Sektion 17 — Praktisk psykologi
Kap. 84 — Arbejde med følelser

(755)  (755) Vi kan ikke læse motiverne — Husk at du ikke kan læse hjerter. Du kender ikke de motiver som foranlediger handlinger der virker forkerte for dig. Der er mange som ikke har modtaget den rigtige oplæring; deres karakterer er forkvaklede, de er hårde og knudrede, og ser ud til at være krogede på enhver måde. Men Kristi nåde kan forvandle dem. Kast dem aldrig til side, driv dem aldrig til modløshed eller fortvivlelse ved at sige, "Du har skuffet mig, og jeg vil ikke prøve at hjælpe dig." Nogle få ord sagt hastigt under udfordring, - netop hvad vi tror at de fortjener, - kan afskære snorene til påvirkning som vi har bundet fra vore til deres hjerter. ret

(755)  Det pålidelige liv, den tålmodige overbærenhed, den ånd der er uforstyrret af provokation, er altid det mest afgørende argument og den mest alvorlige appel. Hvis du har haft anledninger og fortrin som ikke er faldet i andres lod så overvej dette, og vær altid en klog, omhyggelig og venlig lærer. ret

(755)  For at få vokset til at tage et klar og stærk præg af seglet, må du ikke smække seglet på, på en hastig og voldsom måde; du sætter seglet omhyggeligt på det plasticske voks og roligt og stadigt holder det nede, indtil det er hærdnet i formen. På samme måde er det med (756) menneskelige sjæle. Sammenhængen i den kristne påvirkning er dets krafts hemmelighed, og det afhænger af den urokkelighed du udviser i Kristi karakter. Hjælp dem som har fejlet, ved at fortælle dem fra dine erfaringer. Vis, når du gør alvorlige fejltagelser, hvordan, tålmodighed, venlighed og hjælpsomhed for dine medarbejderes del gav dig opmuntring og håb. — Testimonies on Sabbath-School Work, 116, 117 (1900). (Råd til sabbatsskolearbejdet, 100, 101.) ret

(756)  Kæmpe med kræfter der tager legeme, sjæl og sind til fange — Verden er blevet grebet af en sådan hektiskhed, som man aldrig før har oplevet. Med hensyn til fornøjelser, til at tjene penge til kampen om magten, til selve kampen for tilværelsen er der en frygtelig kraft, som optager al interesse i både legeme og sjæl og sind. Midt i alt dette vanvittige jag lyder Guds røst. Han byder os at søge ensomhed og få samfund med ham. »Hold inde og kend, at jeg er Gud.« (Sal. 46,11). — Uddannelse, 261 (1903). ret

(756)  Helbredelse af åndelige problemer — Denne verden er som et vældigt sygehus, men Kristus kom for at helbrede de syge og forkynde frihed for Satans fanger. Han var selv sundheden og styrken. Han gav af sit liv til de syge, de lidende og dem, der var besat af onde ånder. Han viste ingen bort, der kom for at modtage hans helbredende kraft. Han vidste, at de, som bønfaldt ham om hjælp, selv var skyld i deres sygdom, men alligevel nægtede han ikke at helbrede dem. Og når Kristi kraft kom ind i disse stakkels sjæle, blev de overbevist om deres synd, og mange fik helbredelse for deres åndelige sygdom såvel som for deres legemlige svagheder. Evangeliet har stadig den samme kraft, og hvorfor skulle vi i dag ikke kunne opleve at se de samme resultater? — Den store mester, 562 (1898). ret

(756)  Mennesker, engles hænder — Menneskeagenter er hænder for himmelsk virksomheder, for himmelske engle bruger menneskehænder i praktisk tjeneste. Som håndlangere, skal menneskeagenter føre (757) kundskaben ud blandt menneskene og de skal benytte sig af de himmelske væseners kvalifikationer. Forenes vi med disse almægtige kræfter, får vi gavn af deres højere uddannelse og erfaring. Derved får vi del i guddommelig natur og selviskheden adskilles fra vore liv og vi får tilstået særlige talenter til at hjælpe hinanden. Det er himlens måde at administrere den frelsende kraft på. — Vidnesbyrd for menigheden 6:456, 457 (1900). ret

