13. Juli -Blodet sættes hele tiden i anvendelse

(195)  Når nu blodet af bukke og tyre og asken af en ung ko ved at stænkes på mennesker, som er blevet urene, helliger dem og gør dem rene i det ydre, så må Kristus, . . . . . bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud.. -Hebr. 9,14 - ret

(195)  Ofret af den (røde) kalv blev forrettet uden for lejren og slagtet på den mest monumentale måde. Således led Kristus uden for Jerusalems porte, for Golgata var uden for byens mure. Dette var for at vise at Kristus ikke døde for hebræerne alene og tilskynder dem til at acceptere den frelse han bringer dem. Kalven blev slagtet på en højtidelig måde, en præst, iklædt rene hvide klæder, tog blodet i sine hænder da det kom fra offerets krop og kastede det mod templet syv gange. . . . . ret

(195)  Kalvens krop blev brændt til aske, som betegnede et helt og dueligt offer. Asken blev samlet op af en person som er ubesmittet af kontakt med døde og lægger den i et kar med vand, fra en rindende strøm. Denne rene person tog da cederstav med skarlagenklæder og en klase ysop, og stænkede karrets indhold på teltet og de folk som var samlet. Ceremonien blev gentaget flere gange. . . . . og blev gjort som en renselse fra synd. ret

(195)  Således kommer Kristus, i sin egen pletfrie retfærdighed, ind i det hellige, efter at have udgydt sit eget dyrebare blod, for at rense helligdommen. Og der kommer den skarlanrøde strøm i tjeneste for at forsone mennesket med Gud. Nogle kan betragte denne slagtning af kalven som en meningsløs ceremoni, men den blev udført på Guds befaling, og frembærer en stor vigtighed som ikke har mistet sin betydning for nutiden. . . . . . ret

(195)  Kristi blod gør sin virkning, men det må hele tiden anvendes. . . . ret

(195)  Hvis det i gamle tider var nødvendigt for den urene at blive renset af blodbestænkelse, hvor nødvendigt er det så ikke for dem, der lever i de sidste dages farer, og udsat for Satans fristelser, at bruge Kristi blod i deres hjerter til daglig. ret

næste kapitel