Sind, karakter og personlighed kapitel 91. Fra side 811 | ren side tilbage |
(811) Forfatterens personlige erfaring (811) Lad os aldrig glemme, at selvom vi vandrer i dalen, at Kristus er så meget med os, når vi vandrer i tillid, som om vi er på en bjergtop. Stemmen har sagt til os: ”Vil du ikke rulle din byrde over på Byrdebæreren, Herren Jesus Kristus? Vil du ikke leve på solsiden af korset? Og sige: ’Jeg kender [Ham] som jeg har sat min lid til, og jeg er vis på, at han har magt til at bevare den skat, som blev mig betroet, indtil hin dag.’ ’Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde, idet I når troens mål, jeres sjæles frelse.’ (2. Tim 1,12; 1. Pet.1,8.9). ret (811) Jeg har i virkeligheden haltet under korsets skygge. Det er ikke normalt for mig at blive overbebyrdet og lide så mange depressioner som jeg har (812) gjort de sidste par måneder. Jeg vil ikke spøge med min egen sjæl, og derved spøge med min Frelser. Jeg vil ikke lære andre at Jesus er opstået af graven og Han er steget op til det høje og bo for at gøre mellemkomst for os for sin Fader, hvis jeg ikke fører min lære ud i det praktiske liv og tror på Ham for Hans frelse, kaster min hjælpeløse sjæl på Jesus for Hans nåde, for retfærdighed, og fred og kærlighed. Jeg må stole på Ham uanset forandringerne i min følelsesmæssige omgivelser. Jeg må vise Hans pris som har kaldet mig ”ud af mørket til Hans forunderlige lys” (1 Peter 2:9). Mit hjerte må være standhaftigt i Kristus, min Frelser, beskue Hans kærlighed og fornemme godhed. Jeg må ikke stole på Ham nu og da, men altid, så jeg kan vise resultaterne af at blive i Ham som har købt mig med Sit dyrebare blod. Vi må lære at tro på løfterne, og have en blivende tro så at vi kan tage dem som Guds sikre ord. ret (811) Mange som elsker Gud og som søger at ære Gud frygter at de ikke har ret til at påberåbe sig Hans rige løfter. De vil dvæle ved deres smertelige kampe og det mørke som omgiver deres sti, og derved mister de lyset, fra den kærlighed som Jesus Kristus har spredt over dem, af syne. De mister den store genløsning af syne som er blevet købt til dem for en uendelig pris. Mange står på afstand, som om de var bange for at blot berøre kvasten af Kristi klædning, men Hans elskværdige indbydelse er ligeså omfangsrig for dem, og Han bønfalder: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.” (Matt. 11,28-30). — MS 61, 1894. ret |