17. Juli -Den største frelse for Sine børn

(199)  Har Han et uforgængeligt præstedømme, fordi Han Selv er til for evigt. Derfor kan Han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved Ham, fordi Han altid lever og vil gå i forbøn for dem.. -Hebr. 7,24.25 - ret

(199)   ”Der er gjort alle tilvejebringelser for vore svagheder, vi får alle opmuntringer om at komme til Kristus. ret

(199)  Kristus ofrede sit brudte legeme for at købe Guds arv tilbage, for at give mennesker et nyt forsøg. . . . . Ved Sit pletfrie liv, Sin lydighed, Sin død på Golgatas kors, gik Kristus i forbøn for den faldne slægt. Og nu, går Kristus ikke kun som ansøgeren for frelses Anfører i forbøn for os, men som en sejrherrer der påberåber Sin sejr. Hans offer er fuldstændigt, og som vor Talsmand udfører han Sit selvvalgte arbejde, fremholder røgelsekarret med Sine egne pletfrie fortjenester, og Sit folks bønner, bekendelser og taksigelser, for Gud. I duften af hans retfærdigheds røgelse, stiger dette op til Gud som en liflig duft. Offeret er helt antageligt, og tilgivelse dækker al overtrædelse. ret

(199)  Kristus har lovet sig selv ud, som vor stedfortræder og sikkerhed, og Han forsømmer ingen. Han som ikke kan se noget menneske blive udsat for evig ruin uden at udgyde Sin sjæl til døden for deres skyld, vil se med medynk og medfølelse på enhver sjæl, som indser at han ikke kan frelse sig selv. ret

(199)  Han vil ikke se bævende på det ydmygt bedende menneske, uden at rejse ham op. Han som gennem Sin egen forsoning tilvejebragte mennesket en uendelig mængde moralsk styrke, vil ikke lade være med at bruge sin kraft for vor skyld. Vi må tage vore synder og sorger med til Hans fødder; for Han elsker os. Hele Hans udseende og alle Hans ord inviterer til tillid. Han vil forme og danne vore karakter efter Hans egen vilje. ret

(199)  Hele den sataniske kraft er ikke stor nok til at overvinde en sjæl, som i simpel tillid kaster sig selv hen til Kristus.†_Han giver den udmattede kraft, den kraftesløse giver han ny styrke. " Es. 40,29." ret

næste kapitel