Sandheden om engle kapitel 1. Fra side 9ren side   tilbage

Engle og dig—en kort oversigt.

(9)  Forbindelsen mellem den synlige og den usynlige verden, Guds engles tjeneste og de. onde ånders virksomhed omtales tydeligt i Skriften og er uadskilleligt knyttet til menneskenes liv..... ret

(9)  Der eksisterede engle før menneskets skabelse, for "morgenstjernerne jublede til hobe, og alle gudssønner råbte af glæde," Job 38,7.... Englene står på et højere trin end menneskene, for Salmisten siger, at mennesket blev skabt "lidet ringere end englene." Sal. 8,5. ret

(9)  Engles antal og kraft
Skriften giver oplysning om disse himmelske væsners antal, magt og herlighed, deres forbindelse med Guds herredømme og deres forhold til frelsesværket. "Herren har rejst sin trone i himlen, alt er hans kongedømme underlagt." Profeten siger: "I synet hørte jeg røster af mange engle rundt om tronen." I Kongernes Konges audiensværelse står hans engle, som er "vældige i kraft," og som gør, "hvad han bryder," "hans tjenere, som fuldbyrder hans vilje." Sl. 103, 19-21; Åb. 5, 11. ret

(10)  Profeten Daniel så titusind titusinder og tusind tusinder af himmelske sendebud. Apostlen Paulus siger, at der eksisterer engle "i tusindtal." Dan. 7, 10; Hebr. 12, 22. Disse drager ud som Guds sendebud, "som lynglimt at se til" (Ez. 1, 14), så blændende er deres herlighed og så hurtig deres flugt. Den engel, der kom til Frelserens grav, så ud "som lynild," og hans klædning var "hvid som sne." Han fik vagtposterne til at skælve af frygt, og de "blev som døde." Matt. 28, 3. 4. ret

(10)  Da den stolte assyrer Sankerib spottede og hånede Gud og truede Israel med tilintetgørelse, "gik Herrens engel samme nat ud og ihjelslog i assyrernes lejr 185.000 mand." Han "tilintetgjorde alle krigere, høvedsmænd og hærførere" i Sankeribs hær, så assyrerkongen "med spot og spe måtte vende hjem til sit land." 2. Kong. 19,35; 2. Krøn. 32, 21. ret

(10)  Engle hjælper Guds børn
Englene bliver udsendt for at være til hjælp og velsignelse for Guds børn. De blev sendt til Abraham for at overbringe ham løfterne om velsignelse; de blev sendt til Sodomas porte for at redde den retfærdige Lot, da byen var dømt til at opbrændes; de blev sendt til Elias, da han var ved at omkomme af træthed og sult i ørkenen; de blev sendt til Elisa for med deres ildvogne og ildheste at omringe den lille by, hvor han var spærret inde af sine fjender; de blev sendt til Daniel, da han bad om guddommelig visdom ved den hedenske konges hof, og da han var prisgivet løverne; de blev sendt til Peter, da han sad i Herodes' fængsel og ventede på døden; de blev sendt til fangerne i Filippi; til Paulus og hans ledsagere, da de befandt sig på havet en stormvejrsnat; til Kornelius for at gøre hans sind modtageligt for evangeliet; til Peter for at sende ham af sted med frelsens budskab til en ukendt hedning. På denne måde er hellige engle til alle tider kommet Guds børn til hjælp. ret

(11)  Disse løfter om de himmelske engles uophørlige beskyttelse gælder Guds børn, som er udsat for mørkets fyrstes forførende magt og uudslukkelige had, og som kæmper mod alle ondskabens magter. Men denne forsikring er ikke overflødig. Når Gud har lovet sine børn at skænke dem nåde og yde dem beskyttelse, skyldes det, at de må kæmpe mod ondskabens vældige kræfter, som er talrige, hårdnakkede og utrættelige. Og ingen kan føle sig trygge, hvis de er uvidende om eller ligegyldige over for disse kræfters ondskab og magt. ret

(11)  Satan og onde engle
De onde ånder blev fra begyndelsen skabt syndfri, og på det tidspunkt havde de samme natur, kraft og herlighed som de hellige væsner, der er Guds sendebud nu. Men efter at de er faldet i synd, har de sluttet sig sammen for at vanære Gud og gøre menneskene fortræd. De deltog i Satans oprør og blev udstødt af himlen sammen med ham, og lige siden har de stået på hans side i krigen mod Guds styre. Skriften giver oplysning om deres sammenslutning og styreform, den måde, de er inddelt på, deres forstand og snuhed og deres onde anslag imod menneskenes fred og lykke.... ret

(12)  Ingen er i store fare for onde ånders indflydelse, som dem der, på trods af Skrifternes direkte og fyldige vidnesbyrd, fornægter djævelens og hans engles eksistens og virke. Så længe vi ikke kender til deres list, får de næsten ufattelig fordel, mange tager sig af deres påfund, når de selv mener de følger deres egen visdoms diktater. Dette er derfor at vi, eftersom tidens afslutning nærmer sig, når Satan arbejder med stor kraft for at bedrage og udslette, så spreder han den forståelse, at han ikke eksisterer. Det er hans politik at skjule sig selv og hans måde at arbejde på. . . . ret

(12)  Det er fordi han maskerede sig selv så dygtigt, at der blev spurgt vidt og bredt: ”Eksisterer et sådant væsen virkelig?” Det beviser hans succes at teorier lyver mod Skrifternes tydelige vidnesbyrd, vil antages generelt i den religiøse verden. Og det er fordi Satan hurtig kontrollerer deres tanker, som ikke er klar over hans indflydelse, at Guds Ord giver os så mange eksempler på hans ondartede værk, der afslører hans skjulte kræfter for os, og derved bliver vi på vagt mod hans overfald. ret

(12)  Kristi efterfølgere er sikrede
Satans og hans hærs kraft og ondsind må forurolige os, hvis vi ikke kan finde ly og udfrielse hos vor Genløsers overlegne kraft. Vi må nøje sikre vore huse med lås og slå for at beskytte vore ejendomme og vore liv fra onde mennesker; men vi tænker sjældent på onde engle som hele tiden søger efter adgang til os, og imod de angreb vi får, hvor vi i egen kraft ikke kan forsvare os. Hvis de fik lov, kan de distrahere vore tanker, bringe uorden og plage vore kroppe, ødelægge vore ejendomme og vore liv. Deres eneste glæder er elendighed og udslettelse. ret

(13)  De mennesker, som kæmper imod Guds krav og giver efter for Satans fristelser så længe, at Gud overlader dem i de onde ånders vold, befinder sig i en frygtelig stilling. På den anden side er de, del" følger Kristus, altid trygge i hans varetægt. Disse bliver beskyttet af vældige engle, som udsendes fra himlen. Den onde kan ikke trænge forbi den vagt, som Gud har sat omkring sit folk..—Den Store Strid - 511-513, 516, 517. ret

næste kapitel