| Sandheden om engle kapitel 20. Fra side 261 | ren side tilbage |
(261) Gode og onde engle vil vise sig (261) Satan vil bruge alle anledninger til at lokke mennesker væk fra deres alliance med Gud. Han og hans onde engle ser er med ham, vil vise sig på jorden som mennesker, der prøver at bedrage. Guds engle vi også vise sig som mennesker, og vil gore alt i deres magt for at forpurre fjendens hensigter. Vi har en andel at gøre i dette. — Frigivede Manuskripter 8:399. ret (261) Satan mønstrer alle sine styrker til angreb i den sidste store strid, og udholdenheden hos Kristi disciple bliver prøvet til det yderste. Sommetider ser det ud som om de må give op. Men et bønnens ord til Herren Jesus flyver som en pil til Guds trone. Guds engle bliver sendt ind i striden, og strømmen bliver vendt. —In Heavenly Places, 297. ret (262) Herren vil gøre lige så store ting for dem, der står fast på rettens side i den sidste tid af jordens historie,... Vældige engle beskytter dem. —Profeter og Konger, 513. ret (262) Onde engles arbejde gennem spiritisme (262) Spiritismen er bedragets mesterstykke. Det er Satans mest succesrige og fascinerende bedrag — Noget som fanger deres forståelse, som har lagt deres elskede i graven. Onde engle kommer i form af de elskede, og fortæller om hændelser i deres liv, og gør ting som de gjorde medens de levede. På denne måde får de folk til at tro at deres døde venner er engle, der svæver over dem og taler med dem. Disse onde engle som giver sig ud for at være bortgåede venner, betragtes som en vis form for afgudsdyrkelse, og for mange mange har deres ord større tyngde end Guds ord.—Signs of the Times, 26.august, 1889. ret (262) Forud for Herrens komme vil "Satans kraft, med al løgnens magt og tegn og undere, og med al uretfærdighedens forførelse," blive åbenbaret. Og apostlen Johannes, der beskriver den undergørende kraft, som vil vise sig i de sidste tider, erklærer: "Det (dyret) gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for menneskenes øjne. Og det forfører dem, der bor på jorden, ved de tegn, som det fik magt til at gøre." Det er ikke blot bedrag, der her omtales og forudsiges! Mennesker lader sig bedrage ved de undere, som Satans medhjælpere har magt til at udføre, og ikke af dem, som de giver sig ud for at gøre. — Den Store Strid, 391. ret (263) Satan er en listig fjende. Og det er ikke vanskeligt for onde engle at både repræsentere hellige og syndere, som er døde, og gøre disse fremstillinger synlige for menneskeøjne. Disse manifestationer vil være hyppige, og udvikle en mere forbløffende karakter vil vise sig, idet vi nærmer os tidens afslutning.—Review and Herald, 1.april, 1875. ret (263) He [Satan] Han har magt til at fremstille ligesom et billede af de afdøde venner for mennesker. Ligheden er fuldkommen. De kendte træk, ordene og tonefaldet gengives helt nøjagtig..... ret (263) Mange vil komme til at stå over for djævelske ånder, der giver sig ud for at være elskede venner eller slægtninge og forkynder de allerfarligste kætterier. Disse ånder vil appellere til vor inderligste deltagelse og vil udføre undere for at støtte deres påstande. Vi må være forberedt på at modstå dem med Bibelens sandheder: At de døde intet ved, og at de, som viser sig på denne måde, er onde ånder. ret (263) Vi står lige foran "prøvelsens stund, som skal komme over hele jorden for at prøve dem, der bor på jorden." Åb. 3,10. Alle, hvis tro ikke er fast grundfæstet i Guds ord, vil lade sig bedrage og overvindes. — Den Store Strid, 391, 396. ret (264) De meddelelser, man får fra ånderne, vil erklære, at Gud har sendt dem for at overbevise dem, der forkaster søndagen, om deres vildfarelse, og de hævder, at landets love bør adlydes lige så vel som Guds lov. De vil beklage den store ondskab i verden og støtte de religiøse lederes vidnesbyrd om, at den moralske nedgang skyldes vanhelligelsen af søndagen. Det vil fremkalde stor vrede imod alle dem, som nægter at anerkende rigtigheden af deres vidnesbyrd. .