| Sind, karakter og personlighed kapitel 78. Fra side 704 | ren side tilbage |
(704) (704) [Se Kap. 79, “Hypnose og dets farer.”] (704) En farlig videnskab — Jeg har talt udtrykkeligt om farerne ved den videnskab som siger at en person skal overgive sit sind til en andens kontrol. Denne videnskab er Djævelens egen.—brev 130 1/2, 1901. ret (704) Mental indflydelse i behandling af syge — Ved behandling af de syge bør betydningen af sjælelig påvirkning ikke (705) overses. Brugt på rette måde, er denne indbydelse en af de kraftigste midler til at bekæmpe sygdom. ret (705) Der gives imidlertid en vis form af sjælelig påvirkning, som er et af de virksomste til det onde. Igennem denne såkaldte "videnskab" stilles den enes sind under den andens kontrol, således at den svages personlighed går op i den i åndelig henseende stærkes; den ene udfører den andens vilje. På denne måde påstår man, at tankeretningen kan forandres, at livgivende indflydelser kan meddeles, og de syge sættes i stand til at modstå og overvinde sygdom. ret (705) Denne helbredelsesmetode er blevet anvendt af personer, som har været uvidende om dens sande natur og indflydelse, og som har troet, at den gavnede de syge. Men den såkaldte videnskab hviler på falske grundsætninger; den er fremmed for Kristi Ånd og natur; den leder ikke menneskerne til ham, som er liv og frelse. Den, som drager andres sind til sig selv, leder dem til at skille sig fra den sande kilde til styrke. ret (705) Det er ikke Guds hensigt, at noget menneske skal stille sit sind eller sin vilje under en andens kontrol og således blive et viljeløst redskab i vedkommendes hånd. Ingen må lade sin personlighed gå op i en andens. Han må ikke betragte noget menneske som kilden til helbredelse. Han må føle sig afhængig af Gud. Hævdende sit af Gud givne menneskeværd må han lade sig beherske af Gud alene og ikke af noget menneske. ret (705) Gud ønsker at bringe mennesket i direkte forhold til sig. I alle sine handlinger med menneskerne anerkender han deres personlige ansvar. Han søger at lede dem til at forstå deres personlige afhængighed og at vise dem nødvendigheden af Guds personlige ledelse. Han ønsker at bringe det menneskelige i forening med det guddommelige, for at menneskerne kan blive forvandlede efter det guddommelige billede. Satan arbejder på at forstyrre denne Guds hensigt; han søger at få mennesker til at forlade sig på mennesker. Når sindet ledes bort fra Gud, så kan fristeren få det ind under sit herredømme. Han kan beherske mennesket. — I den store Læges fodspor, 241-246 (1905). ret (706) (706) Timelig hjælp, men sindet er skadet for altid — Ingen enkeltperson bør have lov til at kontrollere en anden persons sind, tro at han derved får stor gavn deraf. En helbredelseskur for sindet er en af de farlige bedrag som kan udøves på mennesker. Der kan mærkes en timelig hjælp, men bliver sindet kontrolleret sådan, bliver det aldrig atter så stærkt og pålideligt. Vi kan være lige så svage som kvinden der berørte kvasten af Kristi kappe; men hvis vi bruger vore Gudsgivne anledninger til at komme til Ham i tro, vil han reagere lige så hurtigt som Han gjorde ved troens berøring. ret (706) Det er ikke Guds plan for noget menneskevæsen at lægge sit sind over i et andet menneskes. Den opstande Kristus, som nu sidder ned på tronen ved Faderens højre hånd, er den Mægtige helbreder. Se på Ham efter den helbredende kraft. Igennem Ham alene kan syndige mennesker komme til Gud præcis som de er. De kan aldrig komme igennem et andet menneskes sind. Menneskeagenten kan aldrig sætte sig imellem de himmelske agenter, og dem som lider. — MS 105, 1901. (.) ret (706) Se fra det menneskelige til det guddommelige — Vi kan tage os bedre ting for, end at give os af med at arbejde for, at det ene menneske skal komme til at herske over det andet. Lægen bør opdrage folket til at se bort fra mennesker og hen til Gud. I stedet for at lære de syge at