Kap. 74 — Tvivl

(671)  (671) Mysterier vi ikke kan fatte — Ligesom dets guddommelige ophav rummer Guds ord gåder, som aldrig helt vil kunne fattes af dødelige væsener. Syndens opkomst i verden, Kristi menneskevorden, opstandelsen, genfødelsen og mange andre emner, der omtales i Bibelen, er hemmeligheder, som er for dybe for den menneskelige forstand at forklare eller endog til fulde at fatte. Men vi har ingen grund til at tvivle på Guds ord, fordi vi ikke kan forstå hans forsyns hemmeligheder. ret

(671)  I naturen er vi altid omgivet af hemmeligheder, som vi ikke kan udgrunde. De allerenkleste livsformer frembyder et problem, som den viseste filosof ikke formår at løse. Overalt findes »undere« som overgår vor forstand. . . Skulle det da forbavse os at finde, at der også i den åndelige verden er hemmeligheder, som vi ikke kan udgrunde? Vanskeligheden ligger udelukkende i den menneskelige forstands svaghed og indskrænkethed. Gud har i Skriften givet os tilstrækkelige vidnesbyrd om dens guddommelige oprindelse og vi bør ikke tvivle på hans ord, fordi vi ikke kan forstå alle hans forsyns hemmeligheder. — Vejen til Kristus, 106, 107 (1892). ret

(672)  (672) En mulig tvivl er ikke væk — Gud har givet rigelige beviser til støtte for troen men han vil aldrig fjerne alt det, som mennesker kan benytte som undskyldning for at nære vantro. De mennesker, der søger at finde en knag at hænge deres tvivl på, vil også finde det, og de personer, der nægter at gå ind på og adlyde Guds ord, før alle hindringer er skaffet af vejen og der ikke længer er mulighed for tvivl, vil aldrig finde lyset. ret

(672)  At nære mistillid til Gud er naturligt for det uomvendte hjerte, som nærer fjendskab mod ham. Troen derimod indgydes af Helligånden og kommer kun til udfoldelse, når man hæger om den. Man kan ikke blive stærk i troen uden en energisk indsats. Vantroen tager til i styrke, når man giver den vækstbetingelser, og hvis menneskene ikke vil lade deres tanker dvæle ved de vidnesbyrd, som Gud har givet for at styrke deres tro, men betvivler og kritiserer alting, vil de opdage, at deres tvivl stadig slår dybere rødder. — Den store strid, 466 (1911). ret

(672)  Indflydelse på vidnesbyrdets vægt — De, der ønsker at tvivle, vil have rigelig anledning dertil. Gud har ikke til hensigt at fjerne enhver grund til vantro. Han giver åbenbare beviser, som omhyggeligt må undersøges med et ydmygt sind og en lærvillig ånd; og alle bør træffe en afgørelse på grundlag af bevisernes vægt. Gud giver den oprigtige tilstrækkeligt bevis for troen; men den, der vender sig bort fra bevisernes vægt, fordi der er enkelte ting, han ikke kan klargøre for sin menneskelige forstand, vil blive efterladt i vantroens og uvishedens kolde, isnende atmosfære og lide skibbrud på troen. — Vidnesbyrd for menigheden 5:675, 676 (1889). ret

(672)  Stol ikke på følelser (råd til en tvivlende) — Den store nådesplan har fra begyndelsen af været at få enhver prøvet sjæl til at stole på Guds kærlighed. Din sikkerhed lige nu hvor dit sind er plaget af tvivl, er ikke at stole på følelser, men på den levende Gud. Alt det han beder dig om, er at sætte din lid til ham, anerkende ham som din trofaste frelser, som elsker dig og har tilgivet dig elle dine fejl. — Brev 299, 1904. ret

(673)   (673) Ingen tvivl om at se dagens lys — Vær på vagt lige så trofast som Abraham var, så ikke ravne eller andre rovfugle slår sig ned på dit offer til Gud. Vi bør vogte enhver tvivlende tanke så godt at den ikke ved en ytring vil se dagens lys. Lyset flygter fra ord som ærer mørkets magter. Vor opstandne Herres liv bør daglig blive åbenbaret i os.—Brev 7, 1892. (På fast grunn 2:244.) ret