(757)  Den menneskelige del og den guddommelige del i konfliktens tider — Herren giver al menneskeagenten sit arbejde. Her er der et guddommeligt og menneskeligt samarbejde. Der arbejder mennesket i lydighed efter det guddommelige lys det har fået. Hvis Saul havde sagt: Jeg har ikke helt tilbøjelighed til at følge Dine særlige anvisninger at udvirke min egen frelse, så ville det lys Herren have ladet skinne ti gange på Saul, været uden nytte. ret

(757)  Det er menneskets arbejde at samarbejde med det guddommelige. Og det er den allerhårdeste og strengeste kamp som kommer med fortsæt og tidspunktet med stor menneskelig opsætslighed og beslutning at bøje viljen og vejen mod Guds vilje og Guds vej, stole på den fornemme indflydelse som vil følge ham hele hans liv. Mennesket må gøre arbejdet at bøje af – ”Thi Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke” (Fil 2,13). Karakteren vil bestemme det at beslutte og handle. At gøre det er ikke i overensstemmelse med følelser eller tilbøjeligheden, en med vor Faders kendte vilje, som er i himlen. Følg og adlyd Helligåndens ledelse.—brev 135, 1898. ret

(757)  Tal om Guds kraft — Når nogen spørger dig, hvordan du har det, så søg ikke at finde noget bedrøveligt at berette for derved at vinde medynk. Tal ikke om din mangel på tro, om dine sorger og lidelser. Fristeren fryder sig, når han hører sådan tale. Når du taler om det, som er trist, så ærer du ham. Vi skal ikke dvæle ved Satans store magt til at overvinde os. Ofte lægger vi os selv i hans hånd ved at tale om hans magt. ret

(758)  (758) Nej, lad os i stedet for tale om Guds store magt til at bringe os i forening med sig. Fortæl om Kristi uforlignelige magt og tal om hans herlighed. Hele himlen er interesseret i vor frelse. Guds engle, tusinde gange tusinde og ti tusinde gange ti tusinde, har fået befaling om at tjene dem, som skal arve salighed. De bevarer os fra det onde og fordriver mørkets magter, som søger at ødelægge os. Har vi ikke grund til at være taknemmelige, selv om der tilsyneladende er vanskeligheder på vej? — I den store Læges fodspor, 253, 254 (1905). ret

(758)  Tal ikke om negative følelser — Hvis I ikke føler jer glade og lette om hjertet, så tal ikke om jeres følelser. Kast ingen skygge over andres liv. En kold, glædesløs religion vil aldrig kunne drage sjæle til Kristus; den driver dem vort fra ham og ind i de garn, som Satan har lagt for de vildfarendes fødder. Tænk ikke på jeres genvordigheder, dvæl i stedet for ved den kraft, som I kan så i Kristi navn. Lad sindet gribe fat på de ting, som ikke ses, og tanken være fæstet ved beviserne på Guds store kærlighed til jer. Troen kan udholde prøvelser, modstå fristelser og holde en oppe under besværligheder. Jesus - vor Talsmand - lever; alt hvad hans midlergerning sikrer os, er vort. — I den store Læges fodspor, 488 (1905). ret

(758)  Smil og venlige ord — Hvis vi ser på den lyse side af tingene, vil vi finde nok der gør os glade og lykkelige. Hvis vi smiler, vil det sendes tilbage til os; hvis vi taler venligt, vil der siges venlige ord til os igen. ret

(758)  Når kristne ser tungsindige og nedtrykte ud som om de føler sig venneløse, giver de et forkert indtryk af religionen. Nogle gange næres den tanke at glæde er selvmodsigende mod den kristne karakters værdig; men det er en fejltagelse. Himlen er helt glæden selv. — The Signs of the Times, 12. februar, 1885. ret

