Troen jeg lever af kapitel 155. Fra side 155ren side   tilbage

3. Juni -Den sande værdi af penge

(155)  Du skal ære Herren med din rigdom, med det første af al din afgrøde; så fyldes dine forrådskamre til overflod, dine persekar løber over med vin.. -Ordsp. 3,9.10 - ret

(155)  Dette skriftsted lærer os at Gud, som giveren af alle vore goder, har krav på alle goderne; så Hans krav vil være det første vi tænker på; og at en særlig velsignelse vil følge med alle, som ærer dette krav. ret

(155)  Heri er der fremsat et princip som ses i al Guds behandling med mennesker. Herren satte vore første forældre i Edens Have. Han omgav dem med alt som kunne tjene til deres lykke, og han bad dem anerkende Ham, som ejeren af alle ting. I Haven fik han hvert træ, som var behageligt for øjet eller godt at spise af, til at vokse; men blandt dem gjorde han et forbehold. Af alle andre, kunne Adam og Eva spise frit; men af dette ene træ sagde Gud: ”skal du ikke spise af.” Her var prøven for deres taknemmelighed og loyalitet mod Gud. ret

(155)  Således har Herren tildelt os himmelens kostbareste rigdomme ved at give os Jesus. Ved Ham har Han givet os alt i rigeligt mål, som vi kan nyde. ret

(155)  Gud . . . betror mennesker midler. Han har givet dem kraft til at blive rige. . . . ret

(155)  Vore penge har vi ikke fået for at vi kan ære og forherlige os selv. Som trofaste forvaltere skal vi bruge til dem Guds ære og herlighed. Nogle tror at kun en del af deres midler er Herrens. Når de har sat en del til side til religiøse og godgørende formål, mener de at resten er til dem selv, og bruges til det de selv finder egnet. Men i dette tager de fejl. Alt hvad vi ejer er Herrens, og vi er ansvarlig over for Ham for den brug vi gør af det. I den brug vi gør af hver enkelt øre, vil det kunne ses om vi elsker Gud højest og vor næste som os selv. Penge har stor værdi, fordi de kan gøre meget godt. I Guds børns hænder er de føde for den hungrende, drikke for den tørstige, og klæder for den nøgne. . . . Men penge er ikke af større værdi end sand, hvis det ikke bruges til livets fornødenheder, til velsignelse for andre, og fremme af Kristi sag. ret

næste kapitel