Kap. 8 - Religion og sindet

(65)  [Se kapitel 43, "Sindets og åndelig sundhed."] ret

(65)  Kristi kærlighed giver hele mennesket livskraft. - Den kærlighed, hvormed Kristus fylder hele vort væsen, er en livgivende kraft. Den bringer lægedom til ethvert ædelt livsorgan til hjernen, til nerverne; den vækker menneskets højeste kræfter til virksomhed; den befrier sjælen fra den skyld og sorg, den ængstelse og bekymring, som fortærer livskræfterne. Den medbringer renhed og sindsro; den bringer sjælen den glæde, som intet på jorden kan forstyrre glæde i den Helligånd, en sundhedsbefordrende, livgivende glæde. - Slf. 117 (1905). ret

(65)  Kristi arbejde er at helbrede den sønderbrudte. - Guds helbredende kraft viser sig alle vegne i naturen. Hvis et træ bliver beskåret, eller hvis et menneske bliver såret eller brækker en knogle, giver naturen sig straks til at genoprette skaden. Endog før der er nød på færde, er de hjælpende kræfter parat, og så snart en enkelt del har lidt skade, sættes alle kræfter ind på genoprettelsen. Sådan er det også i åndens rige. Før synden skabte nøden, havde Gud sørget for helbredelsesmidlet. Enhver sjæl, der giver efter for fristelse, er såret og knust af fjenden; men hvor i verden, der findes synd, der er (66) Frelseren. Det er Kristi gerning at bringe lægedom til søndetbrudte hjerter, at udråbe frihed for fanger og udgang for dem, som er bundet." Es. 61,1; Luk. 4,18. - Ud 113 (1903). ret

(66)  Frelserens forskrift for mentale og åndelige sygdomme. - Frelserens ord: "Kom hid til mig,..... og jeg vil give jer hvile," (Matt 11,28) anviser os hjælpemiddelet mod al legemlig, sjælelig og åndelig sygdom. Selvom menneskerne selv har pådraget sig lidelse ved deres egne afvigelser, så ser han dog til dem i barmhjertighed. Hos ham kan de finde hjælp. Han vil gøre store ting, som forlader sig på Ham. -Slf. 117 (1905). ret

(66)  Evangeliet i forhold til videnskab og litteratur. - Videnskab og litteratur kan ikke give det lys i menneskers formørkede sind, som det herlige evangelium om Guds Søn kan bringe. Alene Guds Søn kan gøre det store arbejde med oplyse sjælen. Ikke mærkeligt at Paulus udbryder: "Jeg skammer mig nemlig ikke ved evangeliet, thi det er en Guds kraft til frelse for enhver, som tror, for jøde først og så for græker." (Rom 1,16) Kristi evangelium bliver personligt for dem som tror, og gør dem til levende breve, kendt og læst af alle mennesker. På denne måde går gudsfrygtens surdej igennem skaren. De himmelske intelligensvæsener er i stand til at se storhedens sande elenemter i karakter, for kun godhed værdsættes som virksomhed hos Gud. - RH, 15. dec., 1891. (FE 199, 200.) ret

(66)  Evangeliet alene kan kurere de onder der forbander samfundet. - Det eneste middel mod menneskenes sorger og synder er Kristus. Det er alene evangeliet om hans nåde, der kan rette på de onder der er en forbandelse for samfundet. Både de riges uretfærdige behandling af de fattige og de fattiges had mod de rige har deres rod i egenkærlighed og kan kun fjernes, når mennesket overgiver sig helt til Kristus. Det er ham alene, der giver et nyt og kærligt hjerte i stedet for det egenkærlige, syndige hjerte. Lad Kristi tjenere forkynde evangeliet, idet de er ledet af Helligånden fra Himmelen, og arbejde, som Jesus gjorde, til gavn for menneskene, og da vil det vise sig, hvorledes (67) menneskeheden nyder godt deraf og løftes op på et højere plan, hvad der er umuligt at gøre i menneskelig kraft. - Kl. 256 (1900). ret

(67)  Kun gennem harmonisk udvikling kan der opnås fuldkommenhed. - Forbedring af sindet er en pligt som vi skylder os selv, samfundet og Gud. Men vi bør aldrig planlægge metoder, som fremmer forstanden på bekostning af det moralske og åndelige. For det er kun ved harmonisk udvikling af både mentale og moralske evner som begge kan opnå. - CT 541 (1913). ret

