Sind, karakter og personlighed kapitel 76. Fra side 685ren side   tilbage

Kap. 76 — Beslutning og viljen

(685)  (685) Den styrende kraft i menneskenaturen — Viljen er den styrende magt i menneskets natur; alle andre egenskaber er underordnet den. Viljen er ikke smagen eller tilbøjelighederne, men den bestemmende magt, som virker i menneskenes børn til lydighed mod Gud eller til ulydighed. — Vidnesbyrd for menigheden 5:513 (1889). ret

(685)  Alt beror på den rette handling — Den fristede behøver af forstå viljens sande betydning. Viljen er det herskende i menneskenaturen; den er den magt, hvorved vi kan vælge og beslutte. Alt afhænger af den rigtige anvendelse af viljen. Ønsket om godhed og renhed er rigtigt, så langt det rækker; men hvis vi lader det blive derved, så er ønsket til ingen nytte. Der er mange, som går nedad til fordærvelse, medens de håber og ønsker at overvinde deres onde tilbøjeligheder. De giver ikke efter for Guds vilje; de vælger ikke at tjene ham. — I den store Læges fodspor, 176 (1905). ret

(685)  Udspringet for alle handlinger — Din vilje er kilden til alle dine handlinger. Denne vilje, der udgør så vigtig en faktor i menneskets karakter, blev ved syndefaldet underlagt Satans kontrol og han har lige siden den gang arbejdet med menneskene for at få dem til at ville og virke efter sit behag men til menneskets ruin og elendighed. ret

(686)  (686) Guds uendeligt store offer, da han gav Jesus, den elskelige søn, sætter ham i stand til, uden at bryde noget princip, der hører til hans regeringsmåde, at sige: "Overgiv dig til mig; giv mig din vilje; løsriv den fra Satans kontrol og jeg vil tage den i besiddelse; da kan jeg virke i dig at ville og virke efter mit velbehag." Når han giver dig Kristi sind, vil din vilje blive som hans vilje og din karakter vil blive forvandlet så den bliver lig Kristi karakter. — Vidnesbyrd for menigheden 5:515 (1889). ret

(686)  Menneskers vilje er aggressiv — Menneskets vilje er aggressiv og prøver hele tiden at kontrollere alt så det passer til dets hensigter. Hvis viljen bliver sat ind på Guds side og for det der er ret, vil Helligåndens frugter komme frem i livet; og Gud har bestemt at alle der gør godt får herlighed, ære og fred. — The Review and Herald, 25. august, 1896. (HC 153.) ret

(686)  Umuligheden ligger på egen vilje — Hele vort liv tilhører Gud, og må bruges til Hans ære. Hans nåde vil hellige og forbedre alle evner. Lad ingen sige: Jeg kan ikke afhjælpe mine egne karaktermangler; for træffer du den beslutning, vil du visselig undlade at få evigt liv. Umuligheden ligger i jeres egen vilje. Hvis du ikke vil, så kan du ikke vinde sejr. Den virkelige vanskelig rejser sig fra de uhelliggjorte hjerter, og en uvillighed til at underlægge sig Guds kontrol. — The Youth’s Instructor, 28. januar, 1897. ret

(686)  Er stærkt nerveberoligende — Sindet og nerverne vinder sundhed og styrke ved, at man gør brug af viljen. Viljekraften vil i mange tilfælde vise sig at være et kraftigt nerveberoligende middel. — Vidnesbyrd for menigheden 1:387 (1863). ret

(686)  Satan bruger viljen — Når Satan får lov til at forme viljen, så bruger han den for at opnå det han vil. Han fremkalder de onde tilbøjeligheder, vækker ugudelige lidenskaber og ambitioner. Han siger, ”Al denne magt, disse æresbeviser og rigdomme og syndige fornøjelser vil jeg give dig”; men hans (687) betingelser er at retskaffenheden bliver overgivet til ham og samvittigheden sløvet. Sådan nedværdiger han de menneskelige evner og bringer dem under syndens fangenskab. — The Review and Herald, 25. august, 1896. (HC 153.) ret