— Den Store Strid, 591. ret (264) Mirakler i endens tid (264) Vi behøver ikke at blive bedraget. Snart vil der finde underfulde foreteelser sted i tæt kontakt med Satan. Guds ord erklærer at Satan vil udføre mirakler. Han vil gøre folk syge, og vil så plutselig fjerne sin sataniske makt fra dem. De vil så bli betraktet som helbredet. Disse gerninger med tilsynelatende helbredelse vil bli en prøve for syvendedagsadventistene. Mange som har hatt stort lys, vil la være at vandre i lyset, fordi de ikke er blitt ett med Kristus.—Udvalgte Budskaber 2:53. ret (265) Nogle vil være fristede til at tage imod disse undere, som om de kom fra Gud. Syge vil blive helbredt for vore øjne. Mirakler vil blive udført for vore øjne. Er vi forberedte på den prøve, der venter os, når disse løgnens undere fra Satan kommer tydeligere til syne? Vil ikke mange sjæle gå i snaren og blive fanget? Ved at afvige fra Guds klare forskrifter og befalinger og ved at agte på fabler forbereder mange deres sind til at tage imod disse løgnens undere. Vi må nu alle søge at ruste os til striden, som vi snart må optage. Troen på Guds ord, som vi må granske under bøn og gøre anvendelse af i det praktiske liv, vil være vort skjold mod Satans magt og gøre os til sejrvindere ved Kristi blod.—Vidnesbyrd for menigheden 1:302. ret (265) Onde ånder active blandt restfolket (265) Spiritister vil presse tingene ud i en kamp med forkyndere, der underviser i sandheden. Hvis de trækker sig vil de udfordre dem. De citerer skriften, ligesom Satan gjorde mod Kristus. ”Prøv alt,” siger de. Men deres tankeeksperimenter er at lytte til deres deres bedrageriske tækning, og slutter sig til deres kredse. Men sammen med mørkets engle, påtager de døde venners form, og taler med dem, som var de lysets engle. ret (265) Deres kære vil vise sig i lysets kælder, som ligeså genkendelige som da de var på jorden. De vil undervise dem, og tale med dem. Og mange vil bedrages af dette forunderlige skue fra Satans magt. Deres eneneste sikkerhed for Guds folk er at være helt igennem fortrolig med deres Bibler, og få forstand på vor tros grundsætninger når det gælder de dødes søvn.—Signs of the Times, 12.april, 1883. ret (266) eg er blevet vist at onde engle i form af troende vil virke i vore rækker, med at bringe en stærk vantroens ånd ind. Lad endog dette ikke tage modet fra jer, men bring et sandt hjerte til Herrens hjælp mod sataniske agenters kræfter. Disse onde kræfter vil samle sig til vore møder, ikke modtage en velsignelse, men modvirke indflydelsen fra Guds Ånd..... ret (266) Vi skal aldrig udstøde ord, som menneskelæber kan sige, der bekræfter onde engle i deres arbejde, men vi bør gentage Kristi ord. Kristus var læreren for disse engleskarer, før de faldt fra deres høje stand.—Udvalgte Budskaber 3:410. ret (266) Satan og hans engle vi vise sig på denne jord som mennesker, og vil blande sig med dem, om hvem Guds ord siger: “Skal nogle falde fra troen, idet de lytter til forførende ånder og dæmoners lærdomme.”—Frigivede Manuskripter 8:345. ret (266) Når disse spiritistiske bedrag åbenbares for det som de virkelig er – onde ånders skjulte virke – vil dem, som har arbejde I disse, miste deres tankesind.