7. Juni -Kilden til al liv

(159)  ”For hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.” . -Sal. 36,10 - ret

(159)  Alle skabte væsener lever af Guds vilje og kraft. De er afhængige modtagere af Guds liv. Fra den højeste seraf til det ydmygste levende væsen, er alle forsynet fra livets Kilde. ret

(159)  De unge behøver at forstå den dybe sandhed der ligger i bibeludtalelsen at Gud ”er livets kilde.” Han er ikke blot Ophavsmanden for alt, men Han er livet for alt der lever. Det er Hans liv som vi modtager i solskinnet, i den rene, liflige luft, i maden som opbygger vore kroppe og giver os styrke. Det er ved Hans liv at vi eksisterer, time for time, øjeblik for øjeblik. Hvis det ikke var for synden, tjener alle Hans gaver til liv, til sundhed og glæde. ret

(159)  Et gådefuldt liv gennemtrænger al naturen – et liv der understøtter utallige verdener udi uendeligheden, at livet i det lille insekt som flyder i sommerluften, der bærer flyveturen i sommerens skygge og giver ravneungerne mad når de råber, som får blomsterknoppen til at folde sig ud og blomstre og bære frugt. ret

(159)  Den samme kraft som opretholder naturen, virker også i mennesket. . . . De love der hersker i hjertets motiver, regulerer livsstrømmen til legemet, er love af mægtig Intelligens, som har sjælens dømmekraft. Fra Ham udgår al liv. Kun i harmoni med Han kan dets sande handlingssfære eller virkekreds findes. For hele formålet med Hans skabelse, er vilkårene de samme – et liv opretholdt ved at modtage Guds liv, et liv der udøves i harmoni med Skaberens vilje. Overtrædes Hans lov, fysisk, åndeligt eller moralsk er dette at bringe sit selv ud af harmoni med universet. . . . ret

(159)  For ham som lærer at fortolke dens lære sådan, bliver hele naturen oplyst; verden er en lektiebog, en livsskole. Menneskets enhed med naturen og med Gud, lovens universelle dominans, følgerne af overtrædelse, kan ikke undgå at gøre indtryk på sindet og forme karakteren. ret

næste kapitel