(687)  Fristelser slider viljekraften til det yderste — Det er vores forret som Guds børn at holde fast ved bekendelsen uden at vanke. Til tider synes det som om fristelsens mesterlige magt slider vores viljesstyrke til det yderste, og at udøve tro synes fuldstændig at være imod alle følelsers og fornuftens beviser; men vores vilje må blive holdt på Guds side. Vi må tro at der i Jesus Kristus er evig styrke og effektivitet. . . Time for time må vi triumferende holde vores positioner i Gud, stærk i hans styrke. — Brev 42, 1890. (HC 124.) ret

(687)  Opdragelse af børn er ikke som at oplære umælende dyr — Børns opdragelse i hjemmet eller i skolen bør ikke ligne oplæringen af umælende dyr; for børn har en forstandig vilje, der bør oplæres til at beherske alle deres kræfter. Umælende dyr må dresseres; for de har ikke fornuft og intelligens. Men det menneskelige sind må oplæres til selvbeherskelse. Det må uddannes til at herske over det menneskelige væsen, medens dyrene styres af en herre og oplæres til at underordne sig ham. En herre er sind, skøn og vilje for sit dyr. — Vidnesbyrd for menigheden 3:132 (1872). ret

(687)  Viljen skal retledes, ikke brydes — Børn, der opdrages på denne måde, vil altid stå tilbage, hvad moralsk energi og individuel ansvarsfølelse angår. De er ikke blevet oplært til at handle efter fornuft og princip; deres vilje har været behersket af en anden og sindet har ikke været sat i virksomhed, således at det kunne udvides og styrkes ved øvelse. (688) De er ikke blevet vejledet og disciplineret med henblik på deres særegne natur og åndsevner, ikke oplært til at gøre brug af deres bedste kræfter, når det kræves. ret

(688)  Lærere bør ikke standse her, men bør særlig søge at udvikle de svagere evner, for at alle kræfterne må komme til anvendelse og ledes fremad fra den ene styrkegrad til den anden, således at sindet kan opnå en forholdsmæssig ligelig udvikling. — Vidnesbyrd for menigheden 3:132 (1872). ret

(688)  Bevar al viljesstyrken — Arbejdet med at bryde viljen er imod Kristi principper. Barnets vilje skal blive dirigeret og vejledt. Bevar al viljesstyrken, for mennesket har brug for det hele; men vis den i den rigtige retning. Behandl den klogt og ømt, som en hellig skat. Lad være med at hamre den i stykker; men ved forskrift og et sandt eksempel skal du danne og forme den indtil barnet kommer til de år hvor det kan bære ansvar. — Råd til forældre, lærere og studerende, 116 (1913). ret

(688)  En lærer skal ikke være diktatorisk — Dem som er selviske, vrantne, diktatoriske, grove og rå, som ikke omhyggeligt lægger mærke til andres følelser, burde aldrig sættes i gang som lærere. De vil have en ulykkelig påvirkning på deres elever, forme dem efter deres egen karakter og således forevige ondt. Personer af den karakter vil anstrenge sig for at bryde en drengs vilje, hvis han er uregerlig; men Kristus har ikke berettiget en sådan måde at behandle fejlende. Gennem himmelsk visdom gennem hjertets ydmyghed og beskedenhed, kan læreren være i stand til at vise viljen vej, og lede den til lydighedens vej; men lad ingen tro at de studerendes hengivenhed opnås ved trussel. Vi må arbejde som Kristus har arbejdet. — Vidnesbyrd om sabbatsskolearbejdet, 80, 81 (1900). (Råd om sabbatsskolearbejdet, 174, 175.) ret

(688)  Den delte vilje er en snare — Enhver ung person skal øve sig i at tage beslutninger. At have en delt sindstilstand er en snare, og kommer til at være mange unge menneskers ruin. Vær fast, ellers kommer dit hus, eller din karakter, til at være bygget på en sandgrund. Der er nogen som desværre (689) altid er på den forkerte side, hvor Gud vil have at de skal være trofaste mænd som kan se forskel på godt og ondt. — MS 121, 1898. ret

