Kap. 89—Positiv indflydelse på sindet

(797)  (797) Taknemmelighed fremmer helbredet — Intet bidrager mere til at forfremme legemlig og sjælelig sundhed end dette at være taknemmelig. Det er en afgjort pligt at bekæmpe tungsind, utilfredse tanker og følelser lige så meget en pligt som det at bede. — I den store Læges fodspor, 251 (1905). ret

(797)  Sidde inde med mentale og fysiske evner. – Hvor naturligt er det ikke at vi ejer os selv helt og fuldt?! Men det inspirerede ord erklærer: ”Og at I ikke tilhører jer selv? . . . I er jo købt og prisen betalt.” (1 Korinterne 6,19. 20) . . . . I vort forhold til medmennesker er vi i besiddelse af mentale og fysiske evner. I vort forhold til Gud er vi indlånere og forvaltere af Hans nåde.—brev 44, 1900. (HC 40.) ret

(797)  Målet at nå enhedens tilstand — Det er Guds vilje, at der skal råde enhed og broderkærlighed blandt hans folk. Lige før sin korsfæstelse bad Kristus om, at hans disciple måtte være eet, ligesom han var eet med Faderen, for at verden måtte tro, at Gud havde sendt ham. Denne gribende og vidunderlige bøn gælder til alle tider, også vor tid, for han sagde: "Ikke alene for disse beder jeg, men også for dem, som ved deres ord kommer til tro på mig." Joh. 17, 20. ret

(798)  (798) Vi bør stadig bestræbe os på at opnå denne enhed uden at opgive et eneste af sandhedens principper. Dette er tegnet på, at vi er Kristi disciple. Jesus sagde: "Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed." Joh. 13, 35. Apostlen Peter giver menigheden denne formaning: "Vær alle enssindede, medfølende, kærlige imod brødrene, barmhjertige, ydmyge." 1. Pet. 3, 8. — Partriarker og profeter, 266 (1890). ret

(798)  Få det gode ud af det hele. – I har alle set på bundfarven af den skønne hvide lilje. Hvor ængstelige har vi ikke været, og hvor meget har vi ikke ønsket og arbejdet for at vi kan få den blomsterbund. Uanset hvor meget overfladisk snavs, løsrevne stykker og skidt der er omkring det, ødelægger det dog ikke dit ønske for liljen. Vi undres over hvordan liljen kan være så skøn og hvis der er så meget snavs. ret

(798)  Nuvel, der er en stamme der slår ned på det gyldne sand neden under og ikke samler andet end det reneste polm, og giver liljen føde indtil den udvikler sig til de rene pletfrie blomster, sådan som vi ser det. Bør dette ikke lære os en lektie? Det burde det gøre. Det viser at selvom der er synd over omkring os, bør vi ikke nærme os den. Tal ikke om den synd og ondskab som er i verden, men ophøj dine tanker og tal om din Frelser. Når du ser synden omkring dig, gør det dig meget mere glad at Han er din Frelser og vi er Hans børn. ret

(798)  Skal vi da se på synden omkring os og dvæle ved den mørke side? Du kan ikke kurere det; tal da om noget som er højere, bedre og mere ædelt. Tal om de ting som vil efterlade et godt indtryk i sindet, og det vil opløfte enhver sjæl op fra denne syndighed til lyset deroppe. — MS 7, 1888. ret

(798)  Tæller ens velsignelser — Hvis alle de spildte kræfter blev brugt et stort formål – Guds nådes rige gaver i dette liv – hvilket vidnesbyrd kunne vi da ikke hænge op i erindringsrummene, og tælle Guds (799) Guds barmhjertigheder og glæder! . . . . Så vil vi få vanen til et blivende princip, at opsamle åndelige rigdomme lige så alvorligt og vedholdende som verdslige ancienniterende arbejde efter jordiske og timelige ting. ret

