8. Juli -Forløser, præst og konge

(190)  For en sådan ypperstepræst trængte vi til, en der er hellig, uskyldig, ren, skilt ud fra syndere og ophøjet over himlene.. -Hebr. 7,26. - ret

(190)  Ved guddommelig anvisning blev Levis stamme sat til side for helligdomstjensten. I de tidligste tider var enhver mand præst i sit eget hjem. I Abrahams dage, blev præsteskabet betragtet som den ældste søns fødselsret. I stedet for hele Israels førdstefødte, har Herren nu accepteret Levis stamme til arbejdet i helligdommen. . . . Præsteskabet blev dog begrænset til Arons familie. Alene Aron og hans sønner fik lov til at tjene for Herren; resten af stammen blev betroet tabernakelopgaven. . . . . ret

(190)  I overensstemmelse med deres embede, blev en særlig klædning udpeget for præsterne. ”Du skal lave hellige klæder til din bror Aron til ære og pryd,” (2. Mos. 28,2) var den guddommelige anvisning til Moses. Alt i forbindelse med præsternes udseene og optræden, skulle give beskueren indtryk og fornemmelse af Guds hellighed, helligheden i tilbedelsen af Ham, og den renhed der er forlagt af dem som kom i Hans nærhed. Ikke kun helligdommen selv, men præsternes tjeneste, skulle være ”en efterligning og en skygge af den himmelske.” Hebr. 8,5 ret

(190)  Folk fik, ved forbilleder og skygger, daglig lærte de store sandheder der angår Kristi komme som Forløser, Præst, og Konge; og en gang hvert år blev deres tanker ført frem til de afsluttende begivenheder i den store strid mellem Kristus og Satan, universets endelige udrenselse af synd og syndere. Ofringerne efter det mosaiske ritual har altid peget mod en bedre tjeneste, endog en himmelsk tjeneste. ret

(190)  Fortjenesterne af Hans (Jesu) offer er tilstrækkeligt at bringe til Faderen. De bringes for vor skyld. ret

(190)  Vi skal have fri adgang til Kristi forsonende blod. Dette må vi betragte som den det dyrebareste privilegium, den store velsignelse, der nogen sinde er tilstået et syndigt menneske. ret

næste kapitel