—Frigivede Manuskripter 8:345. ret (266) Jeg så vort folk i stor vånde, hvor de græd og bad og påkaldte Guds trofaste løfter, medens de gudløse omgav os og hånede og truede med at slå os ihjel. De spottede os for vor svaghed, de gjorde nar af os, fordi vi var så få, og de hånede os med skarpe bemærkninger. De beskyldte os for at gøre os uafhængige af hele verden. De havde afbrudt vore forsyninger, så vi ikke kunne købe og sælge, og pegede på vor usle fattigdom og hårdt ramte tilstand. De kunne ikke se, hvordan det ville være muligt for os at eksistere uden verden; vi var afhængige af verden og måtte føje os efter verdens skik og brug og love, eller forlade den. Hvis vi var de eneste mennesker i verden, som Herren var nådig, så så det sort ud for os. ret (267) De påstod, at de havde sandheden, at miraklerne blev udført blandt dem, at engle fra Himmelen talte med dem og færdedes iblandt dem, at stor kraft og tegn og undere udfoldede sig iblandt dem, og at dette var det timelige tusindårsrige, som de havde ventet så længe. Hele verden var omvendt og samstemmede med søndagsloven, og dette lille svage folk skilte sig ud i trods mod landets love og Guds lov, og påstod, at de var de eneste på denne Jord, som havde ret.—Herren kommer, 209. ret (267) Engle vil gøre det arbejde mennesker forsømmer (268) Engle dække Guds folks behov (268) I trængselstiden lige før Kristi andet komme vil de retfærdige blive bevaret af himmelske engle, men de, der overtræder Guds lov, vil ikke finde sikkerhed. Til den tid kan englene ikke beskytte dem, der ringeagter en af Guds forskrifter.—Patriarker og Profeter, 256. ret (268) Midt i trængselstiden en trængselstid, som der aldrig har været magen til, så længe der har været folkeslag til vil hans udvalgte stå urokkelige. Satan og hele ondskabens hær kan ikke dræbe selv det svageste af Guds børn. Vældige engle beskytter dem, og Herren vil for deres skyld give sig til kende som "gudernes Gud" der fuldt ud er i stand til at frelse dem, som stoler på ham. — Profeter og Konger, 513. ret (268) Satans personificerer sig (269) Forklædt som en lysets enkel, vil han vandre på jorden som en der gør undere. Med et smukt sprog vil han komme med ophøjede følelser. Han vil sige gode ord, og udføre gode gerninger. Kristus vil personificeres, men på et punkt vil der være markant forskel. Satan vil vende folk fra Guds lov. På trods af dette, vil han efterligne retfærdigheden, så han om muligt, endog kan føre de udvalgte vild. Kronede overhoveder, præsidenter, herskere på høje steder, vil bøje sig for hans falske teorier. — Review and Herald, 17. august, 1897. ret (269) Det er umuligt at give noget indtryk af den erfaring, Guds folk, der lever her på jorden, vil få, når himmelsk herlighed bliver blandet med en gentagelse af tidligere tiders forfølgelser. De vil vandre i lyset, der udgår fra Guds trone. Ved englens hjælp vil der være en stadig forbindelse mellem himmelen og jorden. Satan vil udføre alle slags mirakler og omgivet af onde engle påstå at være Gud, for om det er muligt at føre endog de udvalgte vild. Guds folk vil ikke finde sikkerhed ved at udføre mirakler, for Satan vil efterligne de undere, som udføres. — Vidnesbyrd for menigheden 9:16. ret (270) Satan forbereder sine bedragerier, for at Guds folk under hans sidste felttog ikke skal forstå, at det er ham. I 2 kor 11,14 står der: og det er intet under; thi Satan selv påtager sig skikkelse af en lysets engel. ... Satan vil bruge sin magt i den yderste udstrækning for at pine, friste og vildlede Guds folk.