(759)   (759) Munterhed oplyser stivejen — Alle har pligt til at pleje et glad sind i stedet for at ruge over sine sorger og vanskeligheder. Mange gør sig selv ulykkelige på denne måde, og de opgiver både sundheden og lykken for en sygelig fantasi. Der findes ting i deres omgivelser som de ikke synes om, og de går omkring med rynkede pander som mere end noget andet afslører deres misfornøjelse. ret

(759)  Disse nedbrydende følelser er til stor skade for deres sundhed, for de forhindrer fordøjelsen og forstyrrer ernæringstilstanden. Sorg og bekymring kan ikke råde bod på et eneste onde, men de kan gøre stor skade. Med håb og en blidt væsen oplyser de andres sti, ”thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød.” — The Signs of the Times, 12. februar, 1885. (Livet sammen med Gud 29. maj) ret

(759)  Spisetid og følelser — Søg selv at finde ud hvad du bør spise, og hvilke fødemidler bedst kan ernære organismen, og følg så hvad fornuften og samvittigheden foreskriver. Læg bekymring og anstrengende tænkning til side under måltidet. Forhast dig ikke men spis langsomt og med et glad sind, med hjertet fuld af tak til Gud for alle hans velsignelser. Og begynd ikke med åndelig arbejde umiddelbart efter et måltid. Tag mådeholden legemsøvelse og giv maven lidt tid til at begynde sit arbejde. — Evangeliets tjenere, 241, 242 (1892). (Råd om sundhed, 565.) ret

(759)  Gemme på vildfarelse forhindrer de mentale udtryk — Det sind som vildfarelsen en gang har taget i besiddelse, kan aldrig udfolde sig frit til sandheden, heller ikke efter ransagelse. De gamle teorier vil kræve anerkendelse. Forståelsen af de ting som er sande, ophøjede og helliggørende vil blive forvirrende. Overtroiske tanker vil komme ind i sindet og blande sig med det sande, og disse ideer vil altid have en forringende indflydelse. ret

(759)  Kristen kundskab bærer sit eget præg på grænseløs overlegenhed i alt der har med forberedelsen og det evige liv at gøre. Den laver sondringer for bibellæseren og den troende, som har modtaget sandhedens dyrebare (760) rigdomme, fra skepsis og den der tror på hedensk filosofi. ret

(760)  Kløv ned i ordet: ”Der står skrevet.” Få farlige og iøjnefaldende teorier ud af sindet, for hvis de fik næring, vil de holde sindet fanget, så at mennesket ikke kan blive en ny skabning i Kristus. Sindet må hele tiden holdes i tøjler og bevogtes. Det må kun have føde som vil styrke den religiøse erfaring. — MS 42, 1904. (.) ret

(760)  Guddommelig kraft er det eneste håb for reformering — Uden Guds kraft kan ingen sand reform gennemføres. De forhindringer, som menneskerne kan opstille imod naturlige og erhvervede tilbøjeligheder, er bare sandbanker imod stormen. Hvis ikke Kristi liv bliver en livgivende kraft i vort liv, kan vi ikke modstå de fristelser, som anfægter os både indefra og udefra. — I den store Læges fodspor, 133 (1905). ret

(760)  De himmelske agenters kraft må kombineres med det menneskelige. Dette er den eneste måde vi kan få succes på. — brev 34, 1891. ret

(760)  Ikke dvæle ved vore egne følelser — Det er ikke klogt for os at betragte os selv og grunde på vore egne følelser. Hvis vi gør dette, så vil fjenden komme med vanskeligheder og fristelser, som svækker troen og gør os modløse. Nøje at studere, hvad der måtte røre sig i vor indre, og at give efter for vore følelser, er ensbetydende med at nære tvivl og vil kun påføre os uro forvirring. Vi må se bort fra os selv og fæste blikket på Jesus. — I den store Læges fodspor, 254 (1905). ret

