“Er jeg din brors vogter?”

(54)  Guds lov som er i de ti bud, åbenbarer menneskets pligt at elske Gud højest, og sin næste som sig selv. Det amerikanske folk skylder den farvede race deres kærlighed, og Gud har forordnet at de skal rette op på de fejl de har begået overfor dem tidligere. De som ikke har gjort en aktiv del for at påtvinge slaveriet på farvede folk, går ikke fri for at gøre noget særligt for at fjerne, så vidt muligt, deres slaveris sikre resultat. ret

(54)  Når vi er forpligtet til at bringe evangeliet ud til den farvede race, påstår mange at omgangen med farvede folk vil besmitte samfundet. Men netop den påstand viser at der skal indføres midler til at fjerne den degeneration som har været over denne race. Som et folk skal vi ikke længe sige med vor holdning: ”Er jeg min broders vogter?” Vi bør rejse os selv op til at handle retmæssigt og elske barmhjertighed. Vi bør gøre det tydeligt med vore handlinger, at vi har den tro som de hellige kæmper for. Vi bør gå frem og opsøge de fortrykte, opløfte de faldne, og bringe hjælp til dem som behøver vor hjælp. Vi bør huske på at mange blandt de farvede folk, som er blevet betroet Gudsgivne evner, som har forstandsmæssige evner der langt overgår mestrene, som hævder dem som deres ejendom, blev tvunget at udholde enhver krænkelse, og deres sjæle sukkede under den mest grusomme og uretfærdige undertrykkelse. De var ærgerrige efter at få deres frihed, og søgte enhver mulig anledning til at få den. Til tider fik deres opsatte håb dem til at blusse op af vrede, og de blev tvunget til at lide så frygtelige straffe over at deres mod var brudt, og alle ydre tegn på deres humør blev holdt nede. Men andre planlagde i årevis, og lykkes til sidst med at få deres frihed. Mange af disse udfylder betroede stillinger, og har demonstreret at den farvede race er i stand til at danne sig og blive bedre. Som et folk der hævder at proklamere det sidste nådesbudskab til verden, kan vi således ikke forsømme sydstaternes mark, for det er en del af Guds moralske vingård. Det er ikke vor opgave at studere konsekvenser, men vi skal gå ud på marken og arbejde for de farvede folk lige så alvorligt som for hvide folk, og overlade resultaterne til Gud. Det tilkommer os at arbejde med alle vore gudsgivne evner, for at genløse den tid vi har spildt på at planlægge at undgå dårlige resultater med arbejdet i Sydstaternes marker. ret

(55)  Vi er Guds budbringere, og han har sendt os ud for at arbejde for både den hvide og sorte race uden parti og uden hykleri. Vi skal fremsætte sandheden som advarsler og formaninger. Vi skal udpege lysets sti i et klart og enkelt sprog, enkel at blive forstået af både hvide og sorte. Vi har ingen tid til at opbygge skillemure mellem den hvide og sorte race. De hvide folk som griber sandheden i sydstaternes mark vil, hvis de er omvendte til Gud, kunne se genløsningesplanen favne enhver sjæl som Gud har skabt. Sekternes mure, kaste og race vil brydes ned, når den sande missionsånd indtager menneskenes hjerter. Fordomme smeltes bort fra Guds kærlighed. Alle vil indse at de skal være medarbejdere sammen med Gud. Både den etiopiske og hvide race er Guds indkøbte ejendom, og vort arbejde skal udnytte alle talenter som er blevet lånt os af Gud, til at tjene både hvide og sorte sjæle. Hvis mænd og kvinder i hver race afviser Guds sandhed, må de svare for Gud hvorfor de har forkastet Jesus Kristus, som døde for deres frelse. Vi må med al vor kraft gøre vort arbejde nu. ret

(55)  Guds formål med at Vi skal bruges på Ham selv, er at tilpasse os Jesu Kristi billede. Alle som tror på Kristus vil forstå det personlige forhold som eksisterer mellem dem og deres brødre. De skal være som grene der er podet ind i det samme stamtræ, for at trække næring fra roden. Hvad enten de troende er hvide eller sorte, er de grene på det Sande Vintræ. Der skal ikke være nogen særlig himmel for hvide mennesker og en anden himmel for sorte mennesker. Vi skal alle frelses gennem den samme nåde, alle skal i sindste ende indtage den samme himmel. Hvorfor så ikke handle som rationelle væsener, og overvinde vor ulighed mod Kristus? Den samme Gud som velsigner os, som Sine sønner og døtre velsigner den farvede race. De som har tro som virker ved kærlighed og renser sjælen vil se medfølende og kærligt på de farvede folk. Mange af dem, som har alle muligheder, som har betragtet sig selv som højere over de farvede folk, fordi deres hud er hvid, vil finde at mange af den farvede race vil komme ind i himlen før dem. ret