—Review and Herald, 13.maj, 1862. ret (270) Satan ... vil udgive sig for at være Jesus Kristus og udføre store mirakler. Mennesker vil falde ned og tilbede ham som Kristus. Det vil blive os befalet at tilbede denne skabning, som verden ærer som Kristus har advaret os mod netop sådan en fjende, menneskets værste, som vil sige, at han er Gud.—Review and Herald, 18- december, 1888. ret (270) Den tid kommer, da Satan vil gøre mirakler lige for dine øjne og give sig ud for at være Kristus; og hvis du ikke er godt grundfæstet i Guds sandhed, vil du blive lokket bort fra det, du bygger på.—Review and Herald, april 3, 1888. ret (270) I de sidste dage vil [Satan] han vise sig på en sådan måde, at menneskene skal tro, at han er Kristus, som er kommet til verden anden gang. Han vil i sandhed forvandle sig til en lysets engel. Men medens han i enhver henseende vil se ud som Kristus, så langt det gælder det blotte udseende, vil han ikke bedrage nogen uden dem, der . . . .står sandheden imod. — Vidnesbyrd for menigheden 5:698. ret (270) Onde engle tilskynder til forfølgelse (271) Hver gang menneskene forkaster sandheden, vil deres sind blive mere formørket og deres hjerter hårdere, indtil de til sidst er forhærdede i vantro. De vil lade hånt om de advarsler, som Gud har givet dem, og de vil fortsætte med at træde på et af de 10 bud, indtil de tilskyndes til at forfølge dem, der helligholder det. Kristus tilsidesættes ved den foragt, som vises hans ord og hans folk. Når spiritismens lære anerkendes af kirkerne, fjernes de hæmmende bånd, som har været lagt på det kødelige hjerte, og mennesker vil benytte religionen som en kappe til at dække over de hæsligste synder. Troen på spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og djævles lærdomme, og onde engles indflydelse vil da gøre sig gældende i de forskellige trossamfund. —Den Store Strid, 428. ret (271) Scenerne for forrådelsen, forkastelsen og korsfæstelsen af Kristus er blevet annulleret, og vil atter blive annulleret (416) i højere skala. Folk vil blive fyldt med Satans kendetegn. Bedragene fra Guds og menneskers fjende, vil have stor magt. — Udvalgte Budskaber 3:415. ret (271) En dæmonisk ånd tager besiddelse i mennesker i vor verden. . . . .Dæmonisk intelligens. . . .vil iturive og ædeløgge mennesker der er formet efter guddommelig lignelse, fordi . . . [mennesker] ikke kan kontrollere sin bror samvittighed og gøre ham illoyal mod Guds hellige lov. — The Upward Look, 285. ret (272) Da de hellige forlod stæderne og byerne, blev de forfulgt af de ugudelige, der søgte at slå dem ihjel. Men de sværd, der blev løftet for at dræbe Guds folk, gik i stykker og faldt lige så kraftesløse som et strå. Engle fra Gud skærmede de hellige. .—Budskaber til menigheden, 344. ret (272) Så vil han [Kristus] under de hårde trængsler kunne sige: ”Mit folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult en liden stund, til vreden er draget over.” Hvilket er det kammer som de skal skjule sig i? Det er Kristi og hellige engles beskyttelse. På dette tidspunkt er Guds folk ikke på ét sted. De er forskellige grupperinger, og på alle dele af jorden. — Historiske skildringer af syvendedags adventisternes udlandsmissioner , 158. ret (272) I de afsluttende scenerier I denne jords historie, forlanger Herren, medens alle jordiske elementer besiddelser intensivere, vil Herren forlange en uophørelig årvågenhed. Men vi får ikke lov til at kæmpe alene. Midt I blandt farerne, øges overalt, vil dem, der vandre ydmygt for Gud, ikke stoler på deres egen visdom, få engle som hjælpere og beskyttere. I farens stund vil de kende kraften i Guds omsorg. — Review and Herald, 25.april, 1907. ret (272) Om natten så jeg en scene, som gjorde et dybt indtryk på mig. Der så ud til at herske stor forvirring, og hærs styrker stødte sammen. Et sendebud, fra Herren stod foran mig og sagde: »Kald på din familie! Jeg vil lede jer, følg mig!