver sig til lov og pris af Gud og Lammet, og endeløse strømme af lys, som udstråler fra ham, som sidder på tronen, og skinner på de frelst. Kan de, hvis hjerter er opfyldt af had til Gud, til sandhed og til hellighed, færdes sammen med de salige og deltage i deres lovsange? Kan de tåle synet af Guds og Lammets herlighed? Nej, de fik mange års nådetid, for at de kunne udvikle en karakter, der passede til tilværelsen i Himmelen, men de gjorde aldrig forsøg på at elske renheden, de har aldrig lært Himmelens sprog, og nu er det for sent. ret

(650)  Et liv i oprør mod Gud har gjort dem uegnede til at leve i Himmelen. Dens renhed, hellighed og fred ville være dem en lidelse, og Guds herlighed ville være dem en fortærende ild. De ville kun længes efter at flygte fra dette hellige sted. De ville byde tilintetgørelsen velkommen, fordi den ville skjule dem for ham, som døde for at frelse dem. De onde har selv afgjort deres skæbne. De har selv valgt at blive udelukket fra Himmelen, og Guds andel deri er retfærdig og nådig. — Den store strid, 542, 543 (1888). ret

(650)  Dit liv kan være glædesbringende — Lad os alle have tillid til Gud. Pres din vej igennem den skygge Satan kaster over din sti, og grib fat i Jesu Arm, den Mægtige. Lad din sag hvile i Hans hænder. Lad din bøn være: ”Herre, jeg sender denne bøn til Dig. Jeg sætter min lid til Dig, og jeg beder om den velsignelse som Du finder for godt for mit nuværende og fremtidige nytte og evige bedste.” Når du rejser dig fra dine knæ, så tro på det! Når fjenden kommer med sit (651) mørke, så syng i tro, tale i tro, og du vil finde ud af at du har sunget og talt dig selv ind i lyset. ret

(651)   ”Glæd dig altid i Herren altid, jeg siger glæd dig” (fil 4,4). Dem som gør dette har et glad liv. Ingen ubehageligheder kommer fra deres læber eller fra den atmosfære omkring sjælen, for de føler ikke at de er bedre end andre. Skjul dig i Jesus Kristus; så vil Guds sandhed hele tiden udruste dig for det fremtidige, evige liv. Når du har tillid til den Mægtige, er din erfaring ikke til låns; den er din egn.—MS 91, 1901. ret

(651)  Lykken tager til i evigheden — Når vi ved Jesus finder fred, begynder Himmelen her på jorden. Vi tager imod hans opfordring: "Kom, lær af mig!" og ved således at komme er vi begyndt på det evige liv. Himmelen vil sige det samme som ustandselig at komme Gud nærmere ved Kristus. Jo længere vi dvæler i salighedens Himmel, jo mere og bestandig mere af herligheden vil blive lukket op for os, og jo mere vi kender til Gud, jo inderligere bliver vor lykke. Når vi vandrer med Jesus i dette liv, kan vi blive fyldt af hans kærlighed og glædes over hans nærhed. ret

(651)  Alt, hvad et menneske kan tåle, kan vi komme til at modtage her. Men hvad er dette i sammenligning med den kommende tilværelse! Der "står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han, som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. De skal ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller nogen hede stikke dem. Thi Lammet, som står midt for tronen, skal være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og Gud skal tørre hver tåre af deres øjne." (Åb. 7,15-17.).—Den store mester, 221 (1898). ret

næste kapitel