Sektion 14 — Tanker og deres indflydelse
Kap. 72 — Tankemønstre

(655)  (655) Tanker former karakteren — Som en mand ”tænker i sit hjerte, så er han.” (Ordsp 23,7) En enkel dags uskreven historie udgøres af mange tanker; og disse tanker har meget at bestille med dannelsen af karakteren. Vi bør derfor vogte nøje på vore tanker; thi en uren tanke gør et dybt indtryk på sjælen. En ond tanke efterlader et ondt indtryk på sindet. Hvis tankerne er rene og hellige, gør de det menneske bedre, som nærer disse tanker. De stimulerer den åndelige puls, og kraften til at gøre det gode forøges. Og ligesom en regndråbe bereder vejen for en anden ved at fugte jorden, således bereder en god tanke vejen for en anden. — The Youth’s Instructor, 17. januar, 1901. (Budskaber til unge, 80.) ret

(655)  Kraft til at vælge emner at tænke over — Det står i ethvert menneskes magt at vælge de emner, der skal beskæftige tankerne og forme karakteren.— Uddannelse, 126 (1903). ret

(655)  Kræver personlige anstrengelser — Ingen andre end dig selv kan kontrollere dine tanker. I kampen for at nå den højeste standard, vil enten succes eller fiasko bero meget på karakteren og den måde som tankerne disciplineres på. Hvis der er bundet godt op om tankerne, sådan som Gud anviser (656) de skal hver dag, vil de være over de emner som hjælper os til en større helligelse. Hvis tankerne er rigtige, så vil ordene, som følge deraf, være rigtige; handlingerne vil være af en karakter der bringer glæde og hvile til sjæle. — Brev 33, 1886. (HC 112.) ret

(656)  Tanker skal optrænes — Tankerne må optrænes. Bind op om sindets lænder, så de skal arbejde i den rigtige retning og efter velformede planers orden; så er hvert skridt, et skridt fremad, og ingen anstrengelser eller tid går tabt med at følge uklare tanker og tilfældige planer. Vi må have livets mål og formål for øje, og altid have de værdige hensigter foran os. Hver dag bør tankerne oplæres til at holde sig til pointen, ligesom kompasset til polen. Enhver bør have sine mål og hensigter, og så gøre hver tanke og handling til en beskaffenhed, der udretter det som har i sinde. Tankerne må kontrolleres. Der må være et fast fortsæt for at gennemføre det som du går i gang med. — Brev 33, 1886. (HC 112.) ret

(656)  Optræne tankerne — Den egentlige oplæring i livet gøres i de små ting. Oplæringen af tankerne er nødvendig. — MS 76, 1900. ret

(656)  Hjertets oplæring, kontrol af tankerne, i samarbejde med Helligånden, vil kontrollere ordene. Dette er sand visdom, og vil sikre sindet ro, tilfredshed og fred. Der vil være en glæde i at betragte rigdommene i Guds nåde. — Brev 10, 1894. ret

(656)  De rigtige tanker kommer ikke naturligt — Der er et alvorligt arbejde for hver enkelt af os. De rigtige tanker, rene og hellige hensigter, kommer ikke naturligt til os. Vi skal kæmpe for dem.—The Review and Herald, 28. november, 1899. ret

(656)  Tankerne til fange — Hvis livet overgives til dets kontrol, er sandhedens kraft ubegrænset. Tankerne skal (657) tages til fange i Jesus Kristus. Fra hjertets rigdomme kommer passende og egnede ord frem. Især bør der passes på vore ord. Idet Paulus skriver til Timoteus, siger han: ” Som mønster på sund forkyndelse skal du holde fast ved det, du har hørt af mig, i tro og kærlighed i Kristus Jesus. Bevar ved Helligånden, som bor i os, den skønne skat, der er dig betroet.” (2 Tim. 1,13. 14).—MS 130, 1897. ret

(657)  Sindet må kontrolleres nøje — De unge bør tidligt begynde at opelske korrekte tankevaner. Vi bør disciplinere sindet til at tænke i en sund kanal og ikke lade det dvæle ved ting som er onde. Salmisten udbryder: ”Lad min munds ord være dig til behag, lad mit hjertes tanker nå frem for dit åsyn, Herre, min klippe og min Genløser!” (Sal 19:15). ret

(657)  Når Gud arbejder med hjertet med Sin Helligånd, må mennesket samarbejde med Ham. Der må bindes op om tankerne, begrænses, holdes borte fra at dele sig og tænke over ting som kun svækker og besmitte sjælen. Tankerne må være rene, og hjertets meditationer må være renset, hvis mundens ord skal være antagelige for himlen, og til hjælp for dem du omgås. ret