(55)  Lad enhver som værdsætter det dyrebare offer Jesus Kristus gav, hæve sin røst i bøn til Gud, og udbryde: ”Se, oh Herre, dette stakkels fortrykte folk som er blevet foragtet og maltrakteret af det hvide folk. Pust åndeligt liv i deres sjæle. Hvis der ikke gøres noget for ders skyld, vil de gå fortabt i deres synder, og deres blod vil kunne findes på vore klæder. Barmhjertighedens Fader, hav medynk for dit afkom. Pust på disse forslåede, sårede og uvidne sjæle, så de lever. Giv din Helligånd til dem som går frem som budbringere til dette folk. Tag ikke din Helligånd fra os når vi holder rådssamlinger, og sæt os i stand til at lave planer og tænke midler for at sprede sandheden blandt dem.” ret

(56)  Vi må vågne op, og forstå sandheden som den er i Jesus. Vi må rådføre os med Guds Ord, for at vi ikke prøver at undgå det ubehagelige arbejde. Når vi indser at vi er medarbejdere sammen med Gud, vil løfterne ikke blive sagt i halv ligegyldighed, men vil brænde i vore hjerter, og tænde på vore læber. Vi skal med alvor bringe dem til Guds trone, og Herren vil udgyde Sin Ånd over den helligede og indviede medarbejder. Dem som beder indstændigt til Gud, ligesom Moses gjorde, vil få den samme forsikring som Moses fik. Da Moses bad: »Hvis jeg nu virkelig har fundet nåde for dine øjne, så lær mig dine veje at kende, at jeg kan kende dig og finde nåde for dine øjne; tænk dog på, at dette folk er dit folk!« Han svarede: »Skal mit åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til målet?« Og Herren talte atter til Moses: »Jo, jeg vil være med dig!« Den samme forvisning som blev givet til Moses vil gives til dem som går frem som medarbejdere sammen med Jesus Kristus i sydstatsmarken. Vi skal ikke vente på, at store mænd påtager sig arbejdet. Vi skal opmuntre dem som har en byrde for denne mark, som er villig til at påtage sig arbejdet og gå ud. Lad dem i ansvarsbetyngede stillinger vise forståelse for disse medarbejdere, og give dem de muligheder som arbejdet kræver. Lad ikke mennesker på vore institutioner føle at det er deres forret at binde medarbejderne for hvert skridt. Lad dem som har et sind for at arbejde, gøre hvad de kan, med deres hænder. Lad de medarbejdere som ikke tager del i denne prøvende opgave at oplære farvede folk, stå sammen med deres bønner for disse medarbejdere, og bed at Helligånden må bevæge medarbejdernes hjerter og hjælpe dem med at gøre et succesrigt arbejde for Mesteren. Hærskares Herre Gud vil høre alvorlig bøn. Han vil lede dem som føler sig afhængig af Ham, og vil således lede medarbejderne, så mange sjæle kan komme til en kundskab til sandheden. ret

(57)  Sandhed som den er i Jesus udøver en forvandlende indflydelse på deres tanker der tager imod. Lad ingen glemme at Gud altid er i overtal, og den succes som er med ham, er at krone al missionsarbejde. Dem som har en levende forbindelse med Gud, ved at guddommelig arbejder gennem menneskeheden. Enhver sjæl som samarbejder med Gud vil handle retfærdigt, elske barmhjertighed, og vandre ydmyget med Gud. Herren er en barmhjertighedens Gud, og sørger endog for de umælende dyr Han har skabt. Da han helbredte på sabbatsdagen, og blev anklaget for at bryde Guds lov, sagde Han til sine anklagere: »I hyklere! løser ikke enhver af jer sin okse eller sit æsel fra krybben og trækker dem til vands, selv om det er sabbat? Og denne kvinde, en Abrahams datter, som Satan har holdt lænket, tænk, i atten år, burde hun ikke løses fra denne lænke på sabbatsdagen?« Da han sagde dette, blev alle hans modstandere skamfulde; men hele skaren glædede sig over alle de herlige gerninger, han gjorde.« Herren ser på de skabninger Han har gjort af medfølelse, uanset hvilken race de måtte tilhøre. Gud »lod alle folk nedstamme fra ét menneske og lod dem bosætte sig på hele jordens flade, og han fastsatte bestemte tider og landegrænser for dem, for at de skulle søge Gud, om de dog kunne famle sig frem til han og finde ham, så sandt han ikke er langt fra en eneste af os; thi i ham lever og røres og er vi, sådan som nogle af jeres digtere har sagt: »Thi vi er også af hans slægt.« Idet Frelseren talte til Sine disciple sagde han: »I er alle brødre.« Gud er vor fælles Fader, og enhver af os er vor broders vogter.—The Review and Herald, 21. januar, 1896. ret

næste kapitel