(673)  Den kroniske tvivler fokuserer på sig selv — Det er en stor ulykke at være en kronisk tvivler, kun at tænke og se på sig selv. Mens du ser på dig selv, mens dette er tankernes og samtalernes emne, kan du ikke forvente at blive forvandlet i Kristi billede. Selvet er ikke din frelser. Du har ingen frelsende evner i dig selv. ”Jeg” er en meget lækkende båd for din tro at sejle i. Lige så sikker som du betror dig selv til den, vil den svigte dig. ret

(673)  Redningsbåden, til redningsbåden! Dette er din eneste sikkerhed. Jesus er kaptajnen i redningsbåden, og han har aldrig mistet en passager. ret

(673)  Mismodige tvivlere, hvordan kan i forvente at jeres hjerter gløder med Kristi kærlighed? Hvordan kan I forvente at Hans glæde bliver i jer og han jeres glæde bliver fuldkommen, mens I mediterer over jeres egne ufuldkomne karakterer? — Brev 11, 1897. ret

(673)  Tro versus Tvivl — Vi indser ikke hvor meget vi mister på grund af tvivl. Uden tro kæmper vi en kamp som allerede er tabt. Vi har en frelser som forstår enhver fase i vores liv. Han kender det der gør os mismodig, og han ved helt præcist hvad hjælp vi har brug for. Vi vil have en tro til ham, en tro som arbejder i kærlighed og renser sjælen. — MS 41, 1908. ret

(673)  Tro gror igennem kampe med tvivl, dyd samler styrke ved at modstå fristelse. — The Youth’s Instructor, April 1873. ret

(674)  Værn om troen. – Der gives ingen opmuntring til vantro. Herren viser Sin nåde og Sin kraft (674) om og om igen, og dette burde lære os at det er altid gavnligt under alle omstændigheder at værne om tro, tale tro, og udvirke tro. Vi skal ikke få vore hjerter og hænder svækket, ved at lade forslag fra fordægte menneskesind udså tvivlens og mistillidens frø i vore hjerter. — Brev 97, 1898. (S.D.A. Bibel kommentar 7:928.) ret

(674)  Tvivl fremkalder nervesygdomme — Forsikringen om Guds billigelse vil fremme fysisk sundhed. Den befæster sjælen imod tvivl, rådvildhed, og overmådelig sorg som så ofte tapper de vitale kræfter for energi og fremkalder nervesygdomme af den mest svækkende og pinefulde karakter. Herren har givet Sit ufejlbarlige ord for at Hans øjne skal være over de retfærdige og Hans øre åben for deres bønner, medens Han er imod alle dem som gør ondt. Vi gør et meget hårdt arbejde for os selv i denne verden, når vi tager en sådan kurs, at Herren er imod os. — The Review and Herald, 16. oktober, 1883. (S.D.A. Bibel kommentar 3:1146.) ret

(674)  Ingen mistænksomhed må komme i sindet — Ingen mistænksomhed eller vantro må tage vort sind i besiddelse. Ingen ængstelse på grund af Guds storhed må forvirre vor tro. Må Gud hjælpe os til at ydmyge os i sagtmodighed og beskedenhed. Kristus lagde sin kongelige klædning bort og krone, så at han kunne knytte sig til menneskeheden og vise at mennesker kan være fuldkommengjort. Klædt i barmhjertighedens dragt levede han et fuldkomment liv i vor verden, for at give os bevis på sin kærlighed. Han har gjort det som skulle gøre det umulig at lade være med at tro på Ham. Fra sin høje herskerplads i de himmelske sale fornedrede han sig for at påtage sig menneskelig natur. Hans liv er et eksempel på hvad vort liv kan være. Kristus blev en sorgens mand og velkendt med smerte, for at ingen ængstelse på grund af Guds storhed skulle komme ind og udviske vor tro på hans kærlighed. Et menneskes hjerte som er overgivet til ham, vil være en hellig harpe som bringer frem hellig musik. — Brev 365, 1904. (På fast grunn 2:254.) ret

