12. Maj -Velsignelser til det ydmyge menneske

(133)  Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn kommer I slet ikke ind i Himmeriget.. -Matt. 18,2.3 - ret

(133)  Den hjælpeløse synder må klynge sig til Kristus som sit eneste håb. Hvis han mister sit greb for et øjeblik, bringer han sin egen sjæl og andres sjæle i fare. Vi er kun sikre når vi udøver en levende tro. Men begås en synd bevidst, forsømmer vi pligter vi ved af, hjemme eller ude, vil dette nedbryde troen og adskille sjælen fra Gud. ret

(133)  Intet er mere imod Gud end en selvtilstrækkelig ånd. I Peters liv er der en sørgelig lektie, som burde være til advarsel for alle bekende efterfølgere af Kristus. Frelseren havde nøje advaret ham mod den kommende fare, men selvtilstrækkelig og overmodig hævdede han hele tiden sit troskab og sin iver, og erklærede at han selv var villig til at følge sin Mester i fængsel og i døden. Prøven kom til Peter da stormen slog ind imod disciplene, da deres Leder blev ydmyget. Sørgelige er ordene, som blev nedskrevet af inspirationens pen: ”Da lod alle disciplene ham i stikken og flygtede.” Matt 26,56 Og den ivrige, nidkære og selvsikre Peter fornægtede Herren gentagende gange. Siden da angrede han bittert; men dette eksempel bør advare alle, om at passe på tillid til sig selv og selvretfærdighed. ret

(133)  Det menneske som ydmyger sig selv endog som et lille barn, er mennesket som vil lade sig belære af Gud. Herren er ikke afhængig af nogen menneskers talenter; for Han er Kilden til alle fuldkomne gaver. Det mest ydmygeste menneske vil, hvis han elsker og frygter Gud, være i besiddelse af himmelske gaver. Herren kan bruge et sådant menneske, fordi han ikke tilstræber sig sin egen standard. Han arbejder med frygt og skælven for at ikke at ødelægge mønsterbilledet. Hans liv er et udtryk af Kristi liv. ret

(133)  Vi må hele tiden værne om sagtmodighed og ydmyghed; hvis vi vil besidde Kristi ånd. ret

næste kapitel