(67)  Den guddommelige surdej ændrer Sindet. - I lignelsen bragte kvinden surdejen ind i melet. Det var nødvendigt for at dække en mangel. . . . . Sådan arbejder den guddommelige surdej. . . . Sindet ændres, evnerne sættes i gang. Mennesket forsynes ikke med nye evner, men de evner han har bliver tilfredsstillet. Den hidtil døde samvittighed vækkes. Men mennesket kan ikke gøre denne ændring af sig selv. Den kan kun gøres ved Helligånden. . . . ret

(67)  Når vore sind styres af Guds Ånd, skal vi forstå den lektie lignelsen med surdejen lærer. Dem som åbner deres hjerter for at modtage sandheden vil erkende at Guds Ord er det store redskab til at forvandle karakteren med. - RH, 25. juli, 1899. ret

(67)  Evangeliets sandhed sætter et fast mål. - Enhver af os behøver en dyb indsigt i Guds Ords lære. Vore sind må være beredte til at stå enhver prøve og modstå al fristelse, uanset om det er udefra eller indefra. Vi må vide hvorfor vi tror som vi gør, hvorfor vi er på Herrens side. Sandheden må holde vagt i vore hjerter, parat til at blæse alarm og indkalde os til handling mod alle fjender. Mørkets kræfter vil forøve deres overfald imod os; og alle som er ligeglade og skødesløse, som har deres hengivenheder mod deres jordiske (68) rigdomme, og som ikke har villet forstå Guds handlemåde med Sit folk, vil nemt blive ofre. Ingen anden kraft end sandhedens kundskab som den er i Jesus vil kunne gøre os faste; men kan fordrive et tusinde, og to sender titusinde på flugt. - RH, 29. apr., 1884. (HC 332.) ret

(68)  Overgive sig selv til Kristus bringer fred. - Hele vor fremtid hviler på vore personlige handlinger, at åbne vore hjerter og tage imod fredens Fyrste. Vore sind kan finde stilhed og fred i og gennem overgivelsen til Kristus, i hvem der er der er virkningsfuld kraft. Ved at sikre den fred, den tørst, det håb, som Han giver din sjæl, vil dit hjerte fryde sig i Gud vor Frelser for de store og forunderlige håb, præsenteres til jer som enkeltpersoner der genkender den Store Gave. Så vil du være taknemmelig at du vil prise Gud for den store kærlighed og nåde som er givet jer. ret

(68)  Se jeres Hjælper, Jesus Kristus. Byd ham ind, og indbyd Hans elskværdige nærhed. Jeres sind, må fornyes dag for dag, og det er jeres privilegium at acceptere fred og hvile, rejse sig over bekymringerne, og prise Gud for jeres velsignelser. Rejs ikke barrierer på grund af de ubehagelige ting der holder Jesus borte fra din sjæl. Ændre din stemme; beklag dig ikke; lad taknemmeligheden komme til udtryk for den store kærlighed fra Kristus, som er blevet udvist mod dig og vises stadig i mod dig. - Brev 294, 1906. ret

(68)  Det stimulerer at dvæle ved Kristus. - Dersom vi lod vort sind dvæle mere ved Kristus og den himmelske verden, ville vi finde en mægtig hjælp og betimelig understøttelse, når vi kæmper Herrens kampe. Stolthed og kærlighed til verden vil tabe deres magt, når vi beskuer herligheden fra det bedre land, som snart skal blive vort. Sidestillet med Kristi elskelighed vil alt der her i verden drager og lokker, blive af kun ringe værdi. - RH, 15. nov., 1887. ret

(68)  Kundskaben styrker sind og sjæl. - Det, som vi trænger til, er kundskaber, som vil styrke sjæl og (69) sind og gøre os til bedre mennesker. En hjertets uddannelse er af langt større vigtighed end bogkundskaber alene. Det er godt, ja vigtigt for os at have kendskab til den verden, vi lever i; men hvis vi lader evigheden ude af vore beregninger, så begår vi en fejl, som aldrig kan gøres god igen. - Slf. s. 458 (1905). ret

