| Sydstaternes arbejde kapitel 4. Fra side 31 | ren side tilbage |
(31) Gud vurderer ikke mennesket efter hvorledes det er blevet født, ikke ved sin position eller rigdom, ikke ved sin muligheder for at få uddannelse, men ved den pris der er betalt for menneskets genløsning. Mennesker har værdi for Gud i forhold til at det lader det guddommelige billede genkalde i sin sjæl. Uanset hvor misdannet sin karakter har været, vil det menneske som lader Kristi nåde komme ind i sjælen, blive reformeret i karakteren selvom han kan regnes som udstødt blandt menneskene, men han vil blive oprejst fra sin skyld og fornedrelse og elendighed. Gud har gjort alle mulige tilvejebringelser for at den fortabte kan blive Hans barn. Det skrøbeligste menneske kan forhøjes, forædles, forfines ved Guds nåde. Dette er grunden til at Gud værdsætter menneskene; og dem som er medarbejdere sammen med Gud, som er fyldt af guddommelig medfølelse, vil se og påskønne mennesker på samme måde som Gud ser på og påskønner dem. Uanset hvilken nationalitet eller farve, uanset hvilke sociale vilkår de har, vil mission være for Gud, og Gud se på alle mennesker som Kristi blods indkøbte ejendom og vil forstå at der ikke er nogen kasteforskel hos Gud. Der skal ikke ses på nogen med ligegyldighed eller betragtes som uvæsentlig, for alle sjæle er blevet indkøbt for en uendelig pris. Forsøm derfor ikke længere, i Jesu Kristi nazaræers navn, den farvede race af dem som hævder at tro på Kristus som menneskenes frelser. Lad ingen som hævder at have hørt de nådige ord, ”Dine synder er dig forladt,” holde sig på afstand fra dem, hvis liv har været i mørke og er overskygget. ret (31) Var det Guds formål at de farvede folk skulle have så megen skyld og ve i deres liv? – Nej. Mennesker som fik større muligheder end de fik, har lært dem evigt liv, både ved forskrift og eksempel. En forringet levemåde er blevet påtvunget dem, og de har fået et lavt selvværd, endog deres opfattelse af kristenlivet er blevet fordærvet. Men folk som er blevet stillet gunstigere, som har fået lys og frihed, som har haft mulighed for at kende Gud, og Jesus Kristus som han har sendt, står til ansvar for det moralske mørke der omgiver deres farvede brødre. Kan de som er blevet så privilegerede, tillade sig at stå stolte og selvglade, og føle at de er helt igennem gode til at begå sig med denne fornedrede race? Lad dem der bekender at være Kristne, se på Kristi eksempel. Han nedvægdigede sig til menneskenaturen, så at Han kunne nå menneskesker hvor han var. Himlens Majestæt kom for at opsøge og frelse de som var fortabt; og skal så dem som Kristus har gjort så meget for, stå borte fra deres medmennesker, som nu går tabt i deres synder? ret (32) Herren indbyder Sit folk til at blive medarbejdere sammen med Ham, i at genopbygge og gendanne karakteren efter den moralske retskaffenheds sande standard. Ved tro på Kristus skal vi genskabes i Hans billede. Jesus siger: Se, jeg skaber en ny ting på jorden. Frafaldne mennesker skal gendannes; falden menneskehed skal ophøjes, synden skal tilgives; og syndige mennesker skal frelses, så Gud må forherliges for evigt. Visdommens skatte der er blevet skjult i lange tider, skal frem til de fortabtes berigelse. Oh, hvilke rige skatte skal åbnes op øjnene af verden! Alle guddommelige hjælpemidler skal stilles til rådighed for mennesket, så at det kan blive en medarbejder sammen med Gud. Intet er blevet holdt tilbage. Da Gud gav Sin enbårne søn til vor verden, gav Han alle himlens skatte. Hvilken kraft, hvilken ære, er blevet åbenbaret i Kristus Jesus! Det største tegn på majestæt og kraft har verden fået gennem Guds enbårne søn. Med denne kraft i vor hånd, vil jeg spørge i Jesu Kristi nazaræers navn hvordan det kan være at Guds folk ikke er vågen over for deres opgave? Hvordan kan det være at den enkelte ikke bliver et eksempel at gøre det arbejde tiden kræver, nemlig at først give sig selv, og så hans talenter i form af midler og evner for et folks oplysning og frelse, som er i tæt ynkværdig mørke og i beklagelig uvidenhed? Er der ikke mænd, kvinder og unge som vil gå ud og oprette skoler, og derved blive lærer der underviser farvede folk, så at de kan læse Guds ord? Vi