« Han førte mig ned ad en mørk sti, gennem en skov og gennem bjergkløfter, og sagde så: »Her er i trygge.« Andre var også ført til dette tilflugtssted. Det himmelske sendebud sagde: »Trængselstiden er kommet som en tyv om natten, sådan som Herren havde advaret jer om, at den ville komme.« — Herren kommer, 19. sep. ret (273) Satans viser sig efter prøvetidens afslutning (273) Som en kronende handling i dette store bedrageriske drama, vil Satan selv prøve at personificere Kristus. Menigheden har længe vedkendt sig at se frem til Kristi komme, som deres håbs fyldest. Nu vil den store bedrager gør det synligt at Kristus er kommet. På forskellige steder af jorden, vil Satan vise sig selv blandt menneskene som et majestætisk væsen med strålende klarhed, efterligne beskrivelsen af Guds søn, som Johannes har givet det i Åbenbaringen. Den herlighed som omgiver ham er uovertruffent for det mennesker nogen sinde har set. Jubelråbet lyder ud over luften: ”Kristus er kommet! Kristus er kommet!” ret (273) Folk bliver lammet af beundring af ham, medens han løfter sine hænder op for dem, og erklærer en velsignelse over dem, ligesom Krisuts velsignede Sine disciple, da Han peronligt var på jorden. Hans røst er blød og overmandende, og helt melodisk. Med høflige og medfølende tonefald bringer han nogle af de samme nådeige og himmelske sandheder som Frelseren gav; han helbreder folks sygdomme, og han hævder med sin påtagne Kristi karakter, at have ændret sabbaten til søndagen, og befaler alle at helligholde den dag som han har velsignet. Han erklærer at dem som fortsat vil holde den syvende dag hellig, bespotter hans navn, når de ikke lytter til hans engle, der har sendt dem lys og sandhed. Dette er det stærke og overdådige bedreg.—Profetiens Ånd 4:441, 442. ret (274) Satan indser, at han er ved at tabe sin sag. Han kan ikke bedrage hele verden. Han gør en sidste desperat anstrengelse for at bedrage de trofaste ved at udgive sig for Kristus. Han iklæder sig den kongelige klædedragt, der er beskrevet i Johannes' syn. Det har han magt til at gøre. Han vil vise sig for sine bedragne efterfølgere - den kristne verden, der ikke har taget imod kærlighed til sandheden, men elsket uretten .. . . . Og de vil modtage ham som Kristus, der kommer igen. ret (274) Han erklærer, at han er Kristus selv, og man tror virkelig, at den smukke, majestætiske skikkelse, der taler så blidt og er omgivet af en herlighed, som ingen dødelige nogen sinde har set magen til, er Kristus selv. Hans bedragne efterfølgere opløfter det sejrrige råb: "Kristus er kommet igen! Kristus er kommet! Han har løftet sine hænder og velsignet os, . . . . . ... ret (274) De hellige, som er omgivet af Guds engle, ser forundret til. Vil de også blive bedraget? Vil de tilbede Satan? En klar, melodisk stemme høres: "Se opad!" ret (275) En ting har bestandig været i de bedendes tanker - deres sjæles endelige, evige frelse. Dette har været målet for deres håb - det evige liv, der er blevet lovet dem, der holder ud indtil enden. Hvor havde deres ønsker været alvorlige og brændende! Dommen og evigheden var så nær. I tro var deres øjne fæstet på den skinnende trone omgivet af hvidklædte engle, og det har holdt dem tilbage fra at synde.... ret (275) Blot endnu en anstrengelse, så vil Satans sidste bedrag være forbi. Han hører det stadige råb om, at Kristus skal komme og befri dem. Hans sidste kneb går ud på at få dem til at tro, at deres bønner er blevet besvaret.