(657)  Kristus sagde til farisæerne: “I øgleunger! hvordan kan I tale godt, når I er onde? Thi hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med. Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd; og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.” (Matt. 12,34. 35).—RH, 12. juni, 1888. ret

(657)  Åbenlyse synder afslører skjulte tanker — Det onde, som da kommer til syne, skabes i fristelsens stund, da man måske falder i en svær synd, som kun udfolder eller bringer for dagen, hvad der lå dulgte og slumrende i hjertet. Som et menneske ”tænker i sit hjerte, så er han"; thi fra hjertet ”udspringer livet". (Ordspr. 23,7; 4,23). — Med mesteren på bjerget, 65 (1896). ret

(658)   (658) Forpligtet til at kontrollere tankerne — I bjergprædiken præsenterede Kristus de vidtrækkende principper i Guds lov for sine disciple. Han underviste Sine tilhørere og sagde at loven kunne overtrædes af tanker der bygger på et ondt ønske, som føres ud i livet. Vi er forpligtiget til at kontrollere vore tanker og underlægge dem Guds lov. Herren har givet os sindets ædle kræfter, så de kan bruges til at tænke over himmelske ting. Gud har gjort overmådige tilvejebringelser, så sjælen til stadighed vokser i guddommelig liv. Overalt har han sat agenter der hjælper os til at udvikle os i kundskab og dydighed.—The Review and Herald, 12. juni, 1888. ret

(658)  Det naturlige uoplærte sindelag, handler uden høje motiver — Det naturlige, selviske sindelag vil, hvis det får lov at følge sine egne onde ønsker, handle uden høje motiver, uden reference til Guds herlighed eller til hjælp for menneskeheden. Tankerne vil være onde, og kun onde, hele tiden. . . . Guds Ånd vil give nyt liv til sjælen, få tanker og ønsker i til lydighed mod Kristi vilje.—The Review and Herald, 12. juni, 1888. (HC 113.) ret

(658)  Modstanderen kan ikke læse tanker — Sjælefjenden kan ikke læse menneskers tanker, men han er en skarp iagttager. Han lægger mærke til hvad de siger og gør og tilpasser sine fristelser til deres forhold som udsætter sig for dem. Hvis vi lagde vægt på at undgå både syndige tanker og følelser, og ikke gav udtryk for dem i ord og gerninger, ville Satan lade os være i fred. Da ville han ikke vide hvor han skulle sætte sine angreb ind. De kristne åbner ofte døren for sjælefjenden fordi de mangler selvbeherskelse. — The Review and Herald, 22. marts, 1887. (På fast grunn 1:118.) ret

(658)  Mange trænges af onde tanker — Der er mange som virkelig er trængte fordi lave og fornedrende tanker (659) kommer ind i sindet og ikke forjages så let. Satan har onde engle omkring os, og selvom de ikke kan læse menneskers tanker, vogter de nøje deres ord og handlinger. Satan udnytter enhver svaghed og karaktermangel, der afsløres og presser sine fristelser på hvor der er den mindste modstandskraft. Han kommer med nogle forslag og indgyder verdslige tanker, vidende at han derved kan bringe sjælen i fordømmelse og trældom. For dem som er selviske, verdslige, gerrige, stolte, kværulantiske, eller offer for bagtalelse – alle som gemmer på vildfarelser og karaktermangler – præsenterer Satan selvføjelighed og forleder sjælen bort til et spor som Bibelen fordømmer, men som han tilsyneladende gør attraktiv. ret

(659)  Der er hjælpemidler til enhver slags fristelser. Vi er ikke overladt til os selv at kæmpe kampen imod selvet og vor syndige natur i vor egen begrænsede styrke. Jesus er en mægtig hjælper; en støtte der aldrig svigter. . . . Sindet må tøjles og ikke få lov at strejfe omkring. Det bør oplæres til at dvæle ved skriften, og på ædle, ophøjende temaer. Dele af skriften, endog hele kapitler, betros til hukommelsen, og gentages når Satan kommer med sine fristelser. . . . Da Satan ville lede sindet til at dvæle ved jordiske og sensuelle ting, kan han mest effektivt tilbagevises med et ”Der står skrevet.”—The Review and Herald, 8. april, 1884. ret

(659)  Den eneste sikkerhed er den rette tænkemåde — Vi behøver en stadig fornemmelse af rene tankers forædlende kraft og af onde tankers beskadignende indflydelse. Lad os sætte vore tanker over hellige ting. Lad dem være rene og sande, for den eneste sikkerhed for enhver sjæl er den rette tænkemåde. Vi skal bruge alle midler som Gud har sat inden for vor rækkevidde til at beherske og opdyrke vore tanker. Vi skal bringe vore sind i harmoni med Hans sind. Hans sandhed vil helliggøre os, legeme og sjæl og ånd. — Brev 123, 1904. ret

