Yderligere råd om en koloni i sydstaterne

(91)  Efterfølgende er taget med fra et privat brev til Mr. og Mrs. J. E. White, skrevet den 21. juni, 1899. ret

(91)  Bror ____ har sendt mig et brev om hans planer for Sydstaterne, men jeg vil ikke opmuntre til sådanne planer. Han regner med at alt går glat. Om et fællesskab bosætter sig i Sydstaterne i overensstemmelse med de planer han mener bliver en succes, vil vise sig som en fiasko. Hvad er udsigten til at brødføde og klæde dette samfund? Hvor er de penge der skal lånes til at bygge hjem til deres familier? Udlægget vil være større end indtægten. Der vil samles for godt og dårligt, der vil være behov for mennesker med klar opfattelse, døbt af Guds Helligånd, til at føre et sådant foretagende. Jeg kunne komme med mange dårlige ting til dette. Der kan ikke ske nogen kolonisering uden at Satan opirrer sydstaternes element til at se foragteligt på nordstaternes folk, og den mindste provokation vil vække sydstaternes hvide til at lave en tilstand af tingene vi ikke kan forstille os. ret

(91)  Der må være medarbejdere i Sydstaterne som er forsigtige. De må være snilde som slanger og enfoldige som duer. Alle som involverer sig i dette arbejde bør være mænd som har deres penne og tunger dyppet i Zakarias hellige olie 4,11-14. Et uklogt ord vil oprøre menneskehjertets mest voldelige lidenskaber og sætte gang i en tilstand som lukker vejen for sandhedens adgang til markerne, nu hvor der er behov for medarbejdere. ret

(91)  Der er ikke så meget brug for prædikanttjenere som kan forkynde, som der er brug for mænd og kvinder der forstår hvordan de fattige, uvidne, trængende og fortrykte kan lære sandheden. Og for at gøre det tydeligt at man må være forsigtige, er det fordi dem der siger sådanne ting, ikke ved hvad de taler om. Der er brug for mænd og kvinder som ikke vil vore folk til Sydstatsmarkerne, men som vil føle en byrde for denne forsømte del af Herrens vindgård. Så længe at hjerterne brænder af vrede når de ser de hvide folks optræden over for sorte, vil lære af Mesteren, Jesus Kristus, at tavshed som et udtryk for disse ting er veltalenhed. De behøver alle forstand som vil få dem til at lære af Jesus Kristus og den enkle måde at lære at arbejde på. ret

(92)  Det er et fremragede argument at opdyrke jorden, men ikke ved at nordstaternes folk samler sig i fællesskaber for at gøre dette arbejde, tror de at det bliver en succes. Det er bedre at temperamentsfulde folk bliver i nordstaterne. Mænd og kvinder som har den sande Kristuslignende tjenerånd kan udføre et fremragende arbejde blandt sydstaternes farvede folk. Ikke anstrenge sig mesterligt for at nedbryde Sydstaternes folks fordomme, men blot udleve, italesætte Jesu Kristi kærlighed. Der kan ikke udøves større skade mod Sydstaternes farvede folk, end at udbrede den skade og fejl, som de hvide sydstatsfolk gjorde. ret

(92)  Der er brug for besindige mænd og kvinder som elsker Herren Jesus, og som vil elske de farvede folk for Kristi skyld, som har den dybeste medynk for dem. Men Søster S___s metoder er ikke de kloge metoder at praktisere. De skal ikke forkæles og behandles som om de var på niveau med hvide, uden at de bliver ruineret for al missionsarbejde på Sydstaternes arbejdsmark. Der er forskel blandt sorte som der er blandt hvide. Nogle besidder skarpsindige og højere talenter, som om ham der har det ikke gør så meget, og hvis de behandles ud fra et bibelsk ståsted, som ydmyge mænd der gør et Kristus-ligende missionsarbejde, der ikke ophøjer dem, men lærer dem religiøs kærlighed, og Kristus-lignende kærlighed for sjæle i deres egen farvede race, og fremholder det for dem som de ikke kræves på arbejdsmarken for de hvide, lærer dem at arbejde i Guds kærlighed og genoprette Guds moralske billede hos dem af deres egen race, så kan der gøres et godt arbejde. ret

(92)  Der er et arbejde at udrette med at åbne skoler, der underviser farvede folk, uden at hvide blandes ind, og på den måde vil der gøres et succesrigt arbejde. Herren vil arbejde gennem de hvide for at nå den sorte race – mange af dem undervises af hvide lærere, men der er brug for at manden og hans hustru står sammen om at arbejde. Mere end en familie af hvide lærere bør placere sig på et sted. To eller tre familier bør placere sig nær hinanden, ikke flokkes ad hinanden, men et lille stykke fra, så de kan rådføre sig med hinanden og få sammen og tilbede Gud sammen, og arbejde på at styrke hinandens hænder og oprejse de farvede medarbejdere til at arbejde i Sydstaterne. ret

(93)  De som arbejder på Sydstatsmarkerne begår ofte den fejltagelse, at forvente råd fra deres brødre i nordstatsmarkerne hvad de skal gøre. De som ikke har fået nogen erfaring med dette arbejde må forstå at når nødssituationer rejser sig, må de ikke bero sig på mænd som ikke har erfaring til at råde dem. De vil ofte få råd som vil være fordærveligt for arbejdet, hvis de følges. Derfor er det ikke god politik at nogen familier bosætter sig alene i en lokalitet. Mænd og kvinder som ikke har børn egner sig bedst til sydstatsmarken, og hvis sydstatsmarken er for belastet eller svækket, kan en familie fra to eller tre som har bosat sig i en lokalitet, blive sparet. Men lad ingen føle at det er deres bebyrdede pligt at forblive på Sydstatsmarken efter at deres helbred er blevet prøvet, at de ikke kan gøre dette sikkert. Nogle personer kan klare klimaet og gøre godt arbejde. Men lad vore brødre i det bedre klima, overveje disse ting og skaffe alle de muligheder de har for at medarbejdernes vilkår i disse ugunstige lokaliteter, er så behagelige som det er muligt. ret

(93)  På mange steder er der brugt penge på bygninger, og en start er begyndt, er det de ansvarlige mænds pligt at være opmærksom på den lokalitet, så at medarbejderne støttes med at udføre det planlagte arbejde, når der er beplantet. Der skal ske et værk i Sydstaterne, og det behøver mænd og kvinder, som ikke givetvis er forkyndere, at lære en del – ydmyge mænd som ikke er bange for at arbejde som landmænd der uddanner Sydstatsfolkene til at dyrke jorden, for de hvide og sorte behøver at blive uddannet i denne linje. Men når der opstår problemer i Sydstaterne, så udbred dine ønsker for vingårdens Mester. Og dem som ikke kender noget til Sydstatsmarken, lad dem være sparsomme og forsigtige med hvilke råd de giver. Men forståelse, venlige ord og opmuntring er altid på sin plads. — Brev 102a, 1899.
Ellen G. White ret

næste kapitel