—Det skal ske i de sidste dage, 164, 165. ret (275) Engle og det universelle dødsdekret (275) De himmelske engle vedbliver trofast med at stå vagt. Skønt der ved lov er fastsat et tidspunkt, da de, der holder Guds bud, må dræbes, vil deres fjender i visse tilfælde komme loven i forkøbet og forsøge at berøve dem livet før den berammede tid. Men ingen kan komme forbi de mægtige vagtposter, som omringer alle de trofaste.—Den Store Strid, 444. ret (276) Gud lægger sig imellemnår de onde prøver at dræbe Guds folk (276) Det er ved midnat, at Gud viser sin magt og befrier sit folk. Solen kommer til syne og skinner i al sin glans. Tegn og undere følger i hurtig rækkefølge. De gudløse ser til i rædsel og undren, mens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene på deres befrielse. . . . . Mørke, tunge skyer stiger op og støder mod hinanden. Men midt på den formørkede himmel er der et skyfrit sted, som lyser med ubeskrivelig herlighed, og hvorfra Guds røst høres. ret (276) Stemmen ryster himlen og jorden. Der kommer et vældigt jordskælv, "som der ikke har været mage til! siden der kom mennesker på jorden." Åb. 16, 18. Hele himmelhvælvingen synes at åbne og lukke sig. Herligheden fra Guds trone synes at bryde igennem. Bjergene skælver som siv for vinden, og store klippeblokke kastes til alle sider. Der lyder et brøl som af et kommende uvejr. Havet piskes, så bølgerne rejser sig. Hvirvelstormens hvin lyder som røsten af onde ånder, der er på ødelæggelsestogt. Hele jorden hæver sig og svulmer som havets bølger. Dens overflade sønderbrydes. Dens grundvolde synes at give efter. Bjergkæder synker i grus. Beboede øer forsvinder i havet. . . . . ret (277) Kraftige lyn flammer ud fra himlen og indhyller jorden i flammer. Gennem tordenens frygtelige brølen forkynder mystiske og frygtindgydende stemmer dommen over de gudløse. . . . . De, der for ganske kort tid siden var så hensynsløse, så pralende, så udfordrende og i deres grusomhed hoverede over Guds lovlydige folk, overvældes nu af forfærdelse og ryster af skræk. Deres nødråb overdøver elementernes rasen. Onde ånder erkender Kristi guddommelighed og skælver for hans magt, mens mennesker bønfalder om nåde og kryber skrækslagne omkring. .— Den Store Strid, 635-638. ret (277) Kristi genkomst (277) Snart vendtes vore øjne mod øst, for en lille sort sky havde vist sig, omkring halv så stor som en mands hånd, og vi vidste alle, at det var Menneskesønnens tegn. I højtidelig stilhed stirrede vi alle på skyen, idet den drog nærmere og blev lysere, herlig og endnu herligere, indtil den var en stor hvid sky. Den nederste del så ud som ild; en regnbue var over skyen, mens der var ti tusind engle omkring den, der sang den dejligste sang; og på den sad Menneskesønnen.—Vidnesbyrd for menigheden 1:60. ret (278) Intet menneskeligt sprog kan beskrive begivenhederne i forbindelse med Menneskesønnens andet komme i himmelens skyer..... Han kommer iklædt lysets kappe, som han har været iført fra evighed af. — Review and Herald, 5.september, 1899. ret (278) Et følge af hellige engle med skinnende, funklende kroner på deres hoveder ledsagede ham på hans færd.—Åndelige Gaver 1:206, 207. ret (278) Mens jorden vakler, lynene glimter og tordenen brager, kalder Guds Søn de sovende hellige frem. Han ser på de retfærdiges grave, og så løfter han sine hænder mod himlen og råber:"Vågn, vågn, vågn, I, som sover i støvet, og stå op!" ... ret (278) Alle de, der forlader gravene, har samme legemsstørrelse, som da de blev begravet. Adam, som står blandt de opstandne, er høj af vækst og har en majestætisk skikkelse. Han er ikke ret meget mindre end Guds Søn. Han er meget forskellig fra senere slægtleds mennesker. Her ser man tydeligt menneskeslægtens store degeneration. Men alle opstår med den evige ungdoms friskhed og kraft..... Den dødelige forkrænkelige skikkelse, som er blottet for skønhed og engang blev besmittet af synd, bliver smuk, fuldkommen og udødelig. Alle skavanker og defekter efterlades i graven.