20. Maj -Døbt til Hans død og opstandelse

(141)  Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død?. -Rom. 6,3. - ret

(141)  Dem som har deltaget i det højtidelige dåbsritual har lovet sig selv at søge efter de ting, som er ovenfor, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd; har lovet sig selv at arbejde alvorligt for synderes frelse. Gud spørger dem som har påtaget Hans navn: Hvordan bruger du de kræfter som er blevet genløst dig ved Min Søns død? Gør du alt i din magt for at rejse dig til et højere stade i åndelig forståelse? Indretter du din interesse og hengivenhed efter en harmoni med evighedens skæbnesvangre krav? ret

(141)  Dåb er en meget højtidelig fornægtelse af verden. Selvet er ved bekendelse død over for et syndens liv. Vandene dækker kandidaten, og under hele det himmelskes univers’ nærvær indgås dette gensidige løfte. I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn lægges mennesket i sin vandgrav, begravet med Kristus i dåben og oprejst fra vandet for at leve et nyt liv i loyalitet mod Gud. De tre store magter i himlen er vidner; de er usynlige, men er til stede. ret

(141)  Vi er døde over for verden. . . . Vi er blevet begravet i lighed med Kristi død og oprejst i lighed med Hans opstandelse, og vi skal leve et nyt liv. Vort liv være optaget i Kristi liv. ret

(141)  I det første kapitel af Andet Peter fremvises kristenlivets vækst. Hele kapitlet er en lektie af dyb vigtighed. Hvis mennesket med, sin erhvervelse af kristne nådegaver, arbejder på vækstplanen, har Gud forpligtet Sig til at arbejde for menneskets bedste, efter mangedoblingsplanen. ”Nåde og fred være med jer i stadig rigere mål i erkendelsen af Gud og Jesus, vor Herre!” 2. Pet. 1,2. Arbejdet lægges frem for enhver sjæl som ved sin tro har anerkendt Jesus Kristus i dåben. ret

(141)  Hvis vi er oprigtige over for vort løfte, åbnes der en fællesskabets dør for os til himlen – en dør som ingen menneskelig hånd eller satanisk agent kan lukke. ret

næste kapitel