Troen jeg lever af kapitel 22. Fra side 22 | ren side tilbage |
(22) Han er forud for alt, og alt består ved ham.. -Kol. 1,17. - ret (22) ”Hvad angår denne jord, erklærer Skriften at skabelsesarbejdet er blevet fuldført. For når vi kan komme ind til hvilen, er det, fordi vi tror, sådan som han har sagt: "Hans gerninger var færdige, fra verden blev grundlagt." Hebr.4,3. Men Guds kraft udøves stadig for at opretholde målet med Hans skabelse. . . . Hvert åndepust, hvert pulsslag i hjertet, er et bevis på Hans omsorg, i hvem vi lever og bevæger os og har vort liv. ret (22) Det er ikke ved sin egen nedarvede kraft at Jorden sætter sine grænser, og år for år fortsætter dens bevægelse rundt om solen. En usynlig hånd leder planeterne i deres cirkulationer i himlene. ret (22) Himlens Gud arbejder hele tiden. Det er ved hans kraft at vegetationen kommer til at blomstre, at ethvert blad kommer frem og enhver blomst blomstrer. Enhver regndråbe eller snefnug, ethvert spirende græsstrå, hvert blad og blomst og busk, vidner om Gud. Disse små ting, som er så almindelige for os, lærer lektien at intet er for ringe til den uendelige Guds opmærksomhed, intet er for småt til Hans opmærksomhed. ret (22) Mange lærer at materialet har vital kraft, . . . og at naturens funktioner styres efter faste love, hvori Gud selv ikke kan gribe ind. Dette er falsk videnskab, og understøttes ikke af Guds Ord. Naturen er en tjener for sin Skaber. Gud ophæver ikke Sine love, eller modarbejder dem; men Han bruger dem hele tiden som Sine redskaber. ret (22) Guds værk i naturen er ikke Gud selv i naturen. . . . Selvom naturen er et udtryk for Guds omtanke, er det ikke naturen men naturens Gud som skal ophøjes. ret (22) I naturen arbejder Faderen og Sønnen hele tiden. Kristus siger: "Min fader arbejder stadig, og jeg arbejder også." (Joh.5,17) ret (22) Den hånd som understøtter verdener i rummet, den hånd som holder alle ting i Guds univers i ordentlig samling og i utrættelig aktivitet, er den hånd som blev naglet til korset for os. ret |