(674)  Ingen undskyldning for at tale mismodigt — ”Faren har udfriet os fra mørkets magt” (Kol.1:13). (675) Hvis dette er sandt, hvad undskyldning har vi så for at tale modløst, uden tro og med tvivl mens vi samler mørket omkring os som en frakke? Lad os skubbe den mørke skygge af tvivl tilbage, kaste den til side så Satan som er oprindelsen til al tvivl og modløshed skal bære den. Han prøver at kaste hans djævelske skygge over vores vej. Vores tro må gennemtrænge den mørke sky af tvivl, og tage fat i Kristi arm bagved den. —MS 102, 1901. ret

(675)  Hvordan Ellen White kæmpede imod tvivlens skygge — Når Satan kaster sin djævelske skygge over min vej, kigger jeg ikke på den eller taler om den og giver derved ikke djævelen ære ved at tale om ham og hans magt eller hvor dårligt jeg har det. Nej, jeg kløver lige igennem skyggen, og ved tro tager jeg fat i Jesus Kristus. ”Ved at beskue bliver vi forvandlet til det samme billede, fra herlighed til herlighed.” Tal tro. Hver tvivl du giver udtryk for er et frø der bliver sået, og det frø vil slå rod i nogens hjerte. Vi vil ikke tale et tvivlende ord og på den måde prise djævlen for hans vidunderlige magt til at holde dig underkastet ham. Nej, Kristus købte og frelste mig. Satan har ingen magt over mig. — MS 16, 1894. ret

(675)  Falske idéer om Gud — Satan fryder sig, når han kan lede Guds børn til vantro og forsagthed. Han glæder sig ved at se, at vi nærer mistillid til Gud og tvivler på hans villighed og kraft til at frelse os. Han ønsker, vi skal tro, at Herren vil skade os ved Sit forsyns tilskikkelser. ret

(675)  Det er Satans værk at fremstille Herren som et væsen, der mangler barmhjertighed og medlidenhed. Han forvansker sandheden og fylder tankerne med urigtige begreber om Gud; og i stedet for at dvæle ved sandheden angående vor himmelske Fader fæster vi alt for ofte vore tanker på Satans falske fremstillinger og vanærer Gud ved vor mistillid og klage. ret

(675)  Satan søger bestandigt at gøre det kristelige liv så mørkt som muligt. Han vil gerne have, at det skal tage sig besværligt og vanskeligt ud; når en kristen i sit eget liv (676) fremstiller kristendommen i et sådant lys, støtter han Satans løgn ved sin vantro og sit eksempel. — Vejen til Kristus, 116 (1892). ret

(676)  Luk dit hjertes dør for tvivl — Når djævlen kommer med sin tvivl, luk dit hjertes dør. Luk dine øjne så du ikke kan dvæle på hans djævelske skygge. Løft dine øjne op så de kan se evige ting, og du vil have styrke hver time. Din tros prøvelse er meget mere værd end guld. Den gør dig tapper til at kæmpe Herrens kamp ”Thi den kamp vi skal kæmpe er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet” (Efeserne 6:12). ret

(676)  Satan gør fordring på verden. Han gør fordring på os som sine. Skal vi så give ham hvad han gør fordring på? Nej, jeg er en andens ejendom. Jeg blev købt til en pris, og det er min opgave at ære Gud i min krop og ånd. Jeg har ikke tid til at tale tvivlende ord. Det er tro jeg må tale om. Jeg må styrke tro igennem øvelse. Og så vokser min tro når jeg vover mig ud på Guds løfter og jeg kan forstå mere og mere. ret

(676)  Velsignet, velsignet Jesus. Jeg elsker Ham fordi Han er trøst, håb, mulighed og resurser til mig, til mig individuelt og til dig individuelt. Jeg vil have at du skal anse dig selv som Hans ejendom. Gør dit ansigt hård som sten i retning mod Sions bjerg. Vær fast besluttet på at der er der en skat som du kan få. — MS 17, 1894. ret

(676)  Et tvivlens ord skaber rum for flere — Et tvivlens ord, et ord af ond tankegang og en ond måde at tale på, skaber rum for mere af samme slags. Det er såning som forbereder en høst som få vil bryde sig om at høste. — Brev 117, 1896. ret

