| Troen jeg lever af kapitel 165. Fra side 165 | ren side tilbage |
(165) Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske.. -Kol. 3,2 - ret (165) Herren afslører menneskers relative vurderingsevne om tid og evighed, om jord og himmel. Han har formanet os: ” Selv om rigdommen vokser, så regn ikke med den. Sal.62,11 Det har en værdi når de bruges til andres bedste og til Guds ære; men ingen jordiske rigdomme skal være din del, dit gode eller din frelser. ret (165) Gud prøver mennesker, nogle på én måde, og nogle på en anden. Han prøver nogle ved at betro dem Sine rigdomme, og andre ved at tilbageholde Sine begunstigelser. Han tester de rige og ser om de vil elske Gud, Giveren, og deres næste som sig selv. Når mennesket gør ret brug af disse rigdomme, er Gud veltilfreds; Han kan da betro ham med højere ansvar. ret (165) I det verdslige menneske er der en længsel efter noget som det ikke har. Af vanens magt har han tilbøjeligheder i alle sine tanker, alle hensigter, i alle måder for at sørge for sin fremtid, og idet han bliver ældre, til at blive mere ivrig end før, til at erhverve sig alt han overhovedet kan få. . . . ret (165) Al denne energi, denne udholdenhed, denne beslutsomhed, denne flid efter jordisk magt, er resultatet af forvanskningen i hans kræfter til et forkert formål. Enhver evne kunne forædles til det højest mulige stade, ved at det opøves til det himmelske evige liv, og til den langt højere og evige vægt af herlighed. Det verdslige menneskes levevaner burde, i deres udholdenhed og energi og i deres iver for at udnytte enhver anledning til at berige sine ejendomme, være en lektie for dem, som hævder at være Guds børn, i at søge efter herlighed, ære og evigt liv. Verdens børn er klogere i deres slægt end lysets børn er. Dette kan ses i deres visdom. Deres formål er jordisk vinding, og dette sætter de al deres energi ind på. O om denne iver måtte karakterisere den, som slider på himmelske rigdomme. ret |