(69)  Sindet og åndelig krigsførelse. - Vor større moralske renhed beror på den rette tankegang og rette handlinger. "Ikke det, der går ind i munden, gør mennesket urent, men det, der går ud af munden, det gør mennesket urent!" "Thi fra hjertet udgår der onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, bespottelser. Det er den slags ting, som gør mennesket urent; men at spise med uvaskede hænder gør ikke mennesket urent." (Mattæus 15, 11.19.20). ret

(69)  Onde tanker er destruerende for sjælen. Guds omvendende kraft ændrer hjertet, forædler og renser tankerne. Hvis der ikke anstrenges bestemt for at holde tankerne centreret på Kristus, kan nåden ikke åbenbare sig selv i livet. Sindet må involveres i den åndelige krigsførelse. Enhver tanke må tages til fange i Kristi lydighed. Alle levevaner må bringes sammen under Guds kontrol. - Brev 123 1904. ret

(69)  Et optaget sind, er en sikker grund mod ondt. - Som et værn mod det onde er sindets beskæftigelse med noget godt mere værd end utallige skranker af forbud og love. - Ud 213 (1903). ret

(69)  En forvansket fantasi afføder mørke. - Hvis sindets øjne ser det umådelige i gudsfrygtens mysterium, fordelene ved åndelige rigdomme over verdslige rigdomme, vil hele legemet være fuld af lys. Hvis fantasien er forvansket af fortryllelse over jordisk pomp og pragt indtil fremgangen ligner gudsfrygt, vil hele legemet være i fuld mørke. Når sindets kræfter samler sig om jordiske rigdomme, så bliver de svagere og mindre. - RH, 18. sept., 1888. ret

(70)  (70) Sindet rettes mod Skaberen, ikke mod selvophøjelse. - Hvis der blev lagt tilbørlig vægt på dette vigtige princip, [arbejde for Guds herlighed] ville der ske en radikal forandring med nogle af de gængse undervisningsmetoder. Så ville lærerne ikke appellere til elevernes stolthed og ærgerrighed for at få dem til at kæmpe om førstepladsen, men tilskynde dem til at elske godhed, sandhed og skønhed med andre ord: gøre dem interesseret i at stræbe efter det ædleste.... De ville da ikke længere blot vælge sig jordiske mål eller lade ønsket om selvophøjelse være drivkraften i deres liv. En sådan indstilling forkrøbler sindet og gør mennesket småligt. Nej, de ville tværtimod tænke på Skaberen for at lære ham at kende og komme til at ligne ham. - PP s. 310 (1890). ret

(70)  Levende vand eller en brudte cisterner. - Jesus kendte sjælens længsel. Pragt, rigdom og ære kan ikke tilfredsstille hjertet. "Om nogen tørster, han komme til mig!" De rige og de fattige, de høje og de lave, alle er de lige velkomne. Han lover at tage byrden fra det tyngede sind, at trøste de sørgende og give de modløse nyt håb. ret

(70)  Mange af dem, der hørte Jesus, sørgede over skuffede forhåbninger. Mange nærede en hemmelig sorg. Mange søgte at tilfredsstille deres rastløse længsler med denne verdens goder eller menneskers bifald; men når de havde opnået det alt sammen, opdagede de, at de trods al deres møje kun var nået til en utæt brønd, som ikke kunne hjælpe dem til at slukke deres tørst. De stod der midt i glansen af det glade optrin, utilfredsstillede og bedrøvede. ret

(70)  Dette pludselige råb: "Om nogen tørster," vækkede dem op fra deres sorgfulde grublen, og medens de lyttede til de følgende ord, tændtes et nyt håb i deres sind. Helligånden fremstillede symbolet foran dem, indtil de deri så tilbudet om frelsens uvurderlige gave. - Dsm. s. 307 (1898). ret

(70)  Forening med det guddommelige, og menneskelig anstrengelse er nødvendig. - Ånden giver styrke til sjæles strid, sjælekamp i enhver nødsituation - midt iblandt slægtninges uvenlighed, verdenshad, og (71) erkendelse af deres ufuldkommenheder og fejltagelser. En enhed med guddommelig og menneskelig bestræbelse, en tæt forbindelse først, sidst og altid, med Gud, al styrkes kilde, er absolut nødvendigt. - RH, 19. maj, 1904. (HC 151.) ret

næste kapitel