—Den Store Strid, 453. ret (279) Han [Kristus] døde for os, og blev oprejst for os, så vi kan komme frem fra graven til et herligt kompagniskab med himmelske engle, til at møde vore elskede og genkende deres ansigter, for Kristi lighed ødelægger ikke deres billede, men forvandler det ikke i Hans herlige billede. Enhver hellig som er knyttet i et familieforhold vil her kende hver andre på dette sted.—Udvalgte Budskaber 3:316. ret (279) De levende retfærdige forvandles "i et nu, i et øjeblik." Ved lyden af Guds stemme blev de herliggjort. De bliver udødelige og bortrykkes sammen med de opstandne hellige for at møde Herren i luften. Engle "samler hans udvalgte sammen fra de fire verdenshjørner og fra himlenes yderste grænser."—Den Store Strid, 453. ret (279) Hellige engle lægger små børn i deres mødres arme.—Den Store Strid, 453. ret (279) Idet de små børn kommer udødeliggjorte frem fra deres grave, vil de øjeblikkeligt kaste sig i deres mødres arme. De mødes igen for aldrig mere at skilles. Men mange af de små har ingen mor der. Vi lytter forgæves efter moderens henførte sejerssang. Englene tager imod de moderløse børn og leder dem til livets træ. — Youth's Instructor, 1.april, 1858. ret (280) Venner, som for længe siden blev skilt ved døden, forenes atter for aldrig at skilles mere, og med jubelsange drager de sammen op til Guds stad. ret (280) På begge sider af skyvognen er der vinger, og under den er der levende hjul. Og mens vognen bevæger sig opad, råber hjulene: "Hellig!" Og mens vingerne bevæger sig, råber de: "Hellig!" Og den ledsagende engleskare råber: "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige!" Og de frelste råber: "Halleluja!" mens vognen kører videre mod det ny Jerusalem.—Den Store Strid, 453. ret (280) Vi trådte alle ind i skyen tilsammen, og det tog os syv dage at stige op til Glarhavet, hvor Jesus hentede kronerne og med sin egen højre hånd satte dem på vore hoveder. Han gav os harper af guld, og sejrspalmer.—Budskaber til menigheden, 23. ret (280) Der er rækker af engle på hver side, og Guds genløste går ind gennem keruber og serafer. Kristus byder dem velkommen og giver dem Sin velsignelse. ”Vel gjort, du gode og tro tjener, . . . . gå ind til din Herres glæde.” Hvad er det for en glæde? Han ser Sine sjæles møje, og er tilfreds.—S.D.A. Bibelkommentaren 6:1093. ret (280) Satan og hans onde engle bundet til denne Jord (281) Ved sin egen handlemåde har Satan selv smedet en kæde som han selv vil blive bundet ved. . . . Nu forenes alle ufaldne væsener med Guds lov som uforanderlig. De søtøtter Hans regering, som genløser overtræderen, sparede ikke Sin egen Søn. Hans lov har vist sig som fejlfri. Hans regering er sikret for altid. — Signs of the Times, 27.august, 1902. ret (281) Her skal Satan og hans onde engle have deres bolig i tusind år. Han får ikke adgang til andre verdner og vil altså være ude af stand til at friste og plage dem, som aldrig har syndet. Det er i denne forstand, at han er bundet.—Den Store Strid, 462. ret (281) Fra englene og fra de genløste hellige hørte jeg fryderåb, der lød som ti tusind musikinstrumenter, fordi Satan ikke mere skulle plage og friste dem, og fordi beboerne i andre verdener var befriet for hans nærværelse og hans fristelser.—Budskaber til menigheden, 351. ret |