Sydstaternes arbejde kapitel 11. Fra side 63ren side   tilbage

Der mangler voluntører til sydstaternes mark

(63)  Vore farvede naboer må undervises om den fysiske, mentale og moralske natur. Vi må give dem linje efter linje, forskrift efter forskrift, lidt her og lidt der. De unge vil gribe de lektier som gives, og tager dem hurtigere til sig end de ældre. Hvor vigtigt er det at denne store menneskegruppe, som nu er i uvidenhed, får lært at selv kunne læse, så de ved hvad Herren har sagt dem! Hvor ængstelig bør enhver kristen familie ikke være for at være med til at hjælpe til den farvede races uddannelse! Mange af dem er fattige, forsømte og hjemløse skabninger. Vi bør lære dem hvordan de bygger billige huse, hvordan skolebygninger rejses i byer og landsbyer, og hvordan deres uddannelse føres. ret

(63)  Gud drager os til ansvar for lang tids forsømmelighed i vor pligt mod vore naboer. Her ser vi dyrebare juveler der vil skinne ud fra den farvede race. Lad os gå beslutsomt i gang med dette arbejde, og lad både unge og mere modne mennesker blive uddannet til væsentlige grene. Grib fat i dette folk, som har været i trældom, ligesom Herren Jesus Kristus tog fat i det hebræiske folk, efter at de kom ud fra Ægypten. Gud vil lægge Sin Helligånd over dem, som give hjerte og sjæl til arbejdet, og erkende det sande i de inspirerede ord: »Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.« Herren har længe ventet på menneskeredskaber, som han kan arbejde igennem. Hvor meget længere var de himmelske redskaber nød til at vente på at menneskeagenter vil reagere på Kristi ord: »Gå ud og arbejd i dag i min vingård«? Når Guds bekendende folks hjerter besejres af den levende tro der virker ved kærlighed og renser sjælen, vil der responderes på disse appeller. Kristus ikædte Sig selv i broderskab med alle nationaliteter. Han gjorde ikke skille mellem de hvide og sorte race i Sin frelsesplan. Han købte de ringeste blandt menneske for en uendelig pris, og Han bemærker det, når vi efterlader dem nøgne uklædte, den fattige uden bespisning, den nødlidende uden hjælp, når den foragtede svigtes. ret

(64)  De, som arbejder i Sydstaternes mark vil have mange fordomme at overvinde, mange vanskeligheder at imødekomme. I øjeblikket er der stor mangel blandt mange af de farvede folk. Vi på praktisere selvfornægtelse. Vi må afklæde os for alt overflødigt; vi må fornægte os selv luksus og urimelig tilfredsstillelse af appetitten. Lad dem som ikke har lagt unødige madretter til side, gøre dette. Lad dem afholde sig fra smykker og kostbare møbler. Lad os selv gå i gang med at arbejde for sydstatsfolkene. Vi skal ikke blot stå og se på, med enke beslutninger som der aldrig handles på; men lad os gøre noget hjerteligt for Herren, og lindre vore farvede brødres pinsel. Fattigdomsbyrden er tung nok til at vække vor hjertefølende forståelse. Vi skal ikke kun sige, »Hold jer varme og mætte«. Men vi skal virkelig afhjælpe de fattiges behov. Snavs er overalt blandt farvede folk, og det bidrager til sygdom. Modløsheden er dyb og vidtrækkende, og skal vi så nægte at række vore hænder ud for at hjælpe i denne farefulde tid? ret

(64)  Men der er ikke brug for at sende missionærer til at arbejde i Sydstatsmarkerne hvis de ikke får midler af jeres overflod til at hjælpe forpinte og dem som er i en ubeskrivelig fattigdom. Vi må gøre det arbejde som Kristus ville gøre, hvis Han var på Jorden. Vi må hjælpe dem, hvis liv læge har været i et sceneri af sorg. Hvem vil fortsætte i ligegyldighed og ikke være opmærksom på deres veer som hungrer, er nøgne, er uvidne og under nedbrydning? Hvem vil rejse sig op og gå uden for lejren og bære skam for Kristi skyld? Hvem vil påtage sig Kristus og prøve at redde deres farvede brødre fra skændsel, kriminalitet og degeneration? Hvem vil prøve at genoprette dem til almindelige menneskers rækker? Vi må ikke betragte dem som uigenkaldelige og helt fordærvede. Med Kristi ånd som ikke svigte eller mistede modet, kan vi gøre et arbejde som vil få de himmelske hære til at fylde Guds med glædessang. Der er mange som anses for at være uforanderlige; som menes at de ikke kan lære evangeliet om Jesus Kristus; og gennem Helligåndens tjeneste kan de ændres ved den guddommelige nådes mirakel. Den sløvhed som får deres situation til at se så håbløs ud vil forsvinde, for det er resultatet af stor uvidenhed. Nådens indflydelse vil få overhånd over de menneskelige motiv, og sløve og omtågede tankegange vil vække op og bryde dens lænker. Ved Guddommelig kraft vil syndens slave sættes fri. Solskin over Kristi retfærdighed kan stråle ind i sindets og hjertets kamre. Åndeligt liv vil kunne ses, og den dyriske grovhed vil forsvinde. Tilbøjeligheden til ondskab vil forsvinde, og uvidenheden vil overvindes. Hjertet vil renses af den tro der virker ved kærlighed. ret

(65)  Der er tusindvis som egner sig til at få undervisning, dannelse og ophøjelse. Med ordentlig udholdende arbejde, vil mange der ellers betragtes som håbløse, blive til undervisere for deres race. De farvede folk fortjener meget mere af de hvide folks hænder end de har modtaget. De farvede folk kan sammenlignes med en mine der skal bearbejdes, hvor der er en værdifuld åre med det mest dyrebare materiale. Kristus har givet disse folk sjæle der kan vinde og glæde sig over det evige liv i Guds rige. En tiendedel af alle de muligheder som de mere begunstigede brødre har fået og ikke udnyttet, vil få dem til at blive medium for det lys som Kristi retfærdigheds klarhed kan skinne ud i gennem. Hvem vil være med til dette arbejde, og frivilligt lære de uvidende hvad Guds Ord siger? Hvem vil gå i gang med at opildne de mentale evner til følsomhed, og opløfte dem som er blevet trådt ned? Kan vi ikke vise at vi gerne vil prøve at genoprette så vidt mulig, den skade som er gjort mod dem tidligere? Skal antallet af missionærer ikke mangedobles? Skal vi høre volontørere, som gerne vil gå ud på arbejdsmarken for at føre sjæle ud af mørke og uvidenhed til det forunderlige lys som vi glæder os ved, at de også må se Guds herlighed i Jesu Kristi ansigt? »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.« — The Review and Herald, 4 februar, 1896. ret

næste kapitel