(689)  To ting i karakteren — Karakterstyrke består af to ting: viljekraft og evne til selvbeherskelse. Mange unge forveksler en stærk, ubehersket lidenskab med karakterstyrke; men sandheden er, at den, der beherskes af sine lidenskaber, er et svagt menneske. Mandens sande storhed og adel måles ved styrken af de følelser, han betvinger, ikke ved styrken af de følelser, der betvinger ham. Den stærkeste mand er den, som, skønt han er følsom over for krænkelser, dog holder lidenskaben i tøjler og tilgiver sine fjender. Sådanne mænd er virkelige helte. —Vidnesbyrd for menigheden 4:656 (1881). ret

(689)  Viljen forenet med guddommelig styrke — I kan blive folk med ansvar og indflydelse, hvis I med jeres egen vilje, forenet med guddommelig styrke, alvorligt går ind i arbejdet. Brug de åndelige kræfter og forsøm under ingen omstændigheder de fysiske. Lad ingen forstandsmæssig dovenskab lukke stien til større kundskab. Lær at bruge det eftersom I studerer, så jeres sind kan udvides, styrkes og udvikles. Tro aldrig at I har lært nok og at I nu kan slappe af. Det dannede sind er menneskers målestok. Jeres uddannelse bør fortsætte igennem jeres livstid; hver dag bør I lære og gøre praktisk brug af den kundskab i har fået. — Vidnesbyrd for menigheden 4:561 (1881). ret

(689)  Viljens rette øvelse forhindrer sygdom — Jeg er blevet vist at mange som er tilsyneladende svage og beklager sig altid, er ikke så dårlige som de bilder sig. Nogle af disse har en kraftfuld vilje, der ville, hvis den brugt i den rigtige retning, være et stærkt middel til at styre indbildningen og således modvirke sygdom. Men det er for ofte tilfældet at viljen bruges i en forkert retning og hårdnakket afviser at give en (690) årsag. Den vilje har afgjort sagen; invalider er de og opmærksomhed for invalider vil de altså have, uanset andres bedømmelse. — Vidnesbyrd for menigheden 2:524 (1870). ret

(690)  En faktor når vi har med sygdom at gøre — Viljekraften skattes ikke, som den bør, viljen må holdes vågen og ledes på rette måde, så vil den virke styrkende på hele menneskets væsen og organisme og vil på en vidunderlig måde bidrage til sundhedens vedligeholdelse. Den er også en magt, som har betydning ved behandlingen af sygdom. Ledet i den rigtige retning ville den kunne kontrollere indbildningen og være et mægtigt middel til at modstå og overvinde både sjælelig og legemlig sygdom. ret

(690)  Hvis de syge ved at gøre brug af viljekraften vil stille sig selv i det rigtige forhold til livet, så kan de gøre meget til at bistå lægen i arbejdet for deres helbredelse. Der er tusinder af mennesker, som kan genvinde sundheden, hvis de blot vil. Herren ønsker ikke, at de skal være syge; Han vil, at de skal være sunde og lykkelige, og de bør sætte sig for, at de vil genvinde sundheden. ret

(690)  Ofte kan patienter bekæmpe sygdom ved blot at nægte at give efter for et ildebefindende og ikke hengive sig til uvirksomhed. De bør hæve sig op over deres smerter og utilpashed og tage fat på en eller anden beskæftigelse, som passer til deres kræfter. Ved sådant arbejde og ved en rigelig anvendelse af frisk luft og sollys kunne patienter genvinde sundhed og styrke. — I den store Læges fodspor, 250 (1905). ret

(690)  Forbedret Sundhed er lovet — Onde vaner og skikke bringer alle mulige sygdomme over menneskene. Lad uddannelse overbevise forstanden om syndigheden af at misbruge og nedværdige de kræfter som Gud har givet. Lad sindet blive intelligent og lad viljen blive lagt på Guds side, så kommer der til at være en vidunderlig fremgang i det fysiske helbred. ret

(690)  Men dette kan aldrig ske bare i menneskelig styrke. For at kunne, ved hjælp af ihærdige anstrengelser igennem Kristi nåde, forsage alle dårlige vaner og tilknytninger og overholde mådehold i alle ting, skal der være en vedvarende overbevisning om at omvendelse fra fortiden, så vel som tilgivelse skal søges af Gud igennem det Kristi (691) forsonende offer. Disse ting skal blive en daglig erfaring; der skal være streng påpasselighed og utrættelig bøn til Jesus om at tage enhver tanke til fange under ham; hans fornyende kraft skal blive givet til sjælen, så vi som ansvarlige væsener kan give vores kroppe til Gud som et levende, helligt og Gud velbehageligt offer, dette er jeres åndelige gudsdyrkelse. — Medical Missionary, november - december, 1892. (Råd om sundhed, 504, 504.) ret