(799)  Du kan godt være utilfreds med den nuværende forsyning, skønt Herren har en himmel af velsignelser og en skatkammer af gode og nådige ting til at dække sjælens behov. I dag mangler vi mere nåde, i dag mangler vi en fornyelse af Guds kærlighed og tegn på Hans godhed, og vi vil ikke holde disse ting gode ting og himmelske rigdomme tilbage for den, der søge oprigtigt.—MS 22, 1889. (HC 188.) ret

(799)  Tilbage i tilsvarende gaver — Hver tjener har noget han har fået betroet, hvilket han er ansvarlig for; og de forskellige betroelser er målt efter vore forskellige evner. Ved fordelingen af hans gaver, har Gud ikke handlet partisk. Han har uddelt talenter efter hans tjeners bekendte kræfter og han forventer noget tilsvarende tilbage. — Vidnesbyrd for menigheden 2:282 (1869). ret

(799)  Forstå den rette brug af mentale og fysiske evner – Tiden skal bruges skønsomt, alvorligt og under Helligåndens helligelse. Vi skal forstå præcis hvad er rigtigt og hvad er forkert at gøre med vor ejendom og med mentale og fysiske evner. Gud har et udtrykkeligt ejerskab over alle de kræfter Han har betroet ethvert menneske. Ved Sin egen visdom har han perioder hvor menneskene bruger alle Guds gaver. Han vil velsigne den rette brug af alle de kræfter der lægges i det, til Hans navns ære. ret

(799)  Talens, hukommelsens og ejendommens talenter – skal alt sammen samles sammen til Guds ære, til fremme af Hans rige. Gud har overladt Sine goder til vor varetægt, når Han ikke er der. Enhver forvalter har sit eget særlige arbejde at gøre, for at fremme Guds rige. Ikke én bliver undskyldt.—brev 44, 1900. (HC 40.) ret

(800)   (800) Gud giver talenter, mennesket opelsker sindet — Vi skal opelske de talenter Gud har givet os. De er Hans gaver og skal bruges i deres rette forhold til hinanden, så at det går op i en højere helhed. Gud giver sindets talenter og kræfter; mennesket danner karakteren. Sindet er Herrens have, og mennesket må opdyrke det alvorligt, for at forme en karakter efter guddommelig lignelse. — brev 73, 1899. (HC 106) ret

(800)  Manglende evner kommer af inaktivitet — Mange, som vægrer sig ved at udføre kristeligt arbejde, undskylder sig med, at de ikke er dygtige nok. Men skabte Gud dem så udygtige? Nej, og atter nej. Denne udygtighed skyldes deres egen uvirksomhed og deres eget valg. I deres egen karakter erfarer de allerede følgen af dommen: "Tag nu den talent fra ham." ret

(800)  Den stadige misbrug af deres talenter vil resultere i, at Helligånden, deres eneste lys, vil udslukkes for dem. Dommen: "Kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor" (Matt 25,30) sætter Himmelens stempel på det valg, som de selv har gjort for evigheden. — Kristi lignelser, 387 (1900). ret

(800)  At være en blanding af guddommelige elementer — Det er Guds plan at være enhed i forskelligheden. Blandt Kristi efterfølgere skal der være en opblanding af diverse elementer, den ene afpasses den anden, og enhver skal gøre sit særlige arbejde for Gud. Hver enkelt har sin plads at udfylde i den store plan, at frembære mærket for Kristi billede. . . . . Den ene er egnet til at gøre et bestemt arbejde, medens den anden har et andet arbejde som skal tage op, og andre har endnu andre linjer; men enhver skal supplere de andre. Guds Ånd, der virker i og gennem de forskellige elementer, vil skabe harmoni i arbejdet. . . . Der skal kun være en ånd – Hans Ånd som er uendelig i visdom, og i hvem alle de forskellige elementer mødes i skønhed, uforlignelig enhed.—brev 78, 1894. (HC 169.) ret

