1. Juli -Herren er på dette sted.

(183)  "Da Jakob vågnede, sagde han: "Herren er i sandhed på dette sted, og jeg vidste det ikke!" Og han blev grebet af frygt og sagde: "Hvor er dette sted frygtindgydende! Det er jo selve Guds hus, det er himlens port!". -"1. Mos. 28,16, 17. - ret

(183)   ”Sand ærbødighed for Gud er inspireret af en sans for Hans uendelige storhed og erkendelse af Hans nærvær. Med denne sans for det usynlige, bør ethvert hjerte få et dybt indtryk. Timen og stedet for bøn er hellig, fordi Gud er der. Og ligesom ærbødighed viser sig i indstilling og optræden, vil den følelse der indgyder det, være dybdegående.†_Hellig og ærbødig er hans navn?_ erklærer salmisten. Sal. 111,9. Når engle nævner dette navn, tilslører de deres ansigter. Med hvilken ærbødighed, bør vi, som er faldne og syndige, ikke have, når vi har det på vore læber! Det ville være godt om gamle og unge overvejede disse skriftens ord, som viser hvordan stedet markeres ved Guds særlige nærværelse. " Tag dine sandaler af dine fødder,” befalede Han Moses ved den brændende busk, ”for det sted, du står på, er hellig jord." 2. Mos. 3,5 ret

(183)  Gud er højest og helligst; og for den ydmyge og troende sjæl, er Hans hus på jorden, stedet hvor Hans folk mødes for at dyrke ham, himlens port. Lovsangen, ord der tales af Kristi tjenere, er Guds udpegede hjælpere der bereder et folk til menigheden deroppe, for den ophøjede gudsdyrkelse hvori der ikke kom noget uforfalsket ind. . . . . . Gud ser enhver uærbødig tanke eller handling, og det er registreret i himlens bøger. . . . . Intet skjules for Hans alt-ransagende øjne. Hvis du på nogen måde har formet en uopmærksomhedens eller ligegyldighedens vane i Guds hus, så brug de kræfter du har til at rette den. . . . Udøv ærbødighed indtil den bliver en del af dig selv." ret

næste kapitel