Troen jeg lever af kapitel 193. Fra side 193ren side   tilbage

11. Juli -Kristus døde for hver enkelt

(193)  Troværdigt er det ord og al modtagelse værd! For Kristus Jesus kom til verden for at frelse syndere, og af dem er jeg den største.. -1. Tim. 1,15 - ret

(193)  Den allervigtigste del i den daglige præstegerning var det som skete for de enkelte personers skyld. Den angrende synder bragte sit offer til tabernakeldøren, og satte sin hånd på ofrets hoved, bekendte sine synder, og derved billedligt overførte dem fra ham, til det uskyldige offer. Ved sin egen hånd blev dyret slagtet, blodet første præsten ind i det hellige og stænkede det foran forhænget, hvor arken var bagved, med den lov som synderen havde overtrådt. Ved denne ceremoni blev synden, gennem blodet, overført billedligt til helligdommen. I nogle tilfælde blev blodet ikke taget ind i det hellige; men kødet blev da spist af præsten. . . . . Begge ceremonier symboliserede på samme måde overførslen af synd fra den angrende til helligdommen. ret

(193)  Sådan var arbejdet som foregik dag for dag, året rundt. Således blev Israels synder overført til helligdommen, det hellige blev besmittet, og en særlig gerning blev nødvendig for at fjerne synderne. Gud befalede at en forsoning skulle ske for hver af de hellige afdelinger, såvel for alteret, for at ”rense og hellige det for israelitternes urenhed.” 3. Mos. 16,19 ret

(193)  En gang om året, på den store Forsoningsdag, gik præsten ind i det allerhelligeste for helligdommens renselse. Dette arbejde der blev udført der, fuldendte årets tjeneste. . . . ret

(193)  Den jordiske helligdom blev bygget . . . efter det anviste mønster. . . på bjerget. ”Dette er et billede på den nuværende tid: Der frembæres gaver og ofre”; dets to hellige afdelinger var ”mønster for ting i det himmelske”; Kristus, vor store ypperstepræst, ”og gør tjeneste ved helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst.” Hebr. 9,9; 23; 8,2. ret

(193)  Han viser sig i Guds nærhed, . . . . parat til at acceptere angeren og besvare Sit folks bønner. ret

næste kapitel