vente at finde sjælelig og legemlig helbredelse hos mennesker, bør han lede dem hen til Ham, som formår at frelse til det yderste alle dem, der kommer til Ham. Han, som skabte menneskernes sind, ved, hvad sindet behøver. Gud alene er den, som kan helbrede. De, hvis sind og legeme er blevet sygelige, må se Kristus som Den, der helbreder. "Thi jeg lever," siger Han, "og I skal leve." (Joh 14,19) ret (706) Dette er det liv, som vi skal fremholde for de syge, sigende til dem, at hvis de har tro på Kristus som genopretteren, hvis de arbejder i forening med ham og adlyder sundhedslovende og stræber efter at fuldkomme hellighed i hans frygt, så vil han give dem sit liv. Når vi fremholder Kristus for dem på denne (707) måde, meddeler vi dem en kraft og en styrke, som har værdi; thi den kommer fra det høje. Dette er sand helbredelse for legeme og sjæl. — I den store Læges fodspor, 245 (1905). ret (707) Styrke og standhaftighed i modsætning til et herskersind — Opdragelsen af et menneske, der har nået den alder, hvor det kan bruge sin forstand, bør være forskellig fra opdragelsen af et umælende dyr. Dyret oplæres kun gennem underkastelse over for dets herre. For dyret er dets herre både forstand, dømmekraft og vilje. Denne fremgangsmåde, der somme tider også anvendes ved opdragelsen af børn, gør dem ikke til meget andet end automater. Tankegangen, viljen og samvittigheden er underlagt en andens myndighed. ret (707) Det er ikke Guds hensigt, at nogen sjæl skal beherskes på denne måde. De, som svækker eller ødelægger det individuelle, påtager sig et ansvar, der kun kan få dårlige følger. Mens børnene endnu står under andres myndighed, kan de virke som veloplærte soldater; men når de ikke mere er under kontrol, vil det vise sig, at karakteren mangler kraft og standhaftighed. Da den unge aldrig har lært at bestemme over sig selv, vil han ikke anerkende nogen tvang ud over den, der er blevet krævet af hans forældre eller lærer. Når denne forsvinder, aner han ikke, hvordan han skal benytte sin frihed, og henfalder ofte til en eftergivenhed, der kan blive skæbnesvanger for ham. — Uddannelse, 288 (1903). ret (707) Samvittighed og individualitet må ikke hæmmes — Når det gælder samvittighedsspørgsmål, må sjælen ikke hindres af noget. Ingen skal føre opsyn med andres tanker eller dømme andre eller foreskrive dem, hvad der er deres pligt. Gud giver enhver frihed til at tænke og til at følge sin egen overbevisning. Hver af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud. Ingen har ret til at lade sin egen personlighed gå op i en højere enhed med et andet menneskes. I alle spørgsmål af afgørende betydning skal enhver blot være fuldt forvisset i sit eget sind. (Rom. 14,12. 5.) I Kristi rige findes der ingen hovmodig undertrykkelse, ingen påtvungen livsform. Himmelens engle kommer ikke til jorden, for at herske og (708) kræve hyldest, men som nådens sendebud for at samvirke med mennesker for at højne menneskeslægten. — Den store mester, 374 (1898). ret (708) Menneskenes sind skal ikke hæmmes, tøjles og drives af menneskers hænder.—MS 43, 1895. ret (708) Individualiteten skal praktiseres. – Gud lader enhver person udøve sin individualitet. Intet menneskes sind må underlægges et andet menneskes sind. Efterligner vi et andet menneskes sind – endog en person, som efter menneskelig dømmekraft kan betragtes som næsten fuldkommen i karakter – vil det være det samme som at stole på et ufuldkommet, og mangelfuldt menneske, som ikke kan give en tøddel fuldkommenhed til noget andet menneske. — brev 20, 1902. (HC 108.) ret (708) Enighed uden at underlægge sig identitet — Nu skal vi forene os. . . . . men lad os huske på at kristen enhed ikke betyder at en persons identitet skal underkastes en andens. Det betyder heller ikke at den ene persons tanker skal ledes og styres af andres tanker. Gud har ikke givet noget menneske en sådan magt, som nogen, ved ord og handlinger, forsøger