(691)  Stoffer og viljen — Der er nogle som bruger stoffer, og ved deres misbrug opmuntrer de forkerte vaner som opnår en kontrollerende magt over viljen, tankerne og hele mennesket. — Brev 14, 1885. ret

(691)  Lær viljens magt — Viljens magt og vigtigheden af selvbeherskelse, både til at bevare og til at genvinde sundheden, de hæmmende og endog nedbrydende virkninger af vrede, misfornøjelse, selviskhed eller urenhed, og på den anden side den vidunderlige livgivende magt, der findes i venlighed, uselviskhed og taknemmelighed, burde også fremhæves. — Uddannelse, 199 (1903). ret

(691)  Helligånden tager ikke viljens plads — Guds Helligånd vil ikke gøre vores del, hverken i at ville eller i at gøre. Dette er menneskets arbejde hvori han skal samarbejde med de guddommelige kræfter. Så snart vi bøjer vores vilje til at harmonisere med Guds vilje, står Kristi nåde klar til at samarbejde med den menneskelige agent, men den vil ikke være vores stedfortræder i at gøre vores arbejde for os uafhængigt af vores beslutninger og selvstændige handlen. Derfor er det ikke mængden af lys, og beviser på beviser som kommer til at omvende sjælen, det er mennesket selv som skal acceptere lyset, hvilket vækker viljen, det er at indse og anerkende at det han ved er retfærdighed og sandhed og således samarbejde med de himmelske tjenester som Gud har sat til at hjælpe med frelsen af sjælene. — Brev 135, 1898. ret

(692)   (692) Kun sikker i forbindelse med det himmelske — Menneskets vilje er kun sikker når den er forbundet med Guds vilje. — Brev 22, 1896. (HC 104.) ret

(692)  Menneskelig vilje skal blandes med den guddommelige vilje — I denne strid mellem retfærdighed og uretfærdighed, kan vi kun være succesfulde ved guddommelig hjælp. Vores begrænsede vilje må blive bragt ind under den Uendeliges vilje; den menneskelige vilje må blive blandet med den guddommelige. Denne vilje bringer Helligånden til vores hjælp, og enhver sejr vil bringe oprettelsen af Guds købte ejendom og gendannelsen af hans billede i sjælen et skridt nærmere. — The Review and Herald, 25. august, 1896. (HC 153.) ret

(692)  Omvendelse skaber ingen nye evner — Guds ånd skaber ingen nye evner i det omvendte menneske, men skaber en stor forandring i benyttelsen og brugen af de allerede bestående evner. Når sind, hjerte og sjæl er forandret, bliver mennesket ikke givet en ny samvittighed, men hans vilje bliver underlagt en fornyet samvittighed, en samvittighed hvis sovende sanser er vækket ved Helligåndens arbejde. — Brev 44, 1899. (HC 104.) ret

(692)  Satan kontrollerer viljen når den ikke er underlagt Guds kontrol — Kristus har sagt: ”Jeg er kommet, ikke for at gøre min egen vilje, men Hans som sendte mig” (Johannes 6:38). Hans vilje blev aktivt sat ind i tjenesten for at frelse sjæle. Hans menneskelige vilje blev næret af den guddommelige. Hans tjenere i dag ville gøre vel i at spørge sig selv, ”Hvad slags vilje kultiverer jeg personligt? Har jeg bare tilfredsstillet mine egne lyster og bekræftet mig selv i selviskhed og stædighed?” Hvis vi gør dette, er vi i stor fare, for Satan kontrollerer altid den vilje der ikke er underlagt Helligåndens kontrol. Når vi lægger vores vilje sådan at den harmoniserer med Guds vilje, vil den hellige lydighed som blev vist i Jesu liv, blive åbenbaret i vores liv. —MS 48, 1899. (HC 107.) ret