(676)  Tvivlens frø ligger begravet — Dem, som er betrængt med tvivl og har vanskeligheder som de ikke kan klare og burde ikke styrte andre svage mennesker i den samme (677) forvirring. Nogle har antydet eller fortalt om deres vantro og ladet det gå videre, lidt drømmeri fremkaldes. I nogle tilfælde har vantroens frø fået øjeblikkelig virkning, medens de i andre tilfælde har ligget begravet i temmelig lang tid, indtil personen har taget en forkert vej og givet plads for fjenden og Guds lys er blevet trukket tilbage fra ham og han faldt for Satans stærke fristelser. Derpå spirede vantroens frø, som blev sået for så lang tid siden. Satan giver dem næring og de bærer frugter. ret

(677)  Alt som kommer fra prædikanterne, der burde stå i lyset, har en stærk indflydelse. Og når de ikke har stået i Guds klare lys, har Satan brugt dem som repræsentanter og har, gennem dem, videreført sine ildpile til mennesker som ikke er beredte til at modstå det, der kommer fra deres prædikanter. — Vidnesbyrd for menigheden 1:378 (1863). ret

(677)  Vores pligt at tro — Tro at Guds ord ikke vil svigte, men at han er trofast som har lovet det. Det er ligeså meget din pligt at tro at Gud vil opfylde sit ord og tilgive dine synder som det er at bekende dine synder. Din tro skal blive sat i Gud som en der vil gøre præcist som han har sagt at han vil gøre — tilgive alle dine overtrædelser. ret

(677)  Hvordan kan vi vide at Herren virkeligt er vores tilgivende frelser, og opleve og bevise den dybe velsignelse der ligger i ham, den store nåde og kærlighed som han har forsikret os at han har for dem der er sønderknuste af hjertet, hvis vi ikke ubetinget og indforstået tror på hans ord? ret

(677)  Oh, hvor mange går sørgende, syndende og bekendende, men altid under en sky af fordømmelse. De tror ikke på Herrens ord. De tror ikke på at han vil gøre lige nøjagtig som han har sagt han vil. — Brev 10, 1893. ret

(677)  Årsagen til tvivl er kærlighed til synd — Hvor meget man end søger at skjule det, er den virkelige grund til tvivl og vantro i de fleste tilfælde kærlighed til synd. Guds ords lære og forbud fordrages ikke al det stolte, syndige hjerte, og de, (678) der er uvillige til at lyde dets fordringer, er rede til at betvivle dets troværdighed. For at komme til sandheds erkendelse må vi nære et oprigtigt ønske om at kende sandheden og villighed i hjertet til at adlyde den. Alle, der gransker Bibelen på denne måde, vil finde tilstrækkelige beviser for, at den er Guds ord; og de kan opnå en kundskab om dens sandheder, som vil gøre dem vise til salighed. — Vejen til Kristus, 165 (1892). ret

(678)  Gemmes af den uforsigtige — De som ikke vandrer varsomt, bliver let udsat for tvivl og vantro. De er helt klar over at deres liv ikke vil kunne bestå den prøve Guds Ånd underkaster dem, enten når han taler til dem gennem Bibelen eller gennem Vidnesbyrdene. I stedet for at have nok med sig selv og forsøge at bringe deres eget liv i overensstemmelse med evangeliets rene principper, finder de fejl og taler nedsættende om det middel Gud har valgt til at gøre sit folk rede, så de kan bestå på Herrens dag. — MS 1, 1883. (På fast grunn 1:45.) ret

(678)  Når tvivlen bliver til en visselig kendsgerning. – Den almindelige uddannelsesmetode for de unge lever ikke op til standarden for sand uddannelse. Hedenske anskuelser væves ind i stoffet i skolebøgerne, og Guds orakler fremstilles som tvivlsomme eller endog i anstødeligt lys. Derved bliver den unges sind fortrolig med Satans antydninger, og den tvivl der tidligere blev næret tages nu som kendsgerninger i stedet for, og videnskabelig undersøgelser gøres vildledende på bekostning af den måde deres opdagelser fortolkes og fordrejes.—The Youth’s Instructor, 31. januar, 1895. (MM 90.) ret

