26. Juni -Opstandelse til evigt liv

(178)  For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham.. -1. Tess. 4,14 - ret

(178)  For den som tror, er Kristus opstandelsen og livet. Hos vor Frelser blev det liv som var tabt ved synden genoprettet; for Han er livet i Sig selv der opkvikker hvem han vil. Ham er givet retten til at give evigt liv. Det liv som Han lagde ned i menneskene, tager Han op igen, og giver til menneskene. ret

(178)  Når Kristus kommer for at samle Sine til sig, som har været trofaste, vil den sidste basun lyde, og hele jorden, fra de højeste bjerges tinder til de laveste fordybninger i de dybe miner, kunne høres. De retfærdige døde vil høre lyden af den sidse basun, og vil komme frem af deres grave. ret

(178)  Alle kommer frem af deres grave i den samme statur som da de gik i graven. Adam, som står blandt den oprejste skare, er af en høj, knejsende, og majestætisk form, i statur kun lidt mindre end Guds søn. Han viser en markant kontrast til folkene fra de sidste generationer; i denne henseende vist med stor degeneration fra slægten. Men alle står op med den evige ungdoms friskhed og livskraft. . . . . Den dødelige fordærvelige form, blottet for skønhed, tidligere besmittet med synd, bliver fuldkommen, smuk og udødelig. . . . . Genopstået til livets træ i det for længst tabte Eden, vil de forløste ”vokse op” til slægtens fulde statur i sin oprindelige herlighed. . . . . ret

(178)  De levende retfærdige er forandrede ” i ét nu, på et øjeblik.” 1. Kor. 15,52 På Guds røst vil de forherliges; og nu gøres de udødelige, og sammen med de opståede hellige gribes de til at møde deres Herre i luften. . . . Små børn bæres af hellige engle til deres mødres arme. Venner som længe har været adskilt i døden er forenet, for at aldrig skilles mere, og med glædens sange stiger de sammen op til Guds stad. ret

(178)  Alle de dyrebare døde, fra retfærdige Abel til den sidste hellige der dør, skal vågne til herligt og evigt liv. ret

næste kapitel