(801)   (801) Hjertet er åbenbaret i karakteren — Uanset hvilket hjerte der vil åbenbares i karakteren, så vil det få indflydelse på alle som vi omgås. Vore ord, vore handlinger, er en smag af liv eller af død til død. Og i dommen skal vi stå ansigt til ansigt med dem, som vi kunne have hjulpet hen på rette og sikre stier, ved give ord og råd om en daglig forbindelse med Gud og en levende, og blivende interesse for deres sjæles frelse. — Und MS 73. (HC 241.) ret

(801)  Elektrisk kraft på andre menneskesind (råd til en dorsk mand) — Du burde opelske en ernergisk karakter, for eksempel et energisk menneske er vidtfavnende og indbyder til efterligning. Han virker til at have en elektrisk påvirkning på andre menneskesind. I vor verden er der få alvorlige mennesker. Forhindringer og barrierer vil møde enhver, der arbejder for Gud. Men mennesker må have drivkraften i sig. Den energiske, alvorlige arbejdsmand vil ikke lade sin vej hegne op. Han vil tvinge barriererne ned. Du behøver en stadig, ensartet og uopgivende energi. Du må disciplinere dig selv. Vend fuldstændig om. Læg anstrengelserne i tingene og overvind alle barnagtige følelser. Du har lidt for meget af selvmedlidenhed. Du bør være besluttet på at livet ikke skal bruges på at arbejde for sjov. Du bør bestemme dig for at udrettet noget og gøre det. Du har nogle gode beslutninger. Du skal altid gøre noget, men du kommer ikke til det og får det gjort. Mange af dine gøremål er mere snak end handling. Du vil få det meget bedre om du havde meget mere energi og udrettet noget på trods af forhindringer.—brev 33, 1886. ret

(801)  Guds kærlighed kan ikke defineres — Kristi kærlighed er en guldkæde som binder begrænsede, mennesker som tror på Jesus Kristus til den ubegrænsede Gud. Den kærlighed som Herren har for Sine børn overgår kundskab. Ingen videnskab kan definere eller forklare det. Ingen menneskevisdom kan favne det. (802) Jo mere vi mærker indflydelsen af denne kærlighed, des mere sagtmodige og ydmyge skal vi være. — brev 43, 1896. (S.D.A. Bibel kommentar 5:1141.) ret

(802)  Religion former hele mennesket — Virkelig religion har sit sæde i hjertet; og der er den et blivende princip, der former ydre opførsel, indtil hele mennesket er tilpasset til Kristi billede; også de tanker som underlægges Kristi sindelag. Hvis det blivende princip ikke er i hjertet, vil sindet formes efter Satans sinds bedragende lignelse, udvirke hans vilje til sjælens fordærv. Den atmosfære som omgiver sådanne sjæle er skadelig for alle omkring dem, hvad enten de er troende eller ikke-troende. — brev 8, 1891. ret

(802)  Kendskab til naturen bringer sundhed til krop, sind og sjæl — Naturens sager er Guds velsignelse, tilvejebragt for at tilføje legemet, sind og sjæl sundhed. De er givet for det gode, for at holde sagerne gode og til de syge for at de må få det godt. Sammen med vandbehandling, er de bedre helbredende end alverdens medikamenter. — Vidnesbyrd for menigheden 7:76 (1902). ret

(802)  Lydighed afføder hvile — Der vil være fred, en stadig fred, der flyder til sjælen, efter den hvile som er i underdanigheden mod Jesus. Hvilen findes i lydighed mod Guds vilje. Den discipel der træder i Genløserens sagtmodige og ydmyge fodspor, finder en hvile, som verden ikke kan give og som verden ikke kan tage bort. ” Hvis sind er fast, som vogter på fred, thi det stoler på dig.” (Es. 26,3) — brev 6, 1893. (HC 98.) ret