må lære dem at læse Guds ord, ellers vil de være falske hyrder der fører os bag lyset, som fejlfortolker Skrifterne og som finder på læresætninger og lærer traditioner, der vil føre dem ud på fortabelsens stier der er forkyndere og lærere blandt farvede folk, som forfalder til ryggesløse levevaner; og hvordan kan de forstå Guds lovs bindende krav, når retfærdighedens standard ikke åbenbares og ophøjes for deres øjne, ved deres læreres forskrift og eksempel? Vi må gå ud blandt dem og vise dem hvordan Guds lov æres og adlydes, for at de kan forberedes til at få del i den nye jord. ret (33) Er der ikke dem som kan gå fra dør til dør, fra familie til familie, og som kan gentage den sande Kristne erfarings ABC? Lad Kristus være din lærebog. Lad det være tydeligt i al dit arbejde, at du kender Jesus. Bring Hans renhed og frelsende nåde, så disse folk kan, ved beskuelse, forandres til det guddommelige billede. Bland de fleste af de farvede folk, finder vi upassende måder at tilbede Gud på. De bliver mere ophidsede, og udviser fysiske øvelser som er upassende i den højtidelige gudsdyrkelse. Deres overtroiske idéer og upassende praksis kan ikke fordrives straks. Vi må ikke kæmpe med deres ideer og behandle dem med foragt. Men lad medarbejderen give et eksempel på hvad helhjertet tjeneste i religiøs tilbedelse indbefatter. Lad ikke de farvede folk blive lukket ud fra de hvide folks religiøse samlinger. Så vil de ikke få nogen chance for at ændre på deres overtroiske øvelser til en tilbedelse der er mere hellig og ophøjende, hvis de lukkes fra selskaber med forstandige hvide mennesker, som kan give dem et eksempel på hvad de bør være og gøre. Lad de hvide folk praktisere den nødvendige selvfornægtelse, og lad dem huske at intet kan betragtes som uvæsentligt, som påvirker det religiøse liv som de umådelige mange folk den farvede race jo er. De leder deres tilbedelse efter det de har fået lært, og de tror at en religion som ikke er spændene, ikke larmende, uden kropsbevægelser, ikke er religionens navn værd. Disse uvidende tilbedere behøver undervisning og vejledning. De kan vindes ved venlighed, og kan bestyrkes i gode gerninger. Både gamle og unge har brug for at blive belært, som nogen der vil instruere en børnefamilie. ret (33) Lad medarbejderne give dem et eksempel på at begå sig med dem og åbenbare Kristi Jesu dydigheder for dem. De behøver at komme i kontakt med kultiverede mennesker, og komme i selskab med dem, hvis hjerter er blødgjorte og underlagte Helligånden. De efterligner, og vil gribe den rene indstilling, og blive påvirket af ophøjede mål. En ny smag vil skabes, og ophøjede ønsker vil spire op for ting som giver god indberetning, rene, ærlig og elskelig. Men hvis de farvede folk efterlades i deres nuværende tilstand, og ikke få bragt en højere kristendomsstandard end de har nu, vil de få mere og mere forvirrede idéer, og deres religiøse tilbedelse demoraliseres mere og mere. De er blevet forsømt på besynderlig måde. Det er almindeligt med fattigdom og mangler hos dem, og meget lidt er blevet gjort for at afhjælpe deres kvaler. Det skal ikke overraske os at en sådan forsømmelse fører til hårde hjerter og udøvelse af ondskab, men Gud sørger for denne forsømte klasse. De farvede folk har sjæle at frelse, og vi må gå ind i arbejdet, og blive medarbejdere sammen med Jesus Kristus. Vi kan ikke forlade dem, som vi gjorde tidligere. Det retfærdiggører ikke at vi smider penge ud for at gøre det behageligt på os selv, og skaffer muligheder til dem, som har det bedre, og er næsten overdådigt forsynet med alle muligheder, og ikke gør noget for dem som ikke kender Gud og Jesus Kristus som Han har sendt. Vi må ikke opgive millioner i den farvede race til deres fordærv, og går forbi på den anden side fordi de er fornedrede. ret (34) Lad os have de ord i sinde som Kristus sagde til de folk der var æret over andre og fik mulighed for at få Herren Jesus Kristus til at arbejde iblandt dem, og alligevel ikke påskønnede dette privilegium og ikke spredte Himlens lys til andre. Han sagde: »Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden vendt sig i sæk og aske. Men jeg siger jer: Det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere på dommens dag end jer. Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i dig, var sket i Sodoma, da var den blevet stående til den dag i dag. Men jeg siger jer: Det skal gå Sodomas land tåleligere på dommens dag end dig.« ret (34) Men selvom Kristus råber ve over dem som ikke angrer sig ved Hans forkyndelse, har Han nogle opmuntrende ord til de ydmyge: »På den tid tog Jesus til orde og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje.« Mange af de farvede folk er bland de ydmyge som vil tage imod Guds Ord, og skal dette længe forsømte arbejde med at oplyse farvede folk ikke igangsættes så vedholdende, og fremføres i al flid fordi det er blevet forsømt så længe? Vi må gøre et arbejde for den farvede race som ikke er blevet gjort. »Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.« Guds Søn verdens Skaber, ofrede Sit eget liv for at Han kan blive Genløser for den faldne menneskehed. Han gjorde et umådeligt offer så Han kan blive menneskets sikkerhed og stedfortræder, og skal vi så være ligeglade med en nedtrådt og mishandlet race? ret (35) Gud sørger for det farvede folk, og hvis vi vil samarbejde med Ham for deres sjæles frelse, må vi også sørge for dem, og blive medarbejdere sammen med Ham. Vi må angre over for Gud, fordi vi har forsømt missionsarbejdet i den mest efterladte del af Guds moralske vingård. Medlemmerne i vore menigheder behøver at blive oprørte. Der er brug for at starte en virksomhed for vore farvede brødre i hjertet af værket. Vi bør vække en interesse for at sande kristne skal føle noget for de fortrykte og moralsk fornedrede. Det, at deres hud er mørk beviser ikke at de er syndere frem for den hvide race. Megen af deres fordærv er frugten af de hvide folks forsømmelse. De har ikke næret den forståelse som de burde have følt for de forladte og ulykke. Dem der bekender at elske Kristus skulle have arbejdet for deres farvede brødre indtil håbet kommer op i deres hjerter. Mange er fuldstændig modløse, og de er blevet sløve fordi de har været forsømte, foragtede og svigtede. De fattige og uheldigt stillede tæller tusinde, og alligevel har vi set ligegyldigt til, og set deres sorg, og er gået forbi på den anden side. Deres nedværdige tilstand var dom. Den kristne verden er skyldig fordi de ikke har hjulpet dem som behøver mest hjælp. Kristus siger: »Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.« ret (35) Bør vi ikke arbejde på Sydstaternes mark? Vi har haft alle fordele i timelige og åndelige ting, og skal vi så ikke gøre noget for vore farvede brødre? Vi kan ikke forlade den farvede race og regnes som skyldfrie. Kristus taler om Sin egen mission med disse ord: »Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed« og udråbe et nådeår fra Herren.« Skal vi ikke følge Kristi eksempel? Skal vi ikke som Hans menneskelige agenter, fremføre det værk Han kom for at gøre? Kristus sagde: »De raske har ikke brug for en læge, men de syge.« Vi kan ikke efterlade de sjæle Kristus døde for, til at være bytte for Satans fristelser. Vi kan ikke efterlade denne store hjord til deres uvidenhed, mangel, lidelse og fordærv. Dette er ikke at gøre Guds vilje. Vi kan ikke samle alle mulighederne til os selv og til dem som ikke behøver det, og gå forbi dem der virkelig har behov, og så få Guds anerkendelse. Denne forsømmelse tilfalder dem som har haft stort lys, som har haft forunderlige anledninger, som alligevel efterlader en stor del af Guds moralske vingård ubearbejdet. Satan har i årevis såret sit rajgræs blandt de farvede folk, og marken er ikke så let at oparbejde nu, som den kunne bearbejdes for år side. Men der bør ikke være nogen tøven nu. Der bringes skam over Jesus Kristus, når dem som bekender at fremføre det sidste nådesbudskab til verden forbigår denne arbejdsmark. Kristus gik ikke forbi de trængende og lidende. Han forenede barmhjertighedsgerningerne med det frelsesbudskab Han kom at fremføre for menneskene. Han involverede sig i en stadig og utrættelig forkyndertjeneste, og arbejde for de fortabte og sorgrige. Han indledte sit kærlighedsbudskab med forkynder- og godgørenhedsgerninger, efterlod os et eksempel at vi skulle følge i Hans spor.—The Review and Herald, 3. december, 1895. ret |