(760)  Negative følelser ændres ved Guds Ånd — Når Guds Ånd tager hjertet i besiddelse, forvandler det livet. Syndige tanker lægges bort, onde gerninger frasiges; kærlighed, ydmyghed og fred går i stedet for vrede, misundelse og stridigheder. Glæder tager bedrøvelsens plads, og ansigtet genspejler himlens glæde. Ingen ser den hånd der løfter byrden, eller beskuer det lys der stiger ned fra salene deroppe. Velsignelsen kommer når (761) sjælen i tro overgiver sig selv til Gud. Den kraft som intet menneskeøje kan se, skaber et nyt væsen i Guds billede. — The Review and Herald, 19. november, 1908. (Livet sammen med Gud, 46.) ret

(761)  Behov for stor visdom — Megen visdom er nødvendig ved behandling af sygdom, hvis årsag er af sjælelig art. Det nedtrykte sind, det sårede, syge hjerte må behandles med mildhed. . . . . Det er ved ømhed og sympati man kan gavne denne slags patienter. Lægen bør først søge at vinde deres tillid og derpå henvise dem til Den Store Læge. Hvis deres tro kan ledes hen til den sande læge, og de kan få tillid, til at ham tager sig af dem, så vil dette bringe sindet lindring og ofte føre til legemlig helbredelse. — I den store Læges fodspor, 248 (1905). ret

(761)  Kristi ømhed når vi har med menneskesind at gøre — Kristus identificer sin andel med det menneskelige. Arbejdet som bærer de guddommelige legitimationer er det som viser sig i Jesu ånd, der åbenbarer hans kærlighed, hans påpasselighed, hans varsomhed i at omgå menneskesind. Hvilken afsløring vil ikke komme til mennesket hvis forhænget blev rullet til side og du kunne se resultatet af dit arbejde da du behandlede de fejlende der behøver den mest kloge behandling for at de ikke blev ført bort fra vejen. »Derfor: Ret de slappe hænder og de kraftløse knæ, og træd lige spor med jeres fødder, så det, der er lammet, ikke vrides af led, men snarere helbredes.« (Hebr. 12,12. 13). — SpT Serie A, nr. 3, s. 9-10, 3. aug., 1894. (Vidnesbyrd til prædikanter og evangeliearbejdere, 184, 185.) ret

(761)  Strømmen af livgivende energi — Kærlighedens styrke fandtes i alle Kristi helbredelsesundere, og kun ved gennem troen at få del i denne kærlighed kan vi blive hans redskaber i hans gerning. Hvis vi forsømmer at fastholde en åndelig forbindelse med Kristus, kan floden med de livgivende kræfter ikke strømme i rigt mål fra os ud til andre mennesker. — Den store mester, 563 (1898). ret

(762)   (762) Den eneste kilde med varig fred — Varig fred, sand åndelig hvile, har kun én kilde, og det var om den, Kristus talte om, da han sagde: "Kom hid til mig, alle, som trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile." (Matt 11,28) "Fred lader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke som verden giver." (Joh 14,27) Denne fred er ikke noget, han skænker uafhængigt af sig selv; den er i Kristus, og vi får den kun ved at tage i mod ham. — I den store Læges fodspor, 247 (1905). ret

(762)  Hans erfaring skal være vor — Ved Kristus, nåede menneskeslægtens råb den uendelige medlidenheds Fader. I sin egenskab af menneske bønfaldt han for Guds trone, indtil den menneskelige side af hans væsen blev fyldt med en himmelsk kraft, som skulle forene det menneskelige med det guddommelige. Ved bestandigt samfund med Gud modtog han liv, for at han kunne meddele liv til verden. Vi skal opnå den samme erfaring som han. — Den store mester, 245 (1898). ret

næste kapitel