3. Juli -Renset for synd

(185)  Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.«. -Es.6,5 - ret

(185)  Idet profeten Esajas så Herrens Herlighed, var han forbavset, og overvældet af sin egen svaghed og uværdighed, råbte han: »Ve mig, det er ude med mig! . . . « ret

(185)  Esajas havde fordømt andres synder; nu ser han at han er selv udsat for den samme fordømmelse, som han havde givet på andre. Han var tilfreds med en kold og livløs ceremoni i sin gudsdyrkelse. Han vidste ikke af dette før han fik visdommen fra Herren. Hvor smålig så hans visdom og talenter ud nu, hvor han så på helligdommens hellighed og majestæt. . . . Han syn på sig selv kunne udtrykkes i apostlens Paulus’ sprog: ” Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? Rom. 7,24. . . . ret

(185)   ”Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: »Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet.« Es. 6,6.7 ret

(185)  Synet som Esajas fik, fremstiller Guds folks tilstand i de sidste dage. De har privilegiet at se i tro, det arbejde som skrider fremad i den himmelske helligdom. . . . . Idet de ser i tro ind i det allerhelligste, og ser Kristi arbejde i den himmelske helligdom, indser de, at de er et folk med urene læber – et folk hvis læber ofte har talt i tomhed, og hvis talenter ikke er blevet helliget og benyttet til Guds ære. De vil forsvinde når de møder deres egen svaghed og uværdighed med Kristi herlige karakters renhed og elskelighed. Men hvis de, ligesom Esajas, vil tage imod det indtryk som Herren vil give på deres hjerter, så vil de ydmyge deres sjæle for Gud, - der er håb for dem. Løftets bue er over tronen, og arbejdet der blev gjort for Esajas, vil de udføre. ret

næste kapitel