| Troen jeg lever af kapitel 17. Fra side 17 | ren side tilbage |
(17) Dermed har Han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur.. -2. Pet. 1,4 - ret (17) ”Frelseren påtog sig menneskers svaghed, og levede et syndfrit liv, så mennesker ikke skal frygte at de på grund af deres svage menneskenatur ikke kan overvinde. ret (17) ”For verdens fyrste kommer;" sagde Jesus, "og mig kan han intet gøre." Joh. 14,30. Der var intet i ham der reagerede over for Satans list. Han indvilgede ikke i at synde. End ikke ved tanken, gav han efter for fristelse. Sådan kan det være med os. Kristi ydmyghed var forenet med guddommelighed; Han blev udrustet til kampen ved Helligåndens iboen. Og Han kom for at vi skal have del i guddommelig natur. Så længe som vi er forenet hos Ham i tro, har synden ikke mere herredømme over os. ret (17) Vi skal ikke beholde en syndig tilbøjelighed. . . . Idet vi får del i guddommelig natur, bortskæres arvelige opdyrkede tendenser til at fejle fra karakteren, og vi gøres til en levende kraft for godt. Når vi altid lærer af den guddommelige Lærer, daglig får del i Hans natur, samarbejder vi med Gud til at overvinde Satans fristelser. ret (17) Hvordan dette gøres har Kristus vist os. Med hvilke midler overvandt Han i kampen med Satan? Ved Guds Ord. Kun ved Ordet kunne Han modstå fristelse. "Der står skrevet" sagde Han. Og til os er der givet "overmådelige store og dyrebare løfter: at vi med disse kan få del i guddommelig natur. . . ." Ethvert løfte i Gud Ord er vort. . . Når du angribes af fristelser, så se ikke på omstændighederne, skæbnen eller på selvets svaghed, men på Ordet kraft. Al dens styrke er din. ret (17) Grib Hans løfter ligesom blade fra livets træ: "Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort." Joh. 6,37. Idet du kommer til Ham, tro på at Han accepterer dig, fordi Han har lovet det. Du vil aldrig gå fortabt, når du gør dette - aldrig. ret |