26. April -Hvad er tro?

(117)  Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.. -Hebr. 11,1 - ret

(117)  Det er ikke absolut nødvendigt for trosudøvelsen at følelser skal oparbejdes til et højere stade. For at vinde Herrens øre er det heller ikke nødvendigt at vore bønner er højtlydende, eller gøre fysiske udfoldelser. ret

(117)  Det er rigtigt at Satan ofte skaber konflikter med tvivl og fristelse i den ydmyges hjerte, så at stærke råb og tårer tvinges udfrivilligt ud af ham. Det er også rigtigt at det angrende menneskes fornemmelse af skyld, kan være så stor, at en anger opsluges af hans synd, og får ham til at føle så megen smerte at venner går skrigende bort. Skrig, som den medfølende Frelser hører i medynk. Men Jesus underlader ikke at besvare den stille troens bøn. Han tager Gud på sit Ord på en enkel måde, og rækker ud for at knytte sig til Frelseren; og han vil modtage Frelserens velsignelse til gengæld. ret

(117)  Tro er ikke en følelse. . . Sand tro har overhovedet ikke noget med indbildning at gøre. Kun han som har sand tro er sikret mod indbildning, for indbildning er Satans forfalskning af tro. ret

(117)  Tro hævder Guds løfter, og frembringer frugt i lydighed. Indbildning hævder også løfterne, og løfterne bruges på samme måde Satan gør, for at undskylde overtrædelse. Tro ville have ledt vore første forældre til at stole på Guds kærlighed og adlyde hans bud. Indbildning førte dem til at overtræde Hans lov, tro at hans store kærlighed ville frelse dem fra konsekvenserne af deres synd. Troen hævder ikke himlens gunst, uden at samtykke i de betingelser, hvori barmhjertigheden gives. Sand tro har sit grundlag i Skrifternes løfter og bestemmelser. ret

(117)  At blive i tro er at sætte følelser og selviske ønsker til side, at vandre ydmygt med Herren, at tilegne sig Hans løfter, og anvende dem ved alle anledninger, tro at Gud vil udvirke Sine egne planer og hensigter i dit hjerte og liv. ret

næste kapitel