1. Juni -Tid, et dyrebart talent

(153)  Lær os at holde tal på vore dage, så vi får visdom i hjertet.. -Sal. 90,12. - ret

(153)  Vor tid tilhører Gud. Hvert øjeblik er hans, og vi er under den højtideligste forpligtelse til at udnytte den, til Hans ære. Af ingen andre talenter Han har givet, vil Han kræve et nøjere regnskab end af vor tid. ret

(153)  Værdien af tid kan slet ikke udregnes. Kristus betragtede hvert øjeblik som dyrebart, og det er sådan at vi bør betragte det. Livet er for kort til at spilde bort. Vi har kun få dages prøvetid til at forberede evigheden på. Vi har ingen tid at spile, ingen tid at bruge til selviske fornøjelser, ingen tid til føje synden. Det er nu, at vi skal forme karakteren for det fremtidige evige liv. Det er nu, at vi skal berede os for den undersøgende dom. ret

(153)  Menneskefamilien er knapt nok begyndt at leve, før de begynder at dø. . . . Det menneske som påskønner tiden som sin arbejdsdag, vil gøre sig skikket for en bolig og for det evige liv. Det var godt at han blev født. Vi er blevet formanet til at indløse tiden. Men spildt tid kan aldrig erstattes. Vi kan ikke kalde et eneste øjeblik tilbage. Den eneste måde vi kan indløse vor tid på, er ved at få det meste ud af den tid som er tilbage, ved at være medarbejdere med Gud i Hans store genløsningsplan. . . . . ret

(153)  Hvert øjeblik er bebyrdet med konsekvenser for evigheden. Vi skal stå som parate mennesker, klar til at rykke ud hvert øjeblik. Den anledning som vi nu har til at tale livets ord til trængende sjæle kan aldrig gives igen. Gud kan sige til denne ”I nat kræves dit liv af dig.” og på grund af vor forsømmelighed vil han aldrig være redde. Luk. 12,20 Hvordan skal vi aflægge vort regnskab til Gud, på den store domsdag? ret

næste kapitel