Kap. 9 - Sindet, fæstningen

(72)  Kroppens hovedkapital. - Hvert legemsorgan er gjort for at tjene sindet. Sindet er det vigtigste for legemet. - vidnesbyrd. bd. 3 136 (1872). ret

(72)  Sindet styrer hele mennesket. Alle vore handlinger, gode eller dårlige har deres kilde fra sindet. Det er sindet som tilbeder Gud og allierer os med himmelske væsener. Dog bruger mange hele deres liv uden at få forstand på skrinet (juvelæsken) som indeholder denne rigdom. - SpTEd 33, 11. maj, 1896. (FE 426.) ret

(72)  Hjernen styrer kroppen. - Der er mange invalider i dag som altid vil forblive sådan fordi de ikke er overbevist om at deres erfaring ikke er til at stole på. Hjernen er legemets kapital, sædet for alle nervekræfter og al mental handling. Nerverne går ud fra hjernen til at styre legemet. Ved hjernenerverne, overføres de mentale indtryk til alle legemets nerver som telegraftråde; og de styrer den livsvigtige bevægelse i enhver del af organismen. Alle bevægelsesorganer styres af de meddelelser de får fra hjernen. - vidnesbyrd. bd. 3 69 (1872). ret

(73)  (73) Hjernens nerver, der har forbindelse med hele organismen, er det eneste middel, gennem hvilket Herren kan meddele sig til et menneske og påvirke dets inderste liv. - vidnesbyrd. bd. 2 347 (1870). ret

(73)  Satan slår på de ømme sider. [Se kapitel 35, "Indflydelse af sanserne."] - Satan kommer til mennesket med sine fristelser som en lysets engel, på samme måde som han kom til Kristus. Han har arbejdet på at bringe mennesket i en tilstand af fysisk og moralsk svaghed, så at han kan overvælde det med sine fristelser, og så triumfere over dets ødelæggelse. Og han har haft heldet med sig i at friste mennesket til at følge sin appetit uden at bekymre sig om, hvad resultat, det gav. Han ved godt, at det er umuligt for mennesket at opfylde sine forpligtelser over for Gud og sine medmennesker, når det svækker de evner og kræfter, Gud har givet det. Hjernen er legemets hovedstad. Hvis opfattelsesevnerne bliver sløvet ved eller anden slags umådehold, vil det ikke være muligt at fatte de evige ting. - RH, 8. sept., 1874. (MYP 236.) ret

(73)  Vanernes tyranni. - Sindets styrke eller svaghed har umådelig meget at gøre med hensyn til vor brugbarhed i denne verden og vor endelige frelse. Den uvidenhed, der har gjort sig gældende med hensyn til Guds lovs forhold til vor fysiske natur, er beklagelsesværdig. Umådeholdenhed af enhver art er en krænkelse af vort væsens love. Sløvhed hersker i en forfærdende udstrækning. Synd gøres tiltrækkende ved det lysskær som satan kaster over den, og det glæder ham, når han kan holde den kristne verden i dens daglige vaner under det tyranni, som sæd og skik medfører, ligesom hedningerne, og tillade lysterne at beherske den. - RH, 8. sept., 1874. (MYP 237.) ret

(73)  Pas på den lille fæstning. - Alle bør se det nødvendige at holde den moralske natur i tømme, ved at hele tiden være på vagt. Ligesom trofaste vagtfolk, bør de vogte sjælens lille fæstning, aldrig føle at de slækker på årvågenhed et øjeblik. - SpTPH 65, 1879. (CH 411.) ret

(74)  (74) Det veloptrænede tankesind, vakler ikke. - Sindet må oplæres gennem daglige prøvelser til troskabens vane, til en sans for rigtighedens og pligtens lod frem for tilbøjeligheder og behag. Mennesker oplært til dette svajer ikke mellem ret og forkert, som sivrør svajer i vinden; men så snart de kommer til sagerne, ser de med det samme det princip det medfører og de vælger instinktivt det rigtige uden diskussion. De er loyale fordi de har oplært sig selv til trofasthedens og sandhedens vane. - vidnesbyrd. bd. 3 22 (1872). ret