(802)  Sagtmodighed fører til fred — Sindets ydmyghed og sagtmodighed, som altid har karakteriseret Guds guddommelige Søns liv, som hans sande efterfølgere er i besiddelse af, bibringer tilfredshed, fred og lykke, som ophøjer dem over det kunstige livs slaveri.—The Health Reformer, December, 1871. (HC 98.) ret

(803)   (803) Tilgivelse betyder sjælshvile — Hvad er den udlovede hvile? Det er den gode samvittighed at Gud er sand, at Han aldrig skuffer en, som kommer til ham. Hans tilgivelse er fyldestgørende og gratis, og Hans accept betyder hvile for sjælen, hvile i Hans kærlighed.—The Review and Herald, 25. april, 1899. (HC 97.) ret

(803)  Hvile er følgen af selvovergivelse — Der findes hvile når al selvretfærdighed, alle ræsonnementer fra et selvisk standpunkt lægges bort. Fuldstændig selvovergivelse, en accept af hans metoder, er hemmeligheden i fuldkommen hvile i Hans kærlighed. . . . . Gør præcis det som han har fortalt dig at gøre og vær sikker på at Gud vil gøre alt som han har sagt Han vil gøre. . . . Er du kommet til ham, fralagt dig alle dine erstatninger, al din vantro, al din selvretfærdighed? Kom præcis som du er, svag, hjælpeløs og parat til at dø. — The Review and Herald, 25. april, 1899. (HC 97.) ret

(803)  Vitale interesser er i din varetægt — Husk at fristelse ikke er synd. Husk på at uanset hvor prøvende de omstændigheder er som mennesker kan komme i, kan intet virkelig svække sjælen så meget som når han ikke giver efter for fristelse, men fastholder sin egen renhed. De mest vitale interesser er i hver jeres varetægt. Ingen kan ødelægge uden dit samtykke. Alle sataniske legioner kan ikke skade dig, med mindre du åbner din sjæl op for Satans kunstgreb og pile. Din ruin kan aldrig finde sted før du vil indvilge i det. Hvis du ikke har en sindets besmittelse i dig selv, kan al den omgivende besmittelse ikke inficere eller besmitte dig. — brev 14, 1885. (HC 94.) ret

(803)  Kontroller følelserne — Vi fryder os i håbet, ikke i følelser. I håbet om Guds herlighed ved vi at trængsler tilvirker tålmodighed og et erfaringsmæssigt håb. Hvad betyder dette? Hvis vi ikke føler det som vi har brug for at føle, bliver vi så ikke utålmodige, og siger de ord som viser at vi har Satans egenskaber? Vi kan ikke tillade os at sige overilede ord eller uvenlige ord, fordi vi er direkte for himmelske intelligensvæseners øjesyn og (804) vi kæmper kampen medens hele universet ser på os; og hvordan sårer det Guds hjerte når vi fornægter Ham på nogen måde! Korsfæstelsens mærker i Kristi hænder viser at Han har indgraveret os, i Sine håndflader. — MS 16, 1894. ret

(804)  Opmuntring genopretter legeme og sjæl. – Fortæl de lidende om en medfølende Frelser. . . Han ser med medfølelse på dem som betragter deres sag som håbløs. Når sjælen er fyldt med frygt og rædsel, kan sindet ikke se den ømme og medfølende Kristus. Vore sanatorier skal være et agentur for at bringe sjæl og hvile til fortrængte menneskesind. ret

(804)  Hvis du kan indgyde en håbefuld og frelsende tro og hos den modløse, vil tilfredshed og glæde gå i stedet for modløshed og uro. Der kan udføres forunderlige forandringer i deres fysiske tilstand. Kristus vil genoprette både legeme og sjæl, og erkende Sin medfølenhed og kærlighed, vil de hvile i Ham. Han er den klare og gryende stjerne, der skinner ud i moralsk mørke i denne syndige og fordærvede verden. Han er verdens lys, og alle som giver deres hjerter til Ham vil finde fred, hvile og glæde. — brev 115, 1905. (.) ret