(678)  Hvad skal vi gøre med tvivl — Du sårer Kristi hjerte ved at tvivle, når han har givet os sådan et bevis på hans kærlighed ved at give sit eget liv for at frelse os, så vi ikke skulle omkomme, men have evigt liv. Han har fortalt os, hvad det er vi skal gøre. ”Kom hid til mig, alle I som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile” (Mattæus 11, 28). — Brev 10, 1893. ret

(679)   (679) Tvivlen forsvinder når vi vil velsigne andre — Der er mange som beklager sig i tvivl, som klager over at de ikke har vished for deres forbindelse med Gud. Det tillægges ofte den kendsgerning, at de gør intet i Guds sag. Lad dem alvorligt sørge for at hjælpe og velsigne andre og så vil deres tvivl og fortvivlelse forsvinde. — Vidnesbyrd for menigheden 5:395 (1885). ret

(679)  Dem som ustandselig taler tvivlende og kræver yderligere beviser for at fordrive deres skyer af vantro, bygger ikke på ordet. Deres tro er bygget på omstændigheder; den er bygget på følelser. Men følelser; være de sig nok så dejlige, er ikke tro. Guds ord er det fundament hvorpå vores håb om himlen skal være bygget. — Brev 11, 1897. ret

(679)  Jo mere du taler om tvivl, des mørkere bliver den (råd til en tvivlende prædikant) — Det blev vist mig at Guds engle så med bedrøvelse på dig. Du har forladt din side og vendt dig sørgmodigt væk, medens Satan ler i jubel over dig. Hvis du selv har kæmpet med din tvivl og ikke har opmuntret djævelen til at friste dig, ved at komme med din vantro og dvæle ved den, ville du ikke have tiltrukket dig de faldne i et sådant antal. Men du valgte at tale om dit mørke; du valgte at dvæle ved det; og jo mere du talte og blev ved det, jo mørkere og mørkere blev du. ret

(679)  Du lukkede enhver himmelsk lysstråle ud; og en stor afgrund kom mellem dig og dem, som kunne hjælpe dig. Hvis du fortsætter på den vej du er begyndt på, er ulykke og elendighed foran dig. Guds hånd vil standse dig på en måde, der ikke passer dig. Hans vrede vil ikke sove. Men nu byder han dig ind. Nu, lige nu, kalder han på dig til at vende tilbage til ham uden tøven og han vil nådigt tilgive og helbrede alle dine tilbagefald. Gud leder et folk frem, som er særskilt. Han vil rense det og gøre det egnet til forvandling. Alt kødeligt vil blive adskilt fra Guds særlige rigdomme, indtil de vil blive (680) som guld, renset syv gange. — Vidnesbyrd for menigheden 1:430, 431 (1864). ret

(680)  Lad lysstråler fordrive tvivlens skygger — Vi har brug for at blive fyldt med hele Guds fylde, og så skal vi have liv, kraft, nåde og frelse. ret

(680)  Hvordan skal vi få fat i disse store velsignelser? Kristus døde for at vi skulle kunne modtage dem ved tro i hans navn. Han har frit givet os lys og liv. Hvorfor skal vi så insistere på at drive nagle i væggen som vi kan hænge vores tvivl op på? Hvorfor skulle vi fylde sindets galleri med dystre billeder af tvivl? Hvorfor ikke lade retfærdighedens sol skinne i hjertets og sindets kamre og fordrive vantroens skygger? Vend dig mod Lyset, til Jesus den dyrebare Frelser. ret

(680)  I stedet for at se på fejlene og svaghederne af et eller andet menneske, vend dig for at grunde over hans karakter i hvem der ikke er nogen ufuldkommenhed. Jesus er ”den største blandt titusinder,” ham der er ”idel ynde.” Vi skal ikke gøre mennesker til vores mønster. Gud har givet os et fuldkomment mønster i Kristus, hvis trone er såre høj, og hans slæb fylder helligdommen. — Udateret MS 23. ret

næste kapitel