(660)   (660) Dvæle ved betydningsløse ting — Vi bør bestræbe os på at få vore tanker i den tilstand hvor vi kan modtage Helligåndens indtryk. Men de kan ikke få større lys som hele tiden lader deres tanker være over betydningsløse ting. Sindet må gemme på himmelske rigdomme, med føde der vil få os til at vokse åndeligt, og derved berede os til en hellig himmel. — MS 51, 1912. (Our High Calling, 284.) ret

(660)  Der er lagt til rette for ophøjede tanker — Gud har gjort alt hvad der er muligt, hvorved vore tanker kan renses, ophøjes, forfines og forædles. Han har ikke blot lovet os at rense os fra al uretfærdighed, men Han har virkelig lagt tingene til rette og bibringe os med den nåde som vil opløfte vore tanker mod Ham og sætte os i stand til at påskønne Hans hellighed. Vi må indse at vi er Kristi ejendom, og at vi skal tilkendegive Hans karakter for verden. Beredt med himmelsk nåde, bliver iklædt Kristi retfærdighed, og med bryllupsklædningen, vil vi kunne sidde med til bryllupsfesten. Vi bliver et med Kristus, har del i guddommelig natur, renset, forfinet, ophøjet og anerkendt til at være Guds børn – Guds arvinger og medarvinger sammen med Jesus Kristus. — The Youth’s Instructor, 28. oktober, 1897. ret

(660)  Hold dig væk fra Satans fortryllende grund (råd til en selv-centreret familie) — Du bør holde dig borte fra Satans fortryllede grund og ikke tillade dit sind at blive ledet bort fra troskab mod Gud. Gennem Kristus kan og bør du blive lykkelig og du bør tilegne dig den vane at kunne beherske dig. Selv dine tanker må bringes til lydighed under Guds vilje og dine følelser under fornuftens og religionens kontrol. Du fik ikke din indbildningskraft for at den skulle have lov til at løbe løbsk eller gå sin egen vej, uden at du gør nogen bestræbelse for at holde den igen og undertvinge den. ret

(660)  Dersom tankerne er dårlige, vil følelserne blive dårlige og tankerne og følelserne tilsammen udgør den moralske karakter. Hvis du mener, at du som kristen ikke (661) behøver at beherske dine tanker og følelser, vil du komme under onde engles indflydelse; du vil i virkeligheden indbyde dem til at komme og herske over dig. Hvis du giver efter for deres indskydelser og du tillader dine tanker at løbe i retning af mistænksomhed, tvivl og græmmelse, vil du stå iblandt de ulykkeligste af dødelige og dit liv vil være spildt. — Vidnesbyrd for menigheden 5:310 (1885). ret

(661)  Råd til en ung kvinde om at ikke danne tankebygninger — Du burde beherske dine tanker. Dette vil ikke blive nogen let sag og du kan ikke gennemfører det uden en alvorlig kraftanstrengelse. Gud kræver alligevel, at du skal gøre det, for det er en forpligtelse, der hviler på ethvert tilregneligt menneske. Du står til ansvar over for Gud med hensyn til dine tanker. Dersom du hengiver dig til tåbelige forestillinger og tillader dit sind at dvæle ved urene ting, er du på en måde lige så skyldig i Guds øjne, som om du havde ført dine planer ud i praksis. Alt hvad der har hindret handlingens gennemførelse er mangel på anledning. ret

(661)  Dette, at man dag og nat drømmer og bygger luftkasteller, er en dårlig og overmådig farlig vane. Er denne vane først indgroet er det næsten umuligt at løsrive sig derfra og få tankerne ledet hen til rene, hellige og ophøjede emner. Du må være på vagt over for dine øjne, øren og alle de øvrige sanser, dersom du skal få magt over dit sind og blive i stand til at hindre tomme og fordærvelige tanker i at besudle din sjæl. Det er kun nådens kraft, der kan gennemføre denne så tiltrængte forandring. Du er svag på dette område. — Vidnesbyrd for menigheden 2:561 (1870). ret

(661)  Udfylde det onde med det gode — Hvis de vil, kan forældre vælge om deres børns sind skal fyldes med rene og hellige tanker og følelser eller ej, men deres smag må optrænes og uddannes med største omhu. De må tidligt begynde med at åbne skrifterne op for deres børns voksende sind, så de rigtige vaner og den rette smag kan formes. . . . ondskabens elementer kan ikke udryddes uden ved (662) indføre føde for rene og grundige tanker. — The Review and Herald, 9. november, 1886. (HC 202.) ret