(804)  Den kristne er ikke passiv men aktiv — En sund, voksende kristen vil ikke være passiv modtager blandt sine fæller. Han må give såvel som modtage. Vore nådegaver øges ved anvendelse. Et kristent samfund vil skaffe os rent luft at indånde, og indånder vi det bliver vi aktive. Det kristne arbejde bliver udrettet, vi giver vor forståelse, opmuntring og belæring til dem om behøver det, den selvbeherskelse, kærlighed, tålmodighed og overbærenhed som er nødvendig, udøvet i kristens arbejde, vil skabe lydighed, håb og kærlighed til Gud hos os selv. . . . ret

(804)  Det er nødvendigt for åndelige muskler og styrke at sjælen opøves. Arbejdet må gøres ved at udnytte den åndelige aktivitet i anledninger til at gøre (805) godt. . . . Jo mere trofast udfører kristne pligter, des mere sund vil han blive. - brev 1, 1882. (HC 260.) ret

(805)  Social kraft skal udnyttes — Det er ved menneskers indbyrdes omgang, at kristendommen kommer i berøring med verden. Enhver mand og kvinde, som har modtaget det guddommelige lys, må lade lyset skinne på deres mørke sti, som ikke kender den rette vej. Selskabelig indflydelse, helliget ved Kristi Ånd, må benyttes til at bringe sjæle til Frelseren. Kristus må ikke skjules i hjertet som en attråværdig, herlig og yndig skat, som ejeren alene skal glæde sig ved; vi må have Kristus i os, som en kilde af vand, der udvælder til evigt liv og vederkvæger alle, der kommer i berøring med os. — I den store Læges fodspor, 504 (1905). ret

(805)  Muligheden i kristendommen — Mangen mand i jævne kår passer tålmodigt sit daglige arbejde uden at ane, at han er i besiddelse af evner, som, hvis de kom til udfoldelse, ville hæve ham op i plan med verdens højest ærede mænd. Der kræves berøring af en duelig hånd til at vække disse slumrende evner. Det var denne slags mennesker, som Jesus valgte til medarbejdere, og han gav dem det fortrin frem for andre at være sammen med ham. Aldrig har denne verdens store haft en sådan lærer. Da disciplene havde modtaget Frelserens oplæring, var de ikke mere uvidende eller uoplyste. De var kommet til at ligne ham i sind og væsen, og andre mennesker kendte på dem, at de havde været sammen med Jesus. — Den store mester, 161 (1898). ret

(805)  Behov for sigte og mål — Hav et formål i livet, så længe du lever. Indsamle solskin i stedet for skyer. Søg at være en frisk og smuk blomst i Guds have, sprede vellugt til alle omkring dig. Gør du dette, vil du ikke dø et spor hurtigere; men du vil visselig afkorte dine ulykkelige dage med beklagelser, hvor du (806) ikke gør din smerte og lidelse til samtaleemnet. — The Health Reformer, juni, 1871. ret

(806)  Have et mål i livet gør een rigtig lykkelig. — Dem som lever for et mål, at ville hjælpe og velsigne deres medmennesker, og ære og forherlige deres Genløser, er virkelig lykkelige på jorden, medens det menneske der er hvileløs, misfornøjet, og for det ene og prøver det andet, håber på at finde lykke, beklager sig altid over skuffelser. Han vil altid mangle noget, aldrig blive tilfreds, fordi han lever for sig selv alene. Lad det være dit mål at gøre godt, at gøre trofast din del i livet.— brev 17, 1872. (HC 242.) ret

(806)  Strække enhver nerve — Vi må udstrække alle åndelige nerver og muskler . . . Gud. . . ønsker ikke at du skal forblive nyomvendt. Han ønsker at du skal nå det alle højeste trin på stien, og så gå fra det ind i vor herre og Frelser Jesu Kristi rige. — MS 8, 1899. (HC 217.) ret

næste kapitel