Kap. 86 — Dele i al fortrolighed

(775)   (775) Troværdighed bringer fred i sindet — Kristus spørger enhver, som bekender hans navn: »Elsker du mig?« Hvis du elsker Jesus, vil du elske de sjæle, for hvem han døde. En mand har måske ikke det mest tiltalende ydre og han kan være mangelfuld i mange henseender; men dersom han har ord for at være redelig og retskaffen, vil han vinde andres tillid. Den sandhedskærlighed, den tiltro og tillid, menneskene kan tillægge ham, vil fjerne eller opveje uheldige træk i hans karakter. Tilforladelighed i din stilling og i dit kald, villighed til at fornægte dig selv for at kunne gavne andre, vil medføre fred i sindet og sikre dig Guds velbehag. — Vidnesbyrd for menigheden 4:353 (1879). ret

(775)  Modreaktion på misbrugt tillid — Ikke før i dommen vil du forstå indflydelsen af en venlig, hensynsfuld optræden mod de skrøbelige, de urimelige og de uværdige. Når vi møder utaknemmelighed og står overfor sådanne, som har misbrugt den tillid, man har vist dem, så føler vi os tilskyndede til at vise vor foragt eller harme. Dette er, hvad de skyldige venter, og de er forberedte på det. Venlig overbærenhed kommer dem derimod overraskende og vækker ofte bedre tilskyndelser hos dem og opflammer længslen efter at leve et ædlere liv. — I den store Læges fodspor, 503 (1905). ret

(776)   (776) Vor tillidsmand er Jesus — Det er kun få, som virkelig værdsætter eller benytter bønnens dyrebare privilegium. Vi bør gå til Jesus og fortælle ham vor trang. Vi kan komme til ham med vore små bekymringer og forviklinger så såvel som med vore større vanskeligheder. Hvad der end måtte komme, som kan forurolige eller plage os, bør vi lægge det frem for Herren i bøn. Når vi føler, at vi behøver Kristi nærværelse ved hvert skridt, vil Satan have ringe anledning til at trænge ind med sine fristelser. Hans overlagte bestræbelser går ud på at holde os borte fra vor bedste og mest medfølende ven. Vi bør ikke gøre nogen anden end Jesus til vor fortrolige ven. Vi kan trygt tale med ham om alt, hvad der er i vore hjerter. — Vidnesbyrd for menigheden 5:200, 201 (1882). ret

(776)  En advarsel om skriftefader — Prøv aldrig at få nogen til at se hen til jer efter visdom. Når nogen kommer til jer for at få råd, så henvis dem til Ham som læser hvert hjertes motiver. Der må komme en anden ånd ind i vor forkyndelse. Ingen må optræde som skriftefader, og ikke noget menneske må ophøjes til det overmenneskelige. Vor opgave er at ydmyge os selv og ophøje Kristus for folk. Efter sin opstandelse lovede Frelseren at hans kraft skulle være med alle dem som går ud i Hans navn. Lad denne kraft og dette navn blive ophøjet. Vi behøver stadig at have Kristi bøn klart for os da Han bad at selvet måtte blive helliggjort i sandhed og retfærdighed.—MS 137, 1907. (På fast grunn 2:170.) ret

(776)  Bekend ikke skjulte synder over for mennesker, medmindre Helligånden leder — Kom med disse tanker til personer der beder om dine bønner: vi er mennesker; vi kan ikke læse hjertet eller kende dit livs hemmeligheder. Dette kender kun du selv og Gud. ret

(776)  Hvis du angrer din synd nu, hvis nogle kan se du har vandret imod det lys du har fået af Gud, og ikke har æret kroppen, Guds tempel, men har fornedret legemet ved forkerte levevaner, som er Kristi ejendom, så bekend disse ting over for Gud. Hvis du ikke på (777) en særlig måde bearbejdes af Helligånden, så du bekender dine hemmelige synder over for mennesker, så udøs dem ikke over noget menneske. — Vore lejrmøder, s. 44, 45, 1892. (Råd om sundhed, 373, 374.) ret

(777)  Gør Gud til menneskets skriftemand — Enhver behøver en praktisk erfaring i at nære fortrøstning til Gud for sit eget vedkommende. Lad ikke noget menneske blive din skriftefader. Luk hjertet op for Gud; fortæl ham enhver sjælens hemmelighed. Læg alle dine vanskeligheder, små og store, frem for Ham, så vil han vise dig en vej ud af dem alle sammen. Han alene ved hvordan netop den hjælp gives, som du behøver. — Evangeliets tjenere, 310 (1915). ret

(777)  Jeg har bekendt mig for Gud; han har tilgivet min synd. — Det er ikke prisværdigt at tale om vor svaghed og modløshed. Lad enhver sige: ”Jeg er ked af at jeg har givet efter for fristelse, så mine bønner er så svage, min tro så svag. Jeg har ingen undskyldning for at blive smålig i mit religiøse liv. Men jeg søger at blive fuldkommen i Kristi karakter. Jeg har syndet, og alligevel elsker jeg Jesus. Jeg har faldet mange gange, og alligevel rækker han Sin hånd ud for at frelse mig. Jeg har fortalt Ham om mine fejltagelser. Med skam og sorg har jeg bekendt at jeg har vanæret Ham. Jeg har set på korset og sagt: Alt dette led ham for mig. Helligånden har vist mig min utaknemmelighed, min synd at udstille Kristus til åben skam. Han som ikke kender til synd har tilgivet min synd. Han kalder mig til et højere og ædlere liv, og jeg skynder mig til de ting som går forud.” — MS 161, 1897. ret

