20. Juni -De ondes del

(172)  Alle menneskers liv tilhører mig; faderens liv såvel som sønnens liv tilhører mig. Den, der synder, skal dø!. -Ez. 18,4 - ret

(172)  Når livet er arven for den retfærdige, er døden den ondes lod. ret

(172)  Den sjæl der synder, skal dø en evig død – en død der vil vare for evigt, hvor fra der ikke vil være håb om opstandelse; og da vil Guds vrede være stilnet. ret

(172)  Det forbavser mig at Satan kunne have held med at få mennesker til at tro at Guds ord, ”Den, der synder, skal dø!” til at betyde at sjælen der synder ikke skal dø, men leve evigt i fortvivelse. Englen sagde: ”Liv er liv, uanset om det er i smerte eller lykke. Død er uden smerte, uden glæde, uden had. ret

(172)  Kristus udholdt en pinefuld død under de mest fornedrende omstændigheder som vi kan få i livet. Han opgav Sit dyrebare liv som Han kan besejre døden. Men han opstod fra graven, og myriader af engle, som kom for at beskue ham, tog det liv op Han havde lagt ned, hørte Hans ord i triumferende glæde, idet Han stod over Josefs begravelsesplads og udbrød: ”Jeg er opstandelsen, og livet.” Joh. 11,25. ret

(172)  Spørgsmålet, ”Hvis et menneske dør, skal det leve igen?” er blevet besvaret. Ved at bære syndens straf ved at gå ned i graven, har Kristus oplyst graven for alle som dør i troen. Gud har i menneskelig form bragt liv og udødelighed til lyset, ved evangeliet. Ved døden, sikrede Kristus evigt liv for alle som tror på ham. Ved døden, fordømte Han syndens og ulydighedens ophavsmand, ved at lide syndens straf – evig død. ret

(172)  Ejermanden og giveren af evigt liv, Kristus, var den eneste som kunne besejre døden. Han er vor Forløser. ret

(172)  Kristus er livet selv. Han som gik igennem døden for at udslette ham, der havde dødens magt er Kilden for al liv. Der er balsam i Gilead, en læge er der. ret

næste kapitel