Troen jeg lever af kapitel 228. Fra side 228 | ren side tilbage |
(228) Og han sagde til dem: »Kom med ud til et øde sted, hvor I kan være alene og hvile jer lidt.« For der var mange, som kom og gik, så de ikke engang havde tid til at spise.. -Mark. 6,31 - ret (228) Han (Jesus) tilskyndede ikke Sine disciple til uophørligt slid. . . ”Træk jer selv borte . . . og hvil jer en stund,” siger Han til dem som er trætte og betyngede. Det er ikke klogt at altid være anstrengt af arbejde og spændinger, . . . . for på den måde forsømmer man sig selv, og sindet, sjælenes og legemets kræfter overbebyrdes. ret (228) Der må udvises omsorg med hensyn til at regulere timerne for søvn og arbejde. Vi må tage hvileperioder, perioder til rekreation, perioder til meditation og andagt. ret (228) Der er måder at rekrerere på, som er meget gavnlige for både sind og krop. . . . Rekreation i åben luft, meditation over Guds værker i naturen, vil være af højeste nytte. ret (228) Det er for sundhedens og lykkes skyld at gå ud af vore huse, og bruge mest mulig tid i den frie luft. . . . . Vi bør indbyde vore tanker til at interessere sig i alle de herlige ting som Gud har tilvejebragt for os, med en gavmild hånd. Og reflekteres der over disse tegn på Hans kærlighed og omsorg, kan vi glemme vore svagheder, være glade og få en sang i vore hjerter for Herren. ret (228) Ren luft, sollys, mådeholdenhed, hvile, motion, rigtig kost, brug af vand, stole på guddommelig kraft – dette er den sande medicin. . . Visdomligt og godt gør naturen sit arbejde uhindret. Dem som forbliver lydige over for dens love, vil høste lønnen i form af et sundt legeme og en sund krop. ret (228) Han (Jesus) fandt rekreation midt iblandt naturens scenerier. . . . Han fandt timerne for sin største lykke da Han vendte bort fra Sit arbejde, for at gå ud på markerne, og meditere i de stille dale, og have samfund med Gud på bjergsiden eller midt iblandt skovens træer. ret (228) Vi må . . . . danne vore stunder for rekreation, hvor navnet indbefatter tid til sand opbygning for legeme og sind og sjæl. ret |