(74)  Den ubevogtede lille fæstning. - Vi forvandles ved beskuelse. Til trods for at vi er skabt i Guds billede, kan vi lære sindet op til at nyde det vi engang afskyede. Når vi glemmer at våge og bede og når vi undlader at holde vagt ved sindets fæstningsværker, vil vi blive et let bytte for syndes magt. Vort tankeliv bliver fornedret og vi har ikke noget værn mod forfaldet så længe vi tillader menneskenaturens stærke lidenskaber at slavebinde forstandens og samvittighedens kræfter. Vi må hele tiden føre krig mod vor syndige natur. Gud vil hjælpe os og løfte os op ved sin nåde. Han vil stadig søge at vende vort sind opad og lære os at tænke på rene og hellige ting. - vidnesbyrd. bd. 2 479 (1870). ret

(74)  Problemernes kilde til liv eller død. - "Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til." (Kol. 3,2) Hjertet er menneskets borg. Derfra udgår liv eller død. Før hjertet er renset, er et menneske uskikket til at have del i helliges samfund. Mon ikke hjerteransageren ved, hvem der dvæler i synd, ubekymrede om deres sjæle? Har der ikke været et vidne til de mest lønlige ting i enhvers liv? ret

(74)  Jeg blev nødsaget til at høre på de ord, der blev sagt af nogle mænd til kvinder og piger - smigrende ord, som ville bedrage og dåre. Satan benytter alle disse midler til at ødelægge sjæle. Nogle af jer har således måske været hans redskaber og i så fald kommer I til at møde disse ting i dommen. (75) Engelen sagde om denne klasse mennesker: "Deres hjerter har aldrig været overgivet til Gud. Kristus er ikke i dem. Sandheden er ikke der. Dens plads er optaget af synd, bedrag og falskhed. Guds ord bliver ikke troet og efterlevet." - vidnesbyrd. bd. 5 536, 537 (1889). ret

(75)  Magelig, selveftergivenhed, sikkerhed - forræderne inden for murerne. - Israelitterne blev fristet til at synde på et tidspunkt, hvor de havde fred og ro udadtil. De havde ikke til stadighed Gud i tanke, men forsømte at bede og stolede på sig selv. I deres tryghed og selvsikkerhed glemte de at bevogte sjælens fæstning, og onde tanker sneg sig derind. Principfasthedens fæstning blev stormet af forrædere inden for murene, og det var disse, der forrådte Israel til Satan. ret

(75)  Han forsøger stadig at ruinere sjælen på denne måde. Inden en kristen begår en åbenlys synd, har det onde gæret i hjertet i lang tid, uden at andre har været klar over det. Sindet er ikke fyldt med renhed og hellighed i det ene øjeblik og med fordærvelige og forbryderiske tanker i det næste. Det tager tid at gøre et menneske, som er skabt i Guds billede, dyrisk og djævelsk. Vi præges af det, vi beskæftiger os med. Ved at dvæle ved urene tanker kan et menneske påvirke sit sind i en sådan grad, at det kommer til at elske synden, som det en gang hadede. - PP 234 (1890). ret

(75)  Tobak lammer følelserne. - Uanset i hvilken form tobakken bruges så virker det på kroppens natur. Den er en langsom gift. Den påvirker hjernen og lammer følelserne, så at sindet ikke klart kan se de åndelige ting, især på de sandheder ville kunne rette på dets tilsmudsende indflydelse. ret

(75)  Dem som bruger tobak i nogen form er ikke klar når han er over for Gud. Med en så smudsig skik er det umulig for dem at forherlige Gud i deres legemer og ånd, som er Hans. Og medens de bruger langsomme og effektive gifte, ruinerer de deres sundhed, og fornedrer sindets evner, kan Gud ikke give sit bifald til dem. Han kan være dem nådig (76) når de føjer sig i denne skadelige levevane uden at de kender til den skade det gør på dem, men når sagen er lagt frem for dem i dets sande lys, så er de skyldig over for Gud, hvis de fortsætter med at føje denne store appetit. - 4SG 126 (1864). ret