(777)  Ingen særlig dyd at bekende over for mennesker — Jeg håber at ingen vil få den idé at de fortjener Guds gunst ved at bekende synder eller at det er en særlig dyd at bekende sig for mennesker. I erfaringen må der være den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Kristi kærlighed vil betvinge kødelige tilbøjeligheder. Sandheden bevidner ikke blot selv sin himmelske oprindelse, men viser at den ved Guds Ånds nåde er virkningsfuld når sjælen renses. (778) Herren vil have at vi kommer til ham dagligt, med alle problemer og syndsbekendelser og han kan give os hvile, ved at bære hans åg og byrder. Hans Hellige Ånd vil, med sin nådige påvirkning, fylde sjælen og alle tanker vil underlægges lydighed mod Kristus. — Vidnesbyrd for menigheden 5:648 (1889). ret

(778)  Mennesker skal ikke bekende for faldne mennesker — Det er ingen nedværdigelse for mennesket at bøje sig ned for sin Skaber og bekende sine synder og bede indtrængende om tilgivelse ved en korsfæstet og oprejst Frelsers fortjenester. Det er ædelt at indrømme dine fejl for ham, som du har såret ved overtrædelse og oprør. Det løfter dig op for mennesker og engle; for »den, som ophøjer sig selv skal ydmyges.« ret

(778)  Men han som knæler for faldne mennesker og i bekendelser opåbner sit hjertes skjulte tanker og forestillinger, vanærer sig selv ved at nedværdige sin mandighed og forringer ethvert ædelt instinkt i sin sjæl. . . . Det er denne fornedrende menneskebekendelse til faldne mennesker der virker for meget til den voksende ondskab, som besmitter verden og fører den til endelig ødelæggelse. — Vidnesbyrd for menigheden 5:638, 639 (1889). ret

(778)  Åbenlys bekendelse af skjulte synder sår ondskabens frø — Jeg er blevet vist at mange, mange bekendelser aldrig burde være talt i menneskers påhør; for resultatet er det som begrænsede væseners afgrænsede dømmekraft ikke regner med. Ondskabens frø er spredt i deres hjerter og sind som hører og når de er under fristelse, vil disse frø spire op og bære frugt og den samme sørgelige erfaring vil gentage sig. Kan du tænke dig, de fristede menneskers synder kan ikke være så frygtelige; for gjorde ikke dem som bekender sig, kristne med en lang erfaring, ikke netop disse ting? Således vil åben bekendelse i menigheden af disse skjulte synder vise sig at være mere en smag af død end af liv. — Vidnesbyrd for menigheden 5:645 (1889). ret

(779)   (779) Afsløres hemmeligheder adskilles en sjæl fra Gud — Jeg så at der hvor snaksaglige søstre samles var Satan som regel til stede; for der kan han finde arbejde. Han står ved siden af for at opildne sindet og få det mest mulige ud af det han vinder. Han ved at al denne snak og sladren og afsløren af hemmeligheder og den slags udbredelse, adskiller sjælen fra Gud. Det er dødeligt for åndelighed og stille religiøs påvirkning. ret

(779)  Søster ____ synder meget med sin tunge. Hun burde ved sine ord give en god påvirkning, men hun taler ofte på må og få. Nogle gange kommer hendes ord på en anden måde, uden at de kan bære. Nogle gange lugter det. Så er det sagt forkert. Det var ikke hensigten at fremstille det forkert, men vanen med at tale meget og tale om formålsløse ting er så gammel at hun er blevet ligeglad og hensynsløs med sine ord og ofte ved ikke hvad hun siger. Dette ødelægger enhver indflydelse af godt hun kunne give af. Det er på tide at der bliver en hel fornyelse i dette. Hendes selskab blev ikke værdsat som det kunne dersom hun ikke havde givet efter for denne syndige snak. — Vidnesbyrd for menigheden 2:185, 186 (1868). ret

(779)  Udgyde trængsler i menneskers ører — Til tider fylder vi vore bekymringer i menneskelige ører og fortæller dem, der ikke kan hjælpe os, om alle vore trængsler og betror os ikke til Jesus, som kan forvandle sorgens sti til glædens og fredens vej. — The Signs of the Times, 17. marts, 1887, par. 4. (HC 97.) ret

(779)  Pas på mennesker der ikke kender Gud — Jesus blev ved med at belære sine disciple og sagde: "Vogt jer for menneskene!" De skulle ikke have ubetinget tillid til dem, der ikke kendte Gud, eller tage dem med på råd, for dette ville være til hjælp for Satans medarbejdere. Menneskers påfund modarbejder ofte Guds planer. De, som opbygger Herrens tempel, skal bygge i overensstemmelse med det forbillede, som blev vist på bjerget: Guds forbillede. Det er til vanære for Gud og et forræderi mod evangeliet, hvis hans (780) tjenere stoler på råd fra mennesker, som ikke handler efter Åndens ledelse. Verdens visdom er dårskab for Gud. De, som sætter deres lid til den, vil ganske sikkert fare vild. — Den store mester, 237 (1898). ret

(780)  Forråde ikke tillid eller en hellig betroelse — Der vil komme en krise i alle vore institutioner. Indflydelser vil arbejde imod dem, både fra troende og ikke-troende. Nu må tilliden eller den hellige betroelse ikke bedrages for at gavne og ophøje selvet. Vi bør hele tiden vogte vore liv med nidkær omhu, så vi ikke efterlader verden det forkerte indtryk. Sig det, gør det: "Jeg er en kristen. Jeg kan ikke handle efter verdens leveregler. Jeg må elske Gud højest og min næste som mig selv. Jeg kan ikke indgå i eller medvirke til noget arrangement, som på mindste måde vil støde sammen med min brugbarhed, eller svække min indflydelse, eller ødelægge nogens tillid til Guds redskaber." — Vidnesbyrd for menigheden 5:479 (1889). ret

næste kapitel