14. Juli -I det hellige

(196)  “Ikke med blod af bukke og kalve, men med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.” . -Hebr. 9,12. - ret

(196)  I foråret år 31 ef. Kr. blev Kristus, det sande offer, ofret på Golgata. ret

(196)  Da Kristus på korset råbte: ”Det er fuldbragt”, blev templets forhæng revet i to stykker. Dette forhæng var betydningsfuldt for det jødiske folk. Det var af det kosteligste materiale, var rødviolet og af guld, og var af stor længde og bredde. I det øjeblik hvor Kristus udånede Sit sidste, var der vidner i templet som så det stærke, tunge materiale blive flænget af usynlige hænder fra øverst til nederst. Denne handling er kendetegnende for det himmelske univers, og for en verden fordærvet af synd, blev på en ny og levende måde åbnet for den faldne slægt, at alle ofringerne stoppede med et stort offer af Guds Søn. ret

(196)  Forbilledet mødte modbilledet i Guds Søns død. . . . Vejen til det helligste er lagt åben. En ny og levende vej er beredt for alle. Den syndige og sørgende menneskehed behøver ikke længere at afvente ypperstepræstens ankomst. Fra da af skulle Frelseren optræde som præst og forsvar i himlenes himle. . . . Der er nu en ende på alle ofringer for synd. Guds Søn vil komme ifølge Hans ord: ”Se, jeg er kommet i bogrullen er der skrevet om mig for at gøre din vilje, Gud.” ”Med sit eget blod, gik han én gang for alle ind i det Allerhelligste og vandt evig forløsning.” Hebr. 10,7; 9,12. ret

(196)  Helligånden som steg ned på pinsefestens dag, førte disciplenes tanker fra den jordiske helligdom til den himmelske, hvor Jesus havde gået ind ved Sit eget blod, for at udgyde Sine disciple gaverne fra Sin forsoning. ret

(196)  Menneskers øje blev rettet mod det sande offer for verdens synder. Det jordiske præsteskab ophørte; men vi ser på Jesus, tjeneren for den nye pagt. ret

(196)  Vor ældre Broder for vor slægt er på den evige trone. ret

næste kapitel