(76)  Slaver af alkohol og narkotika. - Fra alle sider søger Satan at lokke de unge ind på fortabelsens vej, og kan han bare få sat deres fødder på denne vej, så jager han dem frem på deres nedadgående kurs og fører dem fra den ene udsvævelse til den anden, indtil hans bytte mister sin ømme samvittighed og ikke mere har gudsfrygt for øje. De viser mindre og mindre selvbeherskelse. De bliver hengivne til vin og spiritus, tobak og opium, og går fra den ene nedværdigelse til den anden. De er slaver af appetitten. Gode råd, som de før lyttede til, lærer de at foragte. De påtager sig en vigtig mine og roser sig af frihed, medens de er fordærvelsens trælle. Med frihed mener de slaver af selviskhed, en fordærvet appetit og tøjlesløshed. - ST, 22. juni, 1891. (Hol 269.) ret

(76)  Satans våben. - At føje kødets lyster er krig imod sjælen. Apostlen henvender sig til kristne på den mest eftertrykkelige måde: "Så formaner jeg jer da, brødre! ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres åndelige gudsdyrkelse." (Romerne 12,1). Hvis kroppen er gennemsyret af brændevin og tobakkens smuds, er det ikke helligt og antageligt over for Gud. Satan ved at det ikke er det, og derfor kommer han med sine fristelser til mennesker, på appetittens punkt, så han må gøre dem til trælle for denne tilbøjelighed, og derved virke for deres ruin. - RH, 8. sept., 1874. ret

(76)  Lidenskabens og appetittens afgørende faktor. - Hvis intelligente mænd og kvinder har fået deres moralske kræfter sløvet ved umådehold af en eller anden art, er de i mange af deres vaner kun lidt hævet over hedningerne. (77) Satan drager stadig menneskene fra det frelsende lys til en mode og til skikke, som er i strid med fysisk, åndelig og moralsk sundhed. Den store fjende ved, at hvis begær og lidenskab er fremherskende, bliver legemets sundhed og intelligensens styrke ofret på tilfredsstillelsen af selvet, og mennesket bliver styrtet i en hastig fordærvelse. Hvis en vågen intelligens holder tømmerne, idet den behersker de dyriske drifter og holder dem underkastet de moralske kræfter ved Satan meget godt at hans magt til at overvinde dem med sine fristelser er meget ringe. - RH, 8. sept., 1874. (MYP 237.) ret

(77)  Som det kunne have været. - Hvis forældre for generationer tilbage, havde været faste i deres målsætning, og holdt deres krop i ave og ikke ladet forstanden være slave for dyriske lidenskaber, ville der i denne tidsalder være en anden slags mennesker på jorden. - HL (Part 2) 38, 1865. (2SM 431, 432.) ret

(77)  Sindets valg eller kropslig styring. - Enhver, som er under uddannelse, trænger til at forstå forbindelsen mellem et enkelt og jævnt liv og en udviklet tankegang. Det påhviler enhver af os at afgøre om vort liv skal være behersket af sjælen eller af legemet. Den unge må selv træffe det valg, der skaber hans tilværelse; og der bør ikke spares nogen anstrengelser for at lære ham at forstå, med hvilke kræfter han har at gøre, og hvilken indflydelse det er, som former karakteren og skæbnen. - Ud 204 (1903). ret

(77)  Undervis folk. - Vis folk at det er nødvendigt at modstå fristelsen for at føje appetitten. Her er der mange der fejler. Forklar hvor nøje krop og sind er relateret og viser behov for holde begge i allerbedste tilstand. - Omdelte breve til læger og evangelister, 1910. (CH 543.) ret

næste kapitel