17. Juni -Mennesket er blot dødeligt

(169)  Kan et menneske være mere retfærdigt end Gud? Kan en mand være renere end sin skaber?. -Job. 4,17. - ret

(169)  Mennesket er kun dødeligt, og når det ser sig selv som for klog til at acceptere Jesus, vil det fortsætte med at være dødeligt. ret

(169)  Det fysiske liv er . . . . ikke evigt eller udødeligt; for Gud, Livgiveren, tager det igen. Mennesket har ingen kontrol over sit liv. ret

(169)  Guds Ord lærer ingen steder at menneskesjælen er udødelig. Udødelighed er alene en Guds egenskab. ret

(169)  På den naturlig udødeligheds grundlæggende vildfarelse hviler lærdommen om bevidsthed i døden – et lærdomspunkt, ligesom evig pine, i modsætning til skriftens lære, fornuftslære og vore menneskelige følelser. . . . Hvad siger Skriften om disse ting? David erklærer at mennesket er bevidst i døden. ”De udånder og vender tilbage til jorden, og den dag er deres planer blevet til intet.” Sal. 146,4 . . . . ret

(169)  Som svar på sin bøn, blev Ezekias liv forlænget med femten år, den taknemmelige konge tilskrev Gud en hyldest for Hans store nåde. I denne sang giver han grunden til at han glæder sig så meget: ”Dødsriget takker dig ikke, døden lovpriser dig ikke; de, der gik i graven, kan ikke håbe på din trofasthed. Kun den levende takker dig, som jeg gør det i dag.” Es. 38,18.19. Den populære teologi viser de retfærdige døde som var de i himlen, gået ind i lyksalighed, og priser Gud med evig tunge; men Ezekias kunne ikke se en sådan herlig udsigt i døden. . . . . ret

(169)  Peter erklærede på pinsefestens dag, at patriarken David ”er både død og begravet, og hans grav er hos os den dag i dag.” ”For David er ikke steget op til himlene.” Apg. 2,29.34. Faktumet at David forbliver i graven indtil opstandelsen, viser at de retfærdige ikke går til himlen ved døden. Det er kun ved opstandelsen, og ved kraftens kendsgerning at Kristus er opstået, at David til sidst kan sidde ved Guds højre hånd. ret

næste kapitel