at hævde. Gud forlanger at ethvert menneske skal være fri og kunne følge ordets anvisninger. — Vidnesbyrd for menigheden 8:212 (1904). ret (708) Alliance med Gud, i modsætning til alliance med mennesker [Se Kap. 29, “Afhængighed og uafhængighed.”] — Du tilhører Gud, sjæl, legeme og ånd. Dit sind tilhører Gud, og dine talenter tilhører også Ham. Ingen har ret til at kontrollere over andres sind og dømme for andre, foreskrive hans pligt. Der er visse rettigheder som tilhører enhver enkelt i at gøre Guds gerning. Intet menneske har mere frihed til at tage disse rettigheder fra os, end det er at tage livet selv. Gud har givet os frihed til at tænke, og det er vort privilegium at følge pligtens indtryk. Vi er kun mennesker, og et (709) menneske har ikke dømmeret over et andet menneskes samvittighed. Enhver af os har en individualitet og identiteten kan ikke overgives til noget andet menneske. Hver især skal vi være Guds håndværkere. — brev 92, 1895. ret (709) Prædikanter der leder sine folk til Gud — Det er Gud alene som kan være vejleder for menneskets samvittighed. Sandheden skal forkyndes uanset om der findes opåbning for den eller ej. Guds ord skal forklares for dem som ikke kender sandheden. Dette er Guds prædikanters arbejde. De skal ikke lære mennesker at se på dem, eller søge kontrol over andres samvittighed. ”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; den der tvivler, ligner nemlig en havets bølge, som jages og kastes hid og did af vinden; og et sådant menneske må ikke vente at få noget fra Herren, en tvesindet mand, som han er, ustadig på alle sine veje.” (Jak.1,5-8). — brev 26, 1907. ret (709) Holde kød for vor arm — Vi vil gerne ty til vore medmennesker for at finde medlidenhed og oprejsning hos dem i stedet for at se hen til Jesus. I sin nåde og trofasthed tillader Gud ofte, at de som vi sætter lid til svigter os, så vi kan lære, hvilken dårskab det er at forlade sig på mennesker og holde kød for sin arm. Lad os i ydmyghed og uegennytte stole fast på Gud. — I den store Læges fodspor, 494 (1905). ret (709) Satan kontrollerer det sind som kontrollerer — Forsvares en videnskabelig kur for sindet, åbnes der op for en dør, som Satan vil gå ind ad og tage sind og hjerte i besiddelse. Satan kontrollerer både det menneskesind som er overgivet til en andens kontrol, og det menneskesind der kontrollerer. Måtte Gud hjælpe os til at forstå den sande videnskab at bygge på Kristus, vor Frelser og Genløser.—brev 130, 1901. (HC 109.) ret (710) (710) Satan kan ikke røre ved et sind der ikke er overgivet til ham — De interesser, der er mest vitale for jer hver især, er i jeres egen varetægt. Ingen kan ødelægge dem uden jeres tilladelse. Alle de sataniske legioner kan ikke skade dig medmindre du åbner din sjæl for Satans kunstgreb og pile. Din ruin kan aldrig finde sted, før du vil indvilge i det. Hvis der ikke er forurening i dit eget sind, kan al forureningen omkring dig ikke tilsmudse eller besmitte dig. — brev 14, 1885. (HC 94.) ret (710) Satan kan ikke røre sindet eller forstanden, medmindre vi overgiver det til ham.—MS 17, 1893. (S.D.A. Bibel kommentar 6:1105.) ret (710) Ikke Jesu tro — En accept af den sandhed, der har himmelsk oprindelse, underkaster sindet under Kristus. Så vil sjælens sundhed, som kommer af at modtage og følge op om rene principper, blive åbenbaret i retfærdighedens ord og gerninger. Den tro som fører til dette, er ikke den tro som tror i sindet styrer sindet indtil en person udvirker en andens vilje. Menighedsmedlemmer med tillid til denne videnskab, kan kaldes for sunde i troen, men den er ikke Jesu Kristi tro. De har en tro på det arbejde, som Satan gør. Han bringer gigantiske vildfarelser, og ved mirakler som han bedrager mange med. Dette arbejde vil han gøre mere og mere. En sund menighed er sammensat af sunde medlemmer, mænd og kvinder, som har en personlig erfaring på sand gudsfrygt. — brev 130, 1901. ret |