(662)  Undgå negative tanker — Da vi ikke er vore egne, da vi er købt for en pris, er det enhvers pligt, som bekender at være kristne, at holde sine tanker under fornuftens kontrol og gerne vil være glad og lykkelig. Uanset hvor megen grund der er til bitterhed, bør han opelske en hvile og fred i Gud. Den hvile der er i Kristus Jesus, Kristi fred, hvor dyrebar og helbredende dens indflydelse er, hvor udjævnende den er for den fortrykte sjæl! Uanset hvor mørke hans udsigter er, så lad ham værne om en ånd, der er håb for det gode. Når der ikke opnås noget ved modløshed, går meget tabt. Når glæde - en stille hengivelse og fred - vil gøre andre lykkelige og sunde, vil det være af største hjælp for en selv. Sørgmodighed og tale om ubehagelige ting opmuntrer til ubehagelige scenarier, bringer den ubehagelige virkning tilbage til en selv. Gud ønsker at vi skal glemme alt dette – ikke se ned men op, op! — Brev 1, 1883. ret

(662)  Faren ved at dvæle ved jordiske ting — Hvis dine tanker, dine planer, dine fortsæt kun er rettet mod at samle jordiske ting, vil din iver, dine studier og dine interesser være centreret omkring verden. Den himmelske opmærksomhed vil miste deres skønhed. . . . Dit hjerte vil være hos din rigdom . . . . Du vil ikke få tid til at studere skrifterne og til alvorlig bøn så du kan undfly Satans snarer. — The Review and Herald, 1. september, 1910. (HC 200.) ret

(662)  Ændre tankemønsteret — Lad ingen tænke, at de kan opnå forvisning om Guds kærlighed, uden selv at gøre alvorlige anstrengelser. Når man længe har tilladt sindet at dvæle ved timelige ting, er det vanskeligt at lede tankerne bort fra de tilvante baner. Det, som øjet ser, og som øret hører, lægger alt for ofte beslag på opmærksomheden og optager interessen; men hvis vi ønsker at indgå i Guds stad og at beskue Jesus i hans herlighed, må vi her vænne os til at se ham med (663) troens øje. Kristi ord og hans karakter bør ofte være det, vore tanker dvæler ved og vor samtale drejer sig om. Hver dag bør vi anvende nogen tid specielt til bøn og betragtninger angående disse hellige emner. — The Review and Herald, 3. maj, 1881. (Det virkelige liv, 101.) ret

(663)  En højere grad af tanker — Mennesket har gjort oprør imod Gud og har lige siden dristet sig til at gøre hans arbejdsmetode efter hvad det behager mennesket, for at opnå lykke. Men uanset hvad mennesket fyldte sit sind med, i et andet formål en for Gud, er det blevet skuffet. Der må i det hele taget være et højere tankeniveau, og i det hele taget en højere klasse af studier, og højere formå for dig at søge at opnå noget, end du tidligere har gjort. Uorden og ufuldkommenheden i menneskers ord og menneskelige karaktertræk kan kun genoprettes ved Herren Jesus Kristus. Da bør Han være genstand for dine betragtninger, temaet for din samtale. Du må i det hele taget få en højere tanke- og handle-udøvelse hvis du vil forstå den store genløsningsplan.—MS 13, 1897. ret

(663)  Loven for tanker og følelser — Det er en naturlov, at vore tanker og følelser opflammes og styrkes, når vi klæder dem i ord. Medens ord udtrykker tanker, så er det også sandt, at tanker følger ord. — I den store Læges fodspor, 256 (1905). ret

(663)  Hen mod karakterfuldkommenhed — En kristens liv vil åbenbares ved kristne tanker, kristne ord, og Kristen optræden. I Kristus er der en guddommelig karakterfuldkommenhed.—Brev 13a, 1879. (HC 184.) ret

(663)  En ny begavelse af kraft — Dem som indvier sjæl, legeme og ånd til Gud, rense deres tanker ved lydighed til Guds lov, vil til stadighed modtage en ny gave af fysisk og åndelig kraft. Der vil være hjertelængsel efter Gud, og alvorlig bøn for en klarere (664) sans til at skelne Helligåndens gerning og funktion. Det er ikke op til os at bruge den, men til Helligånden til at bruge os og forme og danne enhver kraft. — Vidnesbyrd om sabbatssskolearbejdet, 106. (Råd til sabbatsskolearbejdet, 40.) ret

næste kapitel