1. August -Jesus vor fuldkomne mønster

(214)  Den, der siger, at han bliver i ham, skylder så selv at leve sådan, som han levede.. -1. Joh. 2,6 - ret

(214)  Foran os har vi det højeste og helligste eksempel. I tanke, ord og handling var Jesus syndfri. Fuldkommenheden viste sig alt, hvad han gjorde. Han peger os til den sti som han trådte, og sagde: ”Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig.” ret

(214)  Kristus forener Sin person med Guddommens fylde og fuldkommenhed med en syndfri menneskeheds fylde og fuldkommenhed. Han møder alle de fristelser som Adam blev overøst med, og overvandt disse fristelser, fordi han i sin menneskelighed stolede på guddommelig kraft. Dette emne kræver mange flere overvejelser end de har. Kristne stræber for lavt. De er tilfreds med en overfladisk åndelig erfaring, og derfor får de kun lysglimt, skønt de kunne se Kristi ydmygheds forunderlige fuldkommenhed klarere, som rejser sig lagt over al menneskelig storhed, al menneskelig kraft. Kristi liv er en åbenbaring af hvad faldne mennesker kan blive i union og fællesskab med den guddommelige natur. . . . ret

(214)  Mænd og kvinder finder på mange undskyldninger for deres tilbøjelighed til at synde. Synd fremstilles som en nødvendighed, og ondt kan ikke overvindes. Men synd er ikke en nødvendighed. Kristus levede i denne verden fra et menneskes barndom af, og i løbet af den tid mødte og modstod han alle fristelser som mennesker har været ude for. Han er et fuldkomment forbillede på barndom, ungdom og manddom. ret

(214)  Kristi liv har vist hvad menneskene kan gøre for at få del i guddommelig natur. Alt det Kristus fik fra Gud, må vi også have. Han bad og modtog. . . . Lad dit liv være knyttet med skjulte kæder til Jesu liv. ret

næste kapitel