(693)   (693) Viljen styres af en ren samvittighed — Indre fred og en samvittighed uden vrede mod Gud vil fremskynde og styrke intellektet ligesom dug drypper på sarte planter. Således er viljen korrekt rettet og styret og er mere bestemt og dog befriet fra trods. — Vidnesbyrd for menigheden 2:327 (1869). ret

(693)  Viljen afgør liv eller død — Evigheden alene kan åbenbare det herlige mål, som det menneske, hvori Guds billede genoprettes, kan nå frem til. For at kunne opnå dette høje ideal må vi give slip på de ting, der får sjælen til at støde an. Det er gennem viljen, synden holder os fast. En overgivelse af viljen sammenlignes med at rive øjet ud eller hugge hånden af. For os kan det ofte synes, som om en overgivelse af viljen til Gud er ensbetydende med at samtykke i at vandre gennem livet som en lemlæstet eller en krøbling. . . ret

(693)  Gud er livets kilde, og kun ved at have samfund med ham kan vi have livet. . . . . Dersom du holder fast ved selvet og nægter at overgive jeres vilje til Gud, vælger I døden. . . . . ret

(693)  Overgivelse til Gud vil kræve et offer, men det er en opofrelse af det lavere for at opnå noget højere, en opgivelse af det jordiske for at opnå det åndelige, af det forkrænkelige for at vinde det uforkrænkelige. Det er ikke Guds hensigt, at vor vilje skal tilintetgøres, for det er kun ved brug af viljen, at vi kan udføre, hvad han ønsker af os. Vor vilje skal gives til Ham, for at vi kan få den igen renset og forædlet og i sit væsen således knyttet til den guddommelige, at han gennem os kan udøse strømme af Sin kærlighed og sin kraft. — Med mesteren på bjerget, 65-67 (1896). ret

(693)  At forstå viljens sande kraft (råd til en usikker ung mand) — Du vil være i stadig fare, indtil du forstår viljens sande magt. Du kan tro og love alt muligt, men dine løfter og din tro er til ingen nytte, før du lægger din vilje til din tro og dine handlinger. Hvis du kæmper troens kamp med al din viljekraft, vil du sejre. Du kan ikke forlade dig på dine følelser, dine indtryk og dine stemninger, thi de er ikke til at stole på, især med de forvendte ideer, du har; og kundskaben om dine forfejlede og brudte løfter svækker din tillid til dig selv og andres tro på dig. — Vidnesbyrd for menigheden 5:513 (1889). ret

(694)   (694) Du kan kontrollere viljen — Du må vinde din tillid til Gud og dine brødre tilbage. Du må bøje din vilje under Jesu Kristi vilje og når du gør dette vil Gud øjeblikkelig gribe ind og virke i dig at ville og virke til hans velbehag. Din hele natur vil da blive bragt ind under Kristi Ånds kontrol; og selv dine tanker vil blive Ham underdanige. ret

(694)  Du kan ikke beherske dine impulser og følelser, som du skulle ønske, men du kan kontrollere viljen og du kan gøre en fuldstændig forandring i dit liv. Ved at overgive din vilje til Kristus, vil dit liv blive skjult med Kristus i Gud og forbundet med den magt, som er over alle fyrstendømmer og magter. Du vil få styrke fra Gud som vil knytte dig fast til sin styrke; og et nyt lys, ja en levende tros lys vil det blive muligt for dig at opnå. Men din vilje må samarbejde med Guds vilje. — Vidnesbyrd for menigheden 5:513, 514 (1889). ret

(694)  Forbindelsen der binder til guddommelig energi — Vi arbejder sammen med Gud. Det har Herren selv i visdom tilrettelagt sådan. Samarbejdet af den menneskelige vilje og stræben med guddommelig energi, er den forbindelse som binder mennesker sammen med hinanden og med Gud. Apostlen siger,” Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I” (1 Kor. 3,9). Mennesket skal arbejde med de evner Gud har givet ham. ”Arbejd på jeres frelse med frygt og bæven,” siger han. ”Thi Gud er den som virker i jer både at ville og at virke, for at Hans gode vilje kan ske” (Fil.2,12.13). — MS 113, 1898. ret

(694)  Når viljen bliver lagt på Guds side, tager Helligånden den vilje og gør den til et med den guddommelige vilje. — Brev 44, 1899. ret

næste kapitel