27. Juli -Tiden løber ud!

(209)  Brug det gunstige øjeblik, for dagene er onde.. -Ef.5,16 - ret

(209)  Klokken to om morgen den 23. oktober, 1879, hvilede Herrens Ånd over mig, og jeg beskuede scenerne for den kommende dom. . . . . Den store dag for Guds domfældelse synes at være kommet. Titusinde gange titusinde var samlet foran en stor trone, hvorpå der sad en person med majestætisk udseende. Flere bøger blev åbnet for Ham, og på hvert omslag stod skrevet med guldbogstaver, der virkede som en brænde ildflamme: ”Himlens protokol.” En af disse bøger, med navnene på dem, som hævdede at tro sandheden, blev åbnet. . . . Idet disse personer blev nævnt, en for en, og deres gode gerninger nævnt, lyste deres ansigter op med en hellig glæde. . . . ret

(209)  En anden bog blev åbnet, hvori der stod nedtegnet deres synder som bekender sandheden. Under overskriften for selviskhed kom alle de forskellige synder frem. . . . Idet den Hellige på tronen langsomt vender bladene i protokollen, og Hans øjne hvilede for et øjeblik på enkelte personer, synes Hans blik at brænde ind i deres sjæle; og i samme øjeblik at ord og handlinger i deres liv passerede forbi deres sind, var det lige så klart som det var indskrevet for dem. Deres vision var indskrevet med ildbogstaver. . . . . ret

(209)  En klasse blev registreret som grundigt besværlige. . . . . Denne klasse havde ophøjet sig selv, kun arbejdet for selviske interesser. . . . . ret

(209)  Da blev spørgsmålet stillet: ”Hvorfor har du ikke vasket dine karakterklæder og gjort dem hvide i lammets blod? . . . . Du vil ikke få del i Hans lidelser, og nu kan du ikke få del hos Ham i Hans herlighed.” . . . Da blev bogen lukket, og kåben faldt af Personen på tronen, og åbenbarede Guds Søns forfærdelige herlighed. ret

(209)  Scenen passerede da forbi, og jeg fandt at jeg stadig var på jorden, uudsigelig taknemmelig for at Guds dag endnu ikke var kommet, og at den dyrebare prøvetid stadig er tilstået os, hvortil vi skal berede os for evigheden. ret

næste kapitel