| Troen jeg lever af kapitel 223. Fra side 223 | ren side tilbage |
(223) Min søn, glem ikke min belæring, lad dit hjerte holde mine bud; for et langt liv og mange leveår og stor lykke giver de dig.. -Ordsp. 3,1.2 - ret (223) Naturens love er Guds love – lige så guddommelige som forskrifterne er i tibudsloven. Lovene der behersker vor fysiske organisme, har Gud skrevet på enhver nerve, muskel og fiber i kroppen. Enhver skødesløs eller bevidst overtrædelse af disse love er en synd imod vor Skaber. ret (223) Der er et fortroligt forhold mellem sind og legeme, og for at nå en høj standard af moralsk og intellektuel færdigheder, må der gives agt på de love der styrer vore fysiske kræfter. For at sikre en stærk og velafbalanceret karakter, må både de mentale og fysiske kræfter bruges og udvikles. Hvilket studie er ikke vigtigere for de unge end det som omhandler denne forunderlige organisme som Gud har betroet os, og om de love hvorved sundheden bevares? ret (223) Sundhed kan fortjenes ved gode livsvaner og kan udøves ved at give det interesse og øge denne interesse. Men denne kapital, som er mere dyrebar end noget bankindlån, kan bortskaffes ved umådeholden spise og drikke, eller ved at lade organerne rustne af inaktivitet. Eftergivenhed for dårlige vaner må opgives; dovenskaben må overvindes. ret (223) Sundheden bør vogtes ligeså nøje som karakteren. ret (223) Vore kroppe er Kristi indkøbte ejendom, og vi har ikke ret til at gøre med dem, som vi behager. Alle som forstår helsens love bør indse deres forpligtelse til at adlyde disse love som Gud har fastsat til deres eksistens. Lydighed mod sundhedslovene skal være en personlig opgave. Vi må selv lide, tage følgerne af at overtræde loven. Vi må hver især stå til ansvar for Gud for vore vaner og skikke. Derfor er vores spørgsmål ikke: ”hvad er verdens skik?” men: ”hvordan skal jeg som enkeltperson behandle den bolig Gud har givet mig?” ret |