Troen jeg lever af kapitel 108. Fra side 108 | ren side tilbage |
(108) Jeg fryder mig over Herren, min sjæl jubler over min Gud. For han har klædt mig i frelsens klæder og hyllet mig i retfærdighedens kappe, som en brudgom sætter sin turban, og som bruden fæster sine smykker.. -Es.61,10 - ret (108) Kun det dække som Kristus selv har frembragt, kan få os til at møde frem for Guds nærhed. Dette dække, Hans egen retfærdigheds kappe, vil Kristus lægge på enhver angrende, og troende menneskesjæl. ”så råder jeg dig” siger Han” til hos mig at købe . . . hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses. Åb 3,18. ret (108) Denne kappe, som er blevet vævet på himlens vævestol, har ikke en eneste menneskebearbejdet tråd i sig. I Sin ydmyghed har Kristus udarbejdet en fuldkommen karakter, og denne karakter ofrer han for at til tildele os den. ”Al vor retfærdighed blev som snavset tøj.” Es 64,5 Alt hvad vi selv kan gøre, er besudlet med synd. Men Guds Søn ”blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham.” Synd defineres til at være lovbrud. 1. Joh 3,5.4. Men Kristus var lydig over for alle lovbudene. . . . ret (108) Ved Hans fuldstændige lydighed gjorde han det muligt for ethvert menneske at adlyde Guds bud. Når vi underkaster os selv Kristus, forenes vort hjerte med Hans hjerte, viljen glider over i hans vilje, sindet bliver et med Hans sind, tankerne kommer i fange hos Ham; vi lever Hans liv. Dette er, hvad det vil sige at være iklædt Hans retfærdigheds klædning. Når Herren ser på os, så ser han ikke figenblade klædningen, ikke nøgenhed og deformiteter af synd, men Sin egen retfærdighedsklædning, som er fuldkommen lydighed til Jehovas lov. ret (108) Dem som er accepteret af Kristus, ser Gud på. Han ser dem ikke som de er i Adam, men som de er i Jesus Kristus, som Guds sønner og døtre. ret (108) Vi skal ikke være bekymrede for hvad Kristus og Gud tænker om os, men om hvad Gud